Nye, store og chokerende humanitære kriser har det med at skubbe andre humanitære kriser i baggrunden. Sådan sker det for tiden, hvor Ruslands krig i Ukraine har sendt millioner på flugt og forårsaget store ødelæggelser. Men der er også de humanitære kriser, som aldrig kommer særligt højt op på dagsordenen, og sådan en er der i West Papua, som er en provins i Indonesien.
Disse to historier begynder vi med, men vi skal også til Kina, hvor ngo’erne kæmper mod papirdyngerne, vi skal se på datasikkerhed og hurtigt omkring et nyt dansk-støttet projekt i Myanmar.
100 millioner kroner til danske organisationers arbejde i Ukraine
12 danske organisationer får del i den såkaldte straksbevilling på 100 millioner kroner, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) annoncerede 28. februar. Pengene skal gå til at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine.
”Der er ingen tid at spilde. Ukraine har brug for vores hjælp nu, ikke i næste uge eller næste måned. Derfor er jeg glad for, at vores gode civilsamfund har rykket ekstremt hurtigt og præsenteret os for 12 vigtige indsatser, som kan hjælpe den ukrainske befolkning,” siger Flemming Møller Mortensen.
”Vi står foran en krise, som kan blive langvarig og fatal for utrolig mange mennesker i vores nærområde. Det er af største væsentlighed, at vi handler med det samme. Vores samarbejde med civilsamfundsorganisationerne er forbilledligt, og de har viden og kontakter til at gøre en stor forskel her og nu. Selv i en krise som denne,” siger ministeren videre.
Det er de 18 organisationer – og i et enkelt tilfælde konsortium af organisationer – der har en strategisk partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet, som har kunne søge. Dem er der 18 af. Nogle af organisationerne er direkte til stede i Ukraine, mens andre er til stede via lokale partnere eller internationale alliancer.
Sådan fordeles midlerne:
- Dansk Flygtningehjælp 13.750.000 kr.
- Folkekirkens Nødhjælp 13.100.000 kr.
- Dansk Røde Kors 12.000.000 kr.
- Red Barnet 11.100.000 kr.
- Caritas Danmark 8.700.000 kr.
- CARE Danmark 8.500.000 kr.
- Mission Øst 8.500.000 kr.
- PlanBørnefonden & Dignity 7.450.000 kr.
- ADRA Denmark 5.100.000 kr.
- Arbejdsmarkedskonsortiet (Ulandssekretariatet & 3F) 3.900.000 kr.
- International Media Support 3.800.000 kr.
- SOS Børnebyerne 2.700.000 kr.
I alt 98.600.000 kr. Udenrigsministeriet er fortsat i dialog med organisationerne om de resterende midler, skriver ministeriet.
Danmark åbner armene for ukrainske flygtninge – udviklingsbistanden betaler
Flygtningene strømmer fortsat ud fra Ukraine, og i Danmark forbereder regeringen sig på at tage imod 20.000 flygtninge. Det vil kræve mange penge, og de skal findes i den del af statsbudgettet, som populært kalder udviklingsbistanden.
“Hvis vi sammenligner med flygtningesituationen i 2015, er det en parallelsituation, vi har at gøre med nu. Derfor kan man bestemt forvente, at der skal bruges en stor andel af udviklingsbistanden på ukrainske flygtninge,” siger udviklingsforsker Lars Engberg-Pedersen til Altinget.
Selvom midlerne begynder at blive brugt i år, så er det først fra 2023, at det vil få betydning for udviklingsbistanden. Det hænger sammen med, at budgetter og bevillinger for i år er på plads og ikke umiddelbart kan rokeres rundt.
Så hvis der kommer større udgifter til flygtninge og asylansøgere i år, så vil det betyde, at der bliver brugt mere, end der er budgetteret med. Det er ikke usædvanligt og den slags plejer man at klare ved at afsætte tilsvarende mindre beløb i det kommende år.
Læs mere i Altinget Udvikling.
Ingen siger et ord om det humanitære krise i West Papua
I den indonesiske provins West Papua kæmper en løsrivelsesbevægelse mod den indonesiske stat og militæret går hårdt til den. Ifølge tre menneskerettighedseksperter fra FN er der omkring 100.000 internt fordrevne i provinsen, som har 1.130.000 indbyggere. Nogle af dem bor hos familie eller venner, mens andre har gemt sig i skovene eller i højlandet, hvor de ikke har adgang til sundhedsydelser og uddannelse, og hvor det ofte er småt med mad.
