”Bistanden kort” står der, men det bliver lidt langt denne gang, for der er mange nyheder. Men først et lynhurtigt tilbageblik på vores Globalnyts egne spalter.
Opråb fra underskoven af organisationer, der arbejder på frivillig basis: Vilkårene er kritisk dårlige for os, der gennem frivilligt arbejde forsøger at skabe langsigtet udvikling og solidariske partnerskaber, lyder det fra FAIR Danmark.
Fattigdomsbekæmpelse er stadig en ting, selvom det ikke står øverst, når der skal udformes nye strategier for udviklingssamarbejdet. Men for at bekæmpe fattigdommen er vi nødt til at vide, hvor den vil findes i fremtiden. Der korte version er, at det er i de skrøbelige stater og særligt i Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo. Læs den lidt længere version her.
Og så skal vi ud i verden. Først til Rwanda, Storbritannien og Syrien og så hjem til Danmark.
Det var Rwandas underigsministerium, der ”breakede” nyheden på Twitter, og senere fik det danske udenrigsministerium også sendt noget ud på nettet om besøget. Det har dog ikke gjort mange meget klogere.
”Danmark og Rwanda er nu blevet enige om at indgå to samarbejdsaftaler, som udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde. Der er ikke tale om forpligtende aftaler, men de udgør en fælles ramme for det fremtidige samarbejde. De to regeringer vil bruge det næste stykke tid på at drøfte konkrete områder, hvor samarbejdet kan styrkes,” skriver Udenrigsministeriet blandt andet i en pressemeddelelse, hvor udlændinge- og integrationsministeren også får rost Rwandas ”inspirerende skridt på hele den grønne omstilling.”
Om det er sådan et center, der er på tegnebrættet i Rwanda ved vi ikke, men vi holde øje med sagen i den kommende tid.
@FlemmingMM og @mattiastesfaye i sit tweet, så var undertegnede og en del andre danske journalister nok ikke begyndt at søge på ”danish ministers Rwanda”, og så skulle vi måske have ventet lidt længere, inden vi hørte om rejsen til Rwanda.
Skeletter i skabene
Jeg har i de seneste uger nævnt nogle sager fra Oxfam, hvor medarbejdere i Den Demokratiske Republik Congo og Irak har følt sig mere end almindeligt dårligt behandlet. Det kunne give det indtryk, at den er helt gal i organisationen fra inspektør Morses hjemby. Men helt sådan hænger det ikke sammen – i hvert fald ikke hvis man spørger Danny Sriskandarajah, der er chef for Oxfam GB.
I et indlæg i The New Humanitarian, som også har bragt historierne om sagerne fra DR Congo og Irak, skriver han blandt andet, at sagen ikke er ensbetydende med, at organisationen ikke gør noget for at komme den slags problemer til livs. Snarere tværtimod. Årsagen til at de kommer frem, er måske snarere, at organisationen rent faktisk gør noget, skriver han.
Han citerer UKs tidligere udviklingsminister Penny Mordant for følgende: ”Hvis vi gør vores arbejde ordentligt, så kommer vi ikke til at høre om færre sager. Vi kommer sandsynligvis til at høre om flere, i hvert fald på mellemlang sigt.”
Og måske er det sådan, det hænger sammen. Sætter en organisation, en virksomhed eller en myndighed spot på et problem, så er det oplagt at man vil få øje på flere sager, og at flere vil få lyst til at stå frem med klager. Skeletterne i skabene falder først ud, når man åbner lågerne.
Læs indlægget i The New Humanitarian.
Britiske sparehug
Den britiske regering er i gang med en stor sparerunde i landets udviklingsbistand, som vi tidligere har beskrevet. Nu begynder der at komme modtagere på besparelserne.
Onlinemediet Devex skriver, at støtten til bekæmpelse af sygdommen polio bliver beskåret med 95 procent – fra 100 millioner britiske pund til fem millioner. Midlerne er gået til Global Polio Eradication Initiative, som allerede fik en forsmag på besparelserne i 2020, hvor Storbritannien kun udbetalte 70 millioner af de lovede 100 millioner pund.
Læs meget mere om det i Devex.
FN’s befolkningsorganisation UNFPA fortæller, at den står til at miste 85 procent af det bidrag, som den forventede fra Storbritannien til UNFPA Supplies, der beskæftiger sig med familieplanlægning i udviklingslande. I klingende mønt betyder det, at det forventede bidrag på 154 millioner pund reduceres til 23 millioner. Dertil kommer, at Storbritannien skærer 12 millioner pund i kernebidraget til UNFPA.
Læs hele meddelelsen fra UNFPA her.
Storbritannien har i en årrække været blandt den lille gruppe af lande, der har levet op til FN’s minimumskrav til udviklingsbistand, 0,7 procent af landets bruttonationalindkomst. Den konservative premierminister David Cameron, som eftertiden muligvis bedst vil huske som den, der udskrev Brexit-folkeafstemningen, gjorde det til lov, at landet skulle bruge 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Men det forenede kongerige fattes penge, så den nuværende premierminister Boris Johnson har besluttet at skære det ned til 0,5 procent, hvilket er blevet skarpt kritiseret fra flere sider – blandt andet fra Theresa May, der var premierminister mellem Cameron og Johnson.
FN-bistand til det nordlige Syrien i fare
Den humanitære situation i Syrien er fortsat aldeles alvorlig, hvis nogen skulle være i tvivl. Hver måned leverer FN-organisationen World Food Programme for eksempel mad til omkring én million indbyggere i den nordvestlige del af landet, som grænser op til Tyrkiet.
