I den forløbne uge kiggede vi på finansloven for 2021, der nu er vedtaget. Udviklings- og klimabistand spiller ikke væsentlige roller i loven, og Udenrigsministeriet har ikke engang udsendt en pressemeddelelse om finanslovens betydning for ministeriets arbejdsområder. Måske har medarbejderne for travlt med at skrive rejsevejledninger.
På debatsiden efterlyser Oxfam IBIS’ Trine Pertou Mach og Mellemfolkeligt Samvirkes Lars Koch den bistand til at udvikle og styrke skattesystemerne i udviklingslandene, som blandt andre Danmark har lovet at give.
Og så undrer en læser i Kenya, Poul Vig, sig over, at donorlande som Danmark ikke stiller skrappere betingelser, før der udbetales bistand.
Intern rapport: Læger uden Grænser skal lægge Lone Ranger-attitude på hylden
Organisationen Læger uden Grænser (MSF) har været for meget cowboy og for lidt partner. Det konkluderer en intern rapport fra organisationen.
En myte om organisationen som en heltemodig Lone Ranger er blevet dyrket på bekostning af samarbejdet med de lokale sundhedsmyndigheder, skriver rapportens forfattere. De kommer med tre forslag til organisationen:
1. MSF bør samarbejde tættere med de lokale sundhedsministerier. Det har en indbygget risiko, erkender forfatterne, for staterne er ofte årsag til de humanitære problemer, som organisationen arbejder med. Men der er en global tendens til, at staterne tager mere ledelse i humanitære indsatser, og i stedet for at gå imod tendensen er det nødvendigt, at MSF indstiller sig på den nye virkelighed.
2. MSF skal blive bedre til at støtte de lokale sundhedsmyndigheder og ikke bare rykke ind og overtage styringen. Det handler blandt andet om at blive bedre til fælles planlægning, at rette ind efter lokale sundhedspolitikker og -retningslinjer og styrke processerne i forhold til overlevering og afslutning på organisationens indsatser.
3. MSF skal ikke kun fokusere på de akutte sundhedsbehov, men også på de mere langsigtede behov, dér hvor den arbejder. Og med sin indflydelse skal organisationen forsøge at få mere positiv indflydelse på det omkringliggende sundhedssystem. Det betyder, at den skal investere mere i primær og lokal sundhed, som berører et større antal mennesker end dem, der har de mest akutte behov.
PlanBørnefonden og Grundfos går sammen i Etiopien
Organisationen PlanBørnefonden og virksomheden Grundfos har fået bevilget otte millioner kroner til at skabe faglige uddannelsespladser i Etiopien. Midlerne kommer fra puljen på 25 millioner kroner, som regeringen har afsat til tidligere udviklingsminister Rasmus Prehns (A) signaturprojekt om at skaffe 10.000 erhvervsrettede uddannelsespladser i Afrika.
Projektet i Etiopien består af to dele. Den ene går ud på at etablere et træningslaboratorium på instituttet for vandressourcer i hovedstaden Addis Ababa. Laboratoriet skal drives af Grundfos.
Den anden del går ud på at udvikle en række træningsmoduler med fokus på tekstilindustrien og i samarbejde med to erhvervsskoler i regionen Gambella.
Læs mere om projekterne hos PlanBørnefonden.
Velkommen til CKU
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMRU, skifter navn til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, forkortet CKU. Organisationen er paraplyorganisation for 38 kristent funderet kirker og organisationer, som beskæftiger sig med internationalt udviklingssamarbejde.
Organisationen er en betydelig spiller på det danske udviklingsområde. På lige fod med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Danske Handicaporganisationer (DH) administrerer den for eksempel puljer med midler fra Udenrigsministeriet.
I 1987 oprettede medlemsorganisationerne i Dansk Missionsråd en søsterparaplyorganisation for de medlemsorganisationer, der var engageret i udviklingsarbejde. Det blev til Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Men nu er tiden altså kommet til at styrke profilen med et nyt navn, der understreger, at organisationen er sin egen.
Torsdag den 14. januar lanceres det nye navn officielt med deltagelse af blandt andet udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (A), generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, og udviklingsordfører for Socialdemokratiet, Daniel Toft Jakobsen.
Det hele foregår naturligvis online, og vi er alle inviteret. Læs mere om det her.
20,3 millioner kroner til DACAAR
Organisationen Danish Committee for Aid to Afghan Refugees (DACAAR) er blevet tildelt 20,3 millioner kroner for 2021 fra Udenrigsministeriet.
”Det er vigtigt med tilsagnet fra Danida. For det første er Danida en af DACAAR’s vigtigste støtter. For det andet er det et utroligt vigtigt signal lige nu, hvor Afghanistan står over for nogle af de største udfordringer i landets omtumlede historie. For det tredje viser det, at vi som dansk udviklingsorganisation har god og fortsat støtte i det danske bagland. Det er en vigtig blåstempling af vores aktiviteter,” siger DACAAR’s sekretariatschef i København, Klaus Løkkegaard.
Organisationens to andre hovedsponsorer er EU og Norge. Klaus Løkkegaard regner med, at den årlige bevilling fra EU’s udviklingsorganisation ECHO på godt 30 millioner kroner fortsætter i 2021 – afgørelsen kommer i januar.
Den norske stat har i en årrække støttet DACAAR med godt 20 millioner kroner om året. Bevillingen skal fornyes i juni 2021, og sekretariatschefen regner med, at også den bevilling fortsætter.
Midlerne fra Udenrigsministeriet kommer fra et såkaldt “civilsamfundskomponent” under det danske nærområdeprogram i Afghanistan, der er blevet forlænget. Herfra er der 45,2 millioner kroner, som fordeles imellem DACAAR, Norsk Flygtningehjælp og Red Barnet.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
