RETTELSE: Det fremgik tidligere, at Udenrigsministeriet er Dansk Flygtningehjælps største finansieringskilde. Det er nu rettet til, at Udenrigsministeriet er en af organisationerne største kilder til finansiering. Globalnyt beklager. (21. januar 2022)
Svend Brinkmann siger, at vi skal gøre det mere, og den britiske sanger Billy Nomates gør det (som du kan se og høre her). Det handler om at sige nej.
I denne uge har jeg fundet to nej-historier og en historie, hvor nogen nok burde have sagt nej til at lange tilskudskroner over disken. Og mon ikke også, der blev sagt nej på gangene hos Dansk Flygtningehjælp i processen, der førte til en omstridt rapport, der beskrev området omkring den syriske hovedstad, Damaskus, som ”sikker”?
Der er naturligvis også et par andre historier, hvor nej-hatten nok bare skal blive på hattehylden.
Merkel sagde nej til Guterres
Det blev et nej tak fra Angela Merkel, der indtil for nylig var Tyskland forbundskansler, da FN’s generalsekretær tilbød hende et job som toprådgiver inden for ”fælles goder”, som for eksempel global handel, vacciner og ozonlaget.
Merkel er 67 år og har været leder af Tyskland i de seneste 16 af dem. Måske vil hun bare gerne slappe af.
Deutsche Welle har mere om den sag.
Nej tak fra Rwanda
Vi beholder nej-hatten på, for fredag i sidste uge sagde Rwandas regering nej tak til en donation af 250.000 coronavacciner fra Danmark. Officielt er det fordi Rwanda ikke lige har brug for vaccinerne, som det ser ud nu. Men ”gaven” hang sammen med den danske regerings ønske om at etablere modtagecenter for asylansøgere i det centralafrikanske land, og det er ikke utænkeligt, at rwandernes nej tak hænger sammen med denne forbindelse.
Dagbladet Jyllands-Posten har afdækket sagen, men artiklerne ligger bag avisens betalingsmur (som jo er en væsentlig årsag til, at avisen har råd til lønne journalisterne for den slags arbejde). Hvis du ikke har adgang til Jyllands-Postens artikler, så kan du læse et kort resumé hos vores kollegaer på svenske OmVärlden.
Dansk Flygtningehjælps dilemma
”Det er blevet mere sikkert at færdes i de områder i Syrien, som er kontrolleret af regeringsstyrker. Især i Damaskus-provinsen, hvor hovedstaden ligger, er sikkerheden øget. Det viser en landerapport, der er udarbejdet af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.”
Sådan stod det at læse i en artikel på DR Nyheder 21. februar 2019.
Den omtalte rapport anbefalede ikke at sende flygtninge tilbage til området omkring Damaskus og sagde heller ikke noget om, hvorvidt det var sikkert at gøre det. Ikke desto mindre blev rapporten brugt som argument, da Udlændingestyrelsen i en e-mail meddelte Sara Alderi og hendes familie om, at deres opholdstilladelse i Danmark ikke ville blive forlænget. Det fortæller hun til The New Humanitarian, der har skrevet en omfattende artikel om sagen.
Rapporten blev til i samarbejde mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, og det er Dansk Flygtningehjælps rolle, der problematiseres i artiklen.
Der sættes for eksempel spørgsmålstegn ved, hvordan organisationen, der har som formål at hjælpe flygtninge, kan tage del i udarbejdelsen af en rapport, som myndighederne bruger i sin argumentation for at sende flygtninge tilbage til Syrien. En politik, der der har høstet kritik fra mange sider i ind- og udland.
Charlotte Slente, Dansk Flygtninghjælps generalsekretær, vil ikke stille op til interview i artiklen, men organisationen forsvarer sig med, at den deltager i arbejde med denne type rapporter for at få så mange nuancer med, som det er muligt.