FN-eksperterne – som er FN-rapportører for henholdsvis oprindelige folks rettigheder, internt fordrevnes menneskerettigheder og udenomsretlige henrettelser – siger, at de fordrevne har modtaget meget lidt hjælp. Røde Kors og andre humanitære organisationer har ingen eller meget begrænset adgang til dem, og der er meldinger om, at myndighederne har lagt hindringer i vejen for humanitær hjælp, lyder det fra de tre eksperter.
De tre eksperter kræver, at der bliver givet uhindret adgang til områderne, hvor de internt fordrevne befinder sig.
Og så tilbage til det med, at den ene humanitære krise kan stå i skygge af en anden. Benny Wenda, der er leder af uafhængighedsbevægelsen United Liberation Movement of West Papua (ULMWP), fortæller til Radio New Zealand om bevægelsens sympati for befolkningen i Ukraine, men spørger hvorfor alle de statsledere, som nu falder over hinanden for at fordømme Ruslands fremfærd i Ukraine, aldrig har sagt et ord om konflikten i West Papua, som har stået på i mere end 50 år.
Data-sløseri
Nødhjælpsorganisationernes håndtering af data er det rene vilde vesten. Sådan lyder det fra Olivia Williams fra det britiske konsulentfirma Apache iX. Hun har foretaget en undersøgelse blandt nødhjælpsarbejdere, hun har tidligere selv arbejdet som sådan en. Respondenterne er blandt andet fra større FN-organisationer, internationale ngo’er og forskellige Røde Kors-organisationer.
Hun fortæller, at der bliver indsamlet massive mængder af data om de flygtninge eller nødlidende, som organisationerne forsøger at hjælpe. Det handler blandt andet om navn, familierelationer, hjemstavn og den slags. Indsamlingen foregår ofte under besværlige forhold, og den data der samles bliver ofte opbevaret i notesbøger eller hjælpearbejderens egne elektroniske apparater og sendt via usikre wi-fi netværk på hoteller eller blot mailet til hovedkvarterer og partnere. Der er kort sagt ofte ikke styr på sikkerheden.
De fleste organisationer, især de veletablerede, har politikker og retningslinjer for datasikkerhed, men ifølge Olivia Williams’ respondenter er det ofte ikke til nogen hjælp for dem, der udfører arbejdet ude i marken.
Læs interviewet med Olivia Williams i The New Humanitarian.
Arbejder du med indsamling eller håndtering af følsomme data i en hjælpeorganisation?
Så vil jeg gerne høre fra dig. Du kan skrive til mig på [email protected] eller på min krypterede mailadresse [email protected]
Bureaukratiet fylder mere end projektarbejdet hos kinesiske ngo’er
I de seneste år er der vokset en ngo-sektor frem i Kina. Ngo er som de fleste ved en forkortelse for ”non-governmental organisation”, men hvor meget man skal lægge i det med ”non-governmenntal”, er jeg noget usikker på. Sikkert er det dog, at sektoren er under udvikling, og at myndighederne sender nogle projekter i udbud, som så bliver udført af ngo’er. Der bliver indgået kontrakter og udført evalueringer, som vi også kender det på vores længe- og breddegrader.
Men monitoreringen og projektledelsen er så omfattende, at organisationerne bruger mere tid på det end på at udføre de opgaver, som ligger i projekterne. Det skriver Chinese Development Brief.
Desuden er organisationerne stadig for afhængige af midlerne fra staten, og har svært ved at rejse midler fra andre sider. Det betyder, at de breder deres fokus ud, for at kunne søge flere statslige midler i stedet for at fokusere på de områder, som de er specialiseret i.
Dansk organisation udvider i Myanmar
Organisationen ADDA, Agricultural Development Denmark Asia, skal i gang med et nyt projekt i Myanmar. Det handler ikke overraskende om landbrug, og det går ud på at træne bønder i at følge reglerne i Climate Smart Agriculture (CSA) og få dem certificeret i Participatory Guarantee System (PGS).
Projektet foregår blandt befolkningsgruppen pa-o i landsbyer i Myanmars Shan-stat og hedder Organic Agriculture for Livelihood Improvement for the Pa-O Ethnic Group, Myanmar (ORGAP). Det løber fra i år til og med 2024. Midlerne, to millioner kroner, kommer fra Udenrigsministeriet via en pulje, som administreres af CISU.
Projektet er en delvis fortsættelse af det igangværende projekt støttet af Holkegårdfonden.
Læs mere på ADDA’s hjemmeside.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation nye projekter eller partnerskaber, som skal omtales i Globalnyt? Eller har du tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
