Velkommen til denne uges Bistanden kort, hvor du kan læse om et målrettet angreb på mineryddere i Afghanistan, dansk vaccinediplomati, den store opbakning til udviklingsbistanden i Norge, en ny kasket til norske Jan Egeland og en bøn til de rige lande om at tage verdens fattigste mere seriøst. Til sidst får du en musikvideo.
Men vanen tro lægger ud med at fremhæve et par ting, som vi har bragt i den forløbne uge.
En stor del af den danske ”udviklingsmiljø” er det, de selv kalder ”trosbaseret” eller ”kirkeligt”. Andre vil muligvis blot bruge betegnelsen ”kristent”. I sit seneste blogindlæg forsøger journalist Svend Løbner at indkredse, hvad det egentligt vil sige, at være en kristen hjælpeorganisation
Fra Norge, som vi vender tilbage til et par gange i denne omgang af Bistanden kort, kom der forleden en usædvanlig hård kritik af den danske regerings flygtningepolitik. Kritikken kommer fra Bjørn Amland, redaktøren af magasinet Development Today, der beskæftiger sig med nordisk og international udviklingspolitik og som har fulgt de nordiske landes politikker på området i 30 år. “I de tredive år, vi har dækket nordisk udenrigspolitik, har vi aldrig oplevet et forræderi mod de nordiske værdier i den skala,” skriver han blandt andet.
Massakre på mineryddere i Afghanistan
Ti medarbejdere fra minerydningsorganisationen Halo Trust blev tirsdag dræbt i Afghanistan, og 16 af deres kollegaer blev såret. Massakren skete tirsdag aften lokal tid, da bevæbnede og maskerede mænd trængte ind i organisationens lejr i Baghlanprovinsen i det nordlige Afghanistan, hvor de først samlede de tilstedeværende og så begyndte at skyde.
Den afghanske regering har beskyldt Taliban-bevægelsen for at stå bag, men den nægter at have noget med angrebet at gøre, skriver Al Jazeera. Det underbygges af James Cowan, der er direktør for Halo Trust. Han fortæller til Al Jazeera, at Taliban-krigere rent faktisk kom mineryderne til undsætning, og at han selv mistænker en anden bevægelse.
Den anden bevægelse kan være landets anden toneangivende, voldlige islamistiske bevægelse, ISIL, som da også har taget ansvaret for angrebet.
Det stemmer ifølge Al Jazeera overens med, at ISIL ofte går målrettet efter medlemmer af landets Hazara-befolkning, hvilket angiveligt også var tilfældet i dette angreb.
Vaccinedoser skal styrke båndene mellem Danmark og Kenya
358.700 doser af Covid-19-vaccinen fra medicinalselskabet AstraZeneca skal til Kenya fra Danmark i den nærmeste fremtid. Vaccinedoserne med udløbsdato 31. juli er en gave fra Danmark til det østafrikanske land, der ikke har haft samme mulighed for at købe rigeligt med vaccinedoser. Vaccinen fra Astra Zeneca er taget ud af det danske vaccineprogram, så alternativet til at give dem væk ville være at smide dem ud.
Donationen er blot en mindre del af de i alt tre millioner doser, som Danmark vil give væk i løbet af 2021, oplyser Udenrigsministeriet.
Aftalen med Kenyas regering er bilateral og det internationale vaccinesamarbejde COVAX har altså ikke været involveret. Hvorfor valget lige præcis er faldet på Kenya, siger ministeriet ikke så meget om andet end, at det er et land, som Danmark har samarbejdet med i mange år, og at aftalen vil styrke båndet yderligere.
I begyndelsen af pandemien, i april 2020, donerede Danmark knap 30 millioner kroner til Kenyas pandemi-indsats, som blandt andet kenyanske The Star kunne fortælle.
Norge: Stor tilslutning, lille viden om bistanden
I marts skrev vi, at seks ud af 10 danskere støtter udviklingsbistanden i den form det har nu og at tallet er stegt en smule – selvom kendskabet til de nærmere detaljer ikke er voldsomt.
