I denne uges Bistanden kort skal vi først sydpå med Mission Øst, som nu ikke blot arbejder i tidligere Sovjetstater og Asien. Så ser vi på et nyt samarbejde mellem det internationale politisamarbejde, Interpol, og en række store humanitære organisationer. Til sidst runder vi Taliban-bevægelsens nylige besøg i Genève.
Mission Øst udvider til Nigeria
Den danske nødhjælpsorganisation Mission Øst er nu begyndt også at arbejde i Nigeria. Dermed er organisationen engageret i ti lande.
Nærmere bestemt er det i Monguno-distriktet i delstaten Borno, som ligger i Nigerias nordøstligste hjørne med grænser til nabolandene Niger, Tchad og Cameroun, at organisationen er begyndt at hjælpe.
Hjælpen består i at uddele kontanter til mad samt hjælp til uddannelse i ernæring og fødevarehygiejne. Nødhjælp udbetalt i kontanter er en metode, der har vundet indpas i de seneste år. Ideen er, at modtagerne på den måde selv får mulighed for at bestemme, hvordan de vil prioritere midlerne. og at midlerne bliver brugt lokalt, hvilket på den måde styrke den lokale økonomi.
Indtil videre har 1.700 mennesker modtaget hjælp fra organisationen, skriver den i en pressemeddelelse. Mission Øst forklarer desuden, at indsatsen i Nigeria sker i samarbejde med den nederlandske hjælpeorganisation ZOA og den nigerianske organisation Community Health, Justice and Peace Initiative for Development (JDPH).
Borno ligger midt i det område, hvor den militante og ekstremistiske bevægelse Boko Haram i årevis har kæmpet mod Nigerias og nabolandenes militær og terroriseret indbyggerne. Der er i omegnen af halvanden million internt fordrevne i staten.
Mission Øst har tidligere arbejdet tæt sammen med ZOA i Irak, Afghanistan og da jordskælv ramte Nepal i 2015, hvor de finansierede en del af Mission Østs indsats.
JDPH er et program for den katolske kirkelige provins Jos. Organisationen har arbejdet i det centrale og nordøstlige Nigeria siden 1970. Den katolske provins Jos dækker de 7 stater Adamawa, Bauchi, Borno, Gombe, Plateau, Taraba og Yobe. I hver af de 7 stater har JDPH kontorer, der koordinerer en række humanitære projekter og udviklingsprojekter.
Mission Øst arbejder i forvejen i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Libanon, Syrien, Nepal, Tadsjikistan og Nordkorea.
Humanitære organisationer i samarbejde med Interpol
Interpol, det internationale politisamarbejde, går nu ind i kampen mod seksuelle overgreb i den humanitære sektor.
Projekt Soteria kaldes det – efter den græske gud for sikkerhed – og Interpol har indtil videre indgået aftaler med 20 organisationer, som blandt andre tæller Oxfam, Save the Children (som i Danmark hedder Red Barnet) og den Internationale Føderation af Røde Kors og Røde Halvmåneselskaber.
Når de store organisationer sender folk ud i verden, sker det ofte med hast, fordi det handler om en ny krisesituation. Og tit kommer de udsendte fra mange forskellige lande. Det gør det svært for organisationerne at screene de nye ansatte, og derfor er der hele tiden en risiko for, at folk, der tidligere har begået overgreb, mens de var ansatte i én organisation ét sted i verden, finder arbejde i en anden organisation et andet sted i verden.
“Hjælpeorganisationer udgør ofte et fristed for kvinder, mænd og børn midt i konflikter eller fattigdom, men de er også mål for personer, der søger at misbruge sårbare ofre,” siger Interpols generalsekretær, Jürgen Stock.
Projektet kommer til at gøre brug af Interpols egne databaser og dets netværk af politistyrker i de 195 medlemslande for at efterforske sager og holde øje med individuelle straffeattester. Det skal også hjælpe organisationerne med at udveksle information og styrke dem i at afsløre personer, der har begået overgreb samt afskrække potentielle gerningsmænd.
I første fase af Projekt Soteria skal der trænes op mod 100 efterforskere i Østafrika og Sydasien.
I en senere fase skal der som et forsøg udvikles en søgefunktion, hvor udvalgte organisationer kan sende Interpol data om ansøgere til stillinger. Håbet er, at det kan være med til at identificere personer, som kan udgøre en trussel mod børn og udsatte voksne, skriver Interpol på sin hjemmeside.
Projektet er finansieret af det britiske udenrigsministerium og det løber fra maj i år til maj 2025 med et samlet budget på godt 69 millioner kroner.
”Når Taliban-folk lover noget, så holder de deres løfte”
Taliban-styret i Afghanistan havde for nylig en ti-MANDS delegation i Genève for at mødes med en række humanitære organisationer. Hvordan gik det egentlig? Det har onlinemedier Geneva Solutions spurgt besøgets arrangør om.
Det var organisationen Geneva Call, som faciliterende besøget og delegationens møder i byen. Alain Délétroz er direktør for Geneva Solutions, og han siger, at der blev indgået aftaler om at fjerne landminer, at tillade kvindelige medarbejdere i sundhedssystemet, beskyttelse af hjælpearbejdere og uddannelse til børn.
Han fortæller, at Taliban-repræsentanterne er uhyre opmærksomme på hvert eneste ord, når de skal skrive under på noget. Det hænger blandt andet sammen med, at de skal kunne forsvare eventuelle aftaler, når de kommer hjem til Kabul. Men når de én gang har skrevet under på et løfte, så holder de sig til det, siger han.
Alain Délétroz forklarer, at en af pointerne med at bringe Taliban til Genève, var at udsætte dem for ’Genève-ånden’, som har kalder det. Altså opleve den internationale by, hvor de kan føle sig sikre og forhandle i ro og mag. Det er en tilgang, som Geneva Call flere gange har brugt i sine samtaler med væbnede grupper, som er organisationens speciale, forklarer han videre.
Også danske Dacaar har erfaring med at tale og forhandle med Taleban, som organisationens leder i Danmark for nylig forklarede på disse sider.
Hvad med Afghanistans kvinder?
Om ’Genève-ånden’ animerede talebanerne til at ændre syn på kvinder og kvinders status i landet, er der ingen meldinger om. Men der er ikke noget, som tyder på det. Og op til og under møderne var der skarp kritik af, at det ikke var inviteret afghanske kvinder med. Det forklarer Alain Délétroz med, at møderne var strengt humanitære.
Den giver den afghanske journalist Tooba Neda Safi, som skriver for Geneva Solutions, dog ikke meget for. I et indlæg skriver hun blandt andet, at de aftaler, som blev indgået, er meget vigtige. Men, tilføjer hun, der kommer ikke til at ske fremskridt uden helt klare garantier for kvinderne. Og dem skal man se i telefonbogen efter, mener hun.
Hun skriver videre, at besøget i Genève og et tidligere besøg i Oslo er en del af Talibans lange spil om at blive anerkendt som Afghanistans retmæssige regering. Men så længe, at Taliban nægter at anerkende kvinders rettigheder, skal det internationale samfund også nægte at anerkende Taliban, mener hun.
Det var alt, jeg har fundet frem i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
