Råd til Udenrigsministeriet: Pas på med greenwashing
Udviklingspolitisk råd, som rådgiver udviklingsministeren og Udenrigsministeriet, holdt møde 28. oktober, og i referatet fra mødet kan man se, at rådet blandt andet diskuterede Udenrigsministeriets nye regionale program for klimaforandringer, konflikter, fordrivelse og irregulær migration i Sahel-regionen. Programmet skal løbe til og med 2024 med sidste udbetalinger i 2025. Samlet er budgettet 800 millioner kroner.
Rådet, som blandt andet tæller udviklingsforskere, repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt ledere af udviklingsorganisationer, roste Udenrigsministeriet for at slå bro mellem klimaforandringer og humanitære, udviklingsmæssige og freds- og stabiliseringsinitiativer.
Et ambitiøst projekt, lød det. Men dermed også et meget komplekst program med mange antagelser og alt for mange mål. Rådet anbefalede dog udviklingsministeren at godkende projektet efter at have fremført en del kritik og spørgsmål:
- Rådet købte ikke helt koblingen mellem klimaforandringer og migration i regionen, som er en del af projektet.
- Er det rimeligt at betegne hele programmet som et klimahandlingsprogram, blev der spurgt. Pas på med at ”greenwashe” programmet, advarede rådet.
- At programmet søger at dække en hel region i stedet for at være delt op i en række landeprogrammer, får det til at fremstå usammenhængende.
- Rådet havde svært ved at se sammenhængen mellem den forandringsteori, som bliver beskrevet i programmet, og de enkelte dele af programmet.
Se programmet her og læs mere om udviklingspolitisk råds kritik i mødereferatet her.
Red Barnet vil undervise Malis børn i klimaforandringer
Og vi bliver i Sahel.
Red Barnet vil etablere ”grønne skoler” i Mali med økonomisk støtte fra virksomheden Haldor Topsøe. Her skal børnene få mere viden om klimaforandringer, lære at tilpasse sig klimaforandringerne og klædes på til at blive såkaldte ”forandringsagenter” i lokalområderne.
Haldor Topsøe støtter Red Barnet med én million om året i de kommende tre år. Halvdelen skal gå til projektet i Mali, mens den anden halvdel skal gå til Red Barnets nødhjælpsfond.
Målet er at beskytte 18.000 børn i Mopti-regionen mod konsekvenserne af klimaforandringerne.
I Mali forårsager klimaforandringerne mere ekstremt vejr i form tørke, som betyder, at ørkenen spreder sig, og voldsomme regnskyl, som kan føre til oversvømmelser, der igen ødelægger landbrugsjord og forårsager sundhedsproblemer.
Projektet i Mail er et pilotprojekt, som Red Barnet forventer at udbrede til flere dele af landet og til andre lande i Sahel-regionen.
Indonesien og Danmark
Forholdet til landene i Syd, nuværende som tidligere udviklingslande, er i forandring. Det skyldes ikke mindst, at flere af landene har bevæget sig op ad indkomststigen og i dag har store økonomier, som er blomstrende eller potentielt blomstrende markeder for danske virksomheder. Et af de lande er Indonesien, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) netop har været på besøg.
Her satte han sin underskrift på en omfattende samarbejdsaftale mellem de to lande. En aftale, der breder sig fra økonomisk og politisk samarbejde til miljø, energi og fødevarer. Også forsvarspolitikken er med i aftalen, hvilket hænger sammen med, at den danske regering arbejder på at skaffe stemmer til, at Danmark kan få en plads i FN’s sikkerhedsråd i perioden 2025-26.
Aftalen gælder fra i år og til og med 2024.
Et af samarbejdets mange punkter er myndighedssamarbejde, hvor Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, begge under Ministeriet for landbrug, fødevarer og fiskeri, skal samarbejde med indonesiske myndigheder om at udvikle retningslinjer for økologisk fødevarer.
Hele aftalen kan downloades her.
En dag i hælene på udviklingsministeren
Vores kollegaer ovre på Altinget har været på arbejde med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), der nu har siddet på posten i ét år.
”Borgens måske rareste mand,” kalder mediet ham i sin overskrift, og politisk analytiker Erik Holstein betegner ham som en ”blød profil, der aldrig har været den store værdikriger”. Netop derfor kan det have sine fordele at placere ham på posten som udviklingsminister, skriver mediet videre.
“Han passer godt til den mere humanistiske del af regeringens politik, som blandt andet handler om at hjælpe mere i nærområderne. Men det er klart, at han ikke kan undgå at blive blandet ind i den mere restriktive del af regeringens udlændingepolitik,” siger Erik Holstein.
Læs hele artiklen på Altinget.
Fra vores egne sider
Kan man få færre mennesker fra fattige lande til at migrere ved at sende udviklingsbistand til deres hjemlande? Det har været et omstridt spørgsmål i den danske udviklingsdebat i en del år efterhånden. Nu har tre forskere på DIIS gravet i dokumentationen og konkluderer, at det er urealistisk, at udviklingssamarbejdet kan påvirke den irregulære migration på kort sigt. Der er dog brug for mere forskning på området, lyder det fra forskerne.
Når Danmarksindsamlingen ruller over TV-skærmene i 2022, så kunne man håbe, at arrangørerne vil lade sig inspirere af deres kollegaer i Norge, som har droppet kendisserne, skrev en af veteranerne inden for udviklingssamarbejdet, Bjørn Førde, der blandt mange andre ting har været generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, leder af Dansk institut for partier og demokrati og leder af FN’s kontor i Botswana.
En anden debat handler om personlige mails fra organisationerne. Jørgen Harboe synes, at han får for mange fra Mellemfolkeligt Samvirke. Men de personlige mails er nødvendige for at rejse støtte til organisationerne, svarer Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Jørgen Harboe er dog fortsat ikke helt tilfreds.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