Men den kan de sagtens stikke i Norge. Her støtter ni ud af 10 landets udviklingsbistand. Og selv blandt Fremskrittspartiets vælgere bakker næsten syv ud af 10 op. Partiet er ellers det mest kritiske i forhold til at bruge norske skattekroner på udviklingsbistand. Så selv blandt tilhængerne af det mest kritiske norske parti er opbakningen til udviklingsbistanden højere, end den er i den danske befolkning som helhed.
Ligesom det er tilfældet i Danmark følges opbakningen og vidensniveauet ikke ad. Kun omkring en tredjedel kan for eksempel nævne et land, som Norge har udviklingssamarbejde med. Endnu en lighed med Danmark er, at mange tvivler på, at udviklingsbistanden så rent faktisk gavner, og andelen af folk, der tvivler, er steget siden den seneste undersøgelse i 2006, skriver Bistandsaktuelt, der bringer historien.
Norge giver for tiden 1,1 procent af sit BNI til udviklingsbistand, hvilket løber op i godt 25,6 millarder danske kroner.
Jan Egeland i spidsen for forum for bedre humanitær bistand
Vi bliver i Norge, hvor Jan Egeland, generalsekretær for Norsk Flygtningehjælp, overtager positionen som “Eminent person of the Grand Bargain initiative.” Oversat til dansk betyder det, at Jan Egeland skal sidde for enden af et rundt bord, hvor nogle af de største donorlande og humanitære organisationer mødes for at forbedre hjælpen til mennesker i nød.
“The Grand Bargain” blev indgået ved det humanitære topmøde i Istanbul i 2016. Med den store aftale forpligter parterne sig til at forbedre nødhjælpen, gøre den mere effektiv, så de knappe midler rækker længere. De har lovet for eksempel at sende flere ressourcer gennem nationale og lokale grupper i nødsituationer og at skrue op for brugen af kontanthjælp direkte til nødstedte. Donorerne har lovet mere forudsigelig finansiering, så organisationerne kan forberede sig bedre på kriser og yde en bedre beskyttelse og hjælp. Det meste går det vældigt langsomt med at få gennemført i praksis.
Når Jan Egeland overtager positionen den 15. juni, får den drevne norske flygtningechef og tidligere diplomat mulighed for at sætte dagsordenen – både i alliancen og udadtil i to år.
”Hold op med at betragt lokale aktører som underleverandører”
Hvis ikke Jan Egeland ved, hvad han skal begynde med i sin nye funktion, så er der måske noget her:
Landene, der er medlem af logen for nogle af verdens største industrinationer, G7, gør ikke nok for at hjælpe verdens allerfattigste mennesker med at forberede sig på kriser og komme videre efter kriserne. Sådan lyder kritikken fra Start Network, der organiserer 50 internationale og lokale humanitære aktører.
G7-landene, som er Japan, USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien med EU med lidt på sidelinjen, bør gøre mere for at finansiere lokale initiativer til at forebygge kriser og ikke blot behandle de lokale aktører som en slags underleverandører til hjælpeindsatserne med lille eller ingen kontrol over håndteringen af kriser i deres egne lokalområder. De bør også afsætte en større andel af de midler, der går til krisehåndtering, til varslingssystemer, der kan være med til at afværge kriser inden de udvikler sig i fuldt flor.
Læs hele udtalelsen fra Start Network, som blandt andet består af ActionAid, Care, Oxfam, Plan International og Save the Children, der alle har danske afdelinger.
Tilbage til Jan Egeland. Han opnåede noget nær kultstatus i 2012, da komikergruppen Ylvis lancerede sangen ”Jan Egeland” med strofer som ”When there is war and all is hell, send in Jan Egeland” og ”He plays golf with Kofi Annan and looks at maps with George Clooney”.
Det var alt for denne uge. Har du tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]. Jeg kan kontaktes direkte på [email protected]