I artiklen problematiseres det også, at Dansk Flygtningehjælps største bidragyder er den danske stat. For hvor uafhængig er man af staten, når man får en meget stor del af af sine midler derfra?
Dansk Flygtningehjælp er en af Udenrigsministeriets såkaldte strategiske partnere, hvilket betyder, at organisationen er på finansloven. Lige før jul offentliggjorde Udenrigsministeriet listen over de organisationer, der er strategiske partnere i perioden 2022 til og med 2025. Som i perioden før var Dansk Flygtningehjælp med på listen og får i de kommende år 179 millioner om året. I perioden 2018 til 2021 var beløbet 175 millioner.
Svindelanklager i Norge
Om det var fjeldhytten, der gjorde udslaget, melder historien ikke umiddelbart noget om, men nu er direktøren i det norske analysefirma, Rhipto Rapid Response – Norwegian Center For Global Analyses, i hvert fald blevet anholdt og sigtet for bedrageri for ikke mindre end 56 millioner norske kroner, som firmaet har fået i støtte fra landet udenrigsministerium og klima- og miljøministerium i årene fra 2016 til 2020. Det skriver Bistandsaktuelt.
Riphto beskæftiger sig primært med analyser, der handler om lande i Afrika og Latinamerika. Ifølge Bistandsaktuelt har analysefirmaet blot to medarbejdere – og altså en fjeldhytte til 3,8 millioner norske kroner.
Bolivia på skoleskemaet
I denne uge har OxfamIBIS sendt sit gratis skolemateriale, Læseraketten, ud til grundskoler i hele landet. Organisationen vurderer selv, at flere end 120.000 elever kommer til at bruge materialet.
Det er Bolivia, der er destinationen får årets Læseraket. Temaerne er økonomisk ulighed og fattigdom, som blandt andet betyder, at mange bolivianske børn ikke færdiggør skolen.
Bogen indeholder portrætter af fem børn, der fortæller om deres liv. Den indeholder også historier og illustrationer, der i gulvhøjde kommer omkring klimaforandringer og fattigdom.
Læs meget mere om Læserakken og det tilhørende ”undervisningsunivers” Hele verden i skole.
EU’s humanitære bistand grovfordelt
EU-kommissionen har i 2022 afsat 1,5 milliarder euro, som svarer til godt 11 milliarder kroner, til humanitær hjælp, og nu er der kommet nyt om, hvor pengene skal hen:
469 millioner er sat af til Afrika syd for Sahara. Mere specifikt skal de gå til at hjælpe dem, der mangler mad og lider af underernæring på grund af konflikterne i Sahel-regionen. Det er i landene Burkina Faso, Mali, Mauritanien og Niger. De skal også gå til hjælp til folk, der er fordrevet på grund af konflikt i Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Cameroun, Nigeria, Sydsudan og Etiopien. Endelig skal pengene bruges til at hjælpe nogle af dem, der er påvirket af den langtrukne konflikt i Den Demokratiske Republik Congo.
351 millioner skal bruges i Mellemøsten og Nordafrika, hvor de især skal hjælpe ofrene for krigene i Syrien og Yemen.
152 millioner skal bruges i det sydlige Europa og unionens østlige nabolande. De skal især afhjælpe krisen i Ukraine og Kaukasus samt støtte indsatsen i Tyrkiet for syriske flygtninge.
188 millioner skal deles mellem Asien og Latinamerika. I Asien gælder det krisen i Afghanistan og rohingya-flygtningene fra Myanmar, som i stort antal befinder sig i Bangladesh. I Latinamerika skal midlerne gå til at afhjælpe kriserne i Venezuela, Colombia og Haiti.
De resterende 370 millioner bliver indtil videre holdt i reserve, på samme måde som det danske udenrigsministerium har sin såkaldte Tsunami-reserve, som blev beskrevet i forrige uges Bistanden kort.
Ti procent af beløbene skal gå til forskellige former for uddannelsestøtte, som skal hjælpe med til at holde børnene i skole.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