FN’s sikkerhedsråd vedtog i 2014 at give tilladelse til at sende FN-forsyninger af mad, medicin og anden form for hjælp ind i Syrien, men uden om landets regime via fire grænseovergange; en fra Jordan, en fra Irak og to fra Tyrkiet.
Resolutionerne har været tidsbegrænsede, og en forlængelse kræver derfor en ny vedtagelse i sikkerhedsrådet. Men siden 2019 har Kina og Rusland modsat sig, og det betyder, at FN i dag blot kan bruge en af de fire græseovergange til sine nødforsyninger, skriver mediet Devex.
Rusland er en af den syriske præsident Bashar al-Assads nærmeste allierede, og fra russisk side lyder det, at det underminerer Syriens territoriale suverænitet, når FN går uden om regeringen for at levere nødhjælp.
Til juli skal aftalen om den sidste grænseovergang også fornyes, og hvis en eller flere af stormagterne igen modsætter sig, så mister FN-organisationerne i princippet muligheden for at sende nødhjælp ind i Syrien, uden at det skal gå via regeringskontrollerede områder. Erfaringen fra tidligere viser, at det kan være særdeles svært at få regeringens tilladelse til at sende nødhjælp til områder nordøst for hovedstaden Damaskus – og endnu sværere eller nærmest umuligt til de oprørs-styrede områder i den nordvestlige del af landet.
En FN-talsmand siger dog til Devex, at verdensorganisationen vil gøre sit yderste for fortsat at kunne bringe nødhjælp til de millioner af nødlidende i Syrien.
Nye lederuddannelser til udviklingsbranchen
Vi har nok alle sammen haft en leder, som kunne trænge til noget lederuddannelse. Nu kommer der en række skræddersyede uddannelser til ledere i udviklingsbranchen, for de eksisterende lederuddannelser dækker ikke de behov, der er brug for, lyder det fra Globalt Fokus, som står bag uddannelsen.
“Civilsamfundets topledere spiller en afgørende rolle i at udvikle vores sektor i en verden præget af opbrud og forandringer, samtidig skaber dygtige og magtkritiske medarbejdere et udfordrende landskab at lede i. Hos Globalt Fokus ser vi det som en del af vores opgave at facilitere visionært lederskab i vores sektor og sikre, at vores medlemmer får den bedst mulige sparring gennem bl.a. uddannelse af kommende ledere, stærke strategiske bestyrelser og mellem- og topledere med fælles ledelsessprog og netværk,” forklarer Peter Christiansen, sekretariatsleder i Globalt Fokus.
Uddannelsen åbner for tilmelding i maj, og der er fire forløb at vælge imellem:
- Vision: Forløb for bestyrelser
- Transform: Uddannelse for top- og seniorledere
- Lead: Uddannelse for team- og mellemledere
- Grow: Forløb for kommende ledere
Læs mere om Globalt Fokus arbejde inden for ledelsesområdet.
CISUs initiativpris til warfair
Det blev organisationen warfair med tidligere udviklingsminister, generalsekretær med mere Christian Friis-Bach i spidsen, der modtog årets initiativpris fra CISU, som organiserer omkring 300 små og mellemstore udviklingsorganisationer.
Vinderen blev valgt af deltagerne til CISU’s generalforsamling den 24. april, og valget stod mellem tre nominerede, som udover warfair var Ingeniører uden Grænser og FANT.
”Vi er rigtig glade for den anerkendelse. Det er en meget stor opmuntring for os, især fordi det kommer fra jer og alle jeres ildsjæle,” sagde Christian Friis-Bach.
Med prisen følger en statuette af Jens Galschiøt og 10.000 kroner.
Indstillingen lød således:
”Warfair hjælper med til, at producenter, der har gjort et stort arbejde for at skabe et bæredygtigt grundlag for deres egen familie og lokalsamfund, ikke mister dette på grund af krige og lokale konflikter. Handel er et værktøj til udvikling og jobskabelse, som ganske vist er et af de ældste i verden, men som er blevet overset og ‘umoderne’ i de sidste årtier. Med en nominering kan vi inspirere andre organisationer til at arbejde med organisationsmodeller, hvor handel indgår som en del af organisationens eller Syd-partnerens økonomi. Dette sætter fokus på lokal udvikling, hvor hjælp fra donorlande (produktudvikling og kvalitetssikring) bidrager til at eliminere de strukturelle blokeringer, der i nogen lande opleves som de største hindringer for vækst og naturlig økonomisk udvikling på basis af lokale initiativer.”
Verdensnaturfonden fylder 60 år
Det er godt nok ikke en udviklings- eller en humanitær organisation men Verdensnaturfonden, World Wide Fund for Nature, er en væsentlig spiller på naturområdet i en del udviklingslande, så vi tager ofte Pandaklubben og resten af WWF med i Globalnyts spalter.
Organisationen arbejder i mere end 100 lande og fylder nu 60 år. Næste år fylder den danske gren 50 år.
Den blev startet af en gruppe naturforskere, og allerede fra begyndelsen lykkedes det at få de kongelige med på vognen, hvilket utvivlsomt har været en god løftestang i fundraisingen. Det var den netop afdøde prins Phillip i Storbritannien, der var med helt fra start, og hans prinsgemal-kollega i Danmark, prins Henrik, var ligeledes med fra begyndelsen, da den danske organisation blev grundlagt i 1972. I 2020 overtog kronprinsesse Mary hans post med den fine titel ”præsident”.
Læs mere om jubilæet på WWFs hjemmeside.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
