Bistanden kort: Oxfam går ‘all in’ i kampen for mere diversitet

21166393180_e0fb1d5c67_k
Oxfam vil i løbet af de kommende ti år arbejde for at mange flere ikke-hvide personer bliver en del af dens stab og ledelse.
Foto: Jessica Lea/DFID
Laurits Holdt

1. december 2020

Over sommeren beskæftigede vi os med uroen i Mission Øst, som betød, at en bestyrelse blev sendt på porten, og at generalsekretæren trådte tilbage. Nu har organisationen ansat en ny generalsekretær, Betina Gollander-Jensen, der kommer fra en stilling som international chef i Caritas. Nye tider i organisationen, der hidtil har været ledet af Hartzner-familien, der grundlagde den.

Hvilke aftryk efterlod Rasmus Prehn (A) sig efter sine halvandet år som udviklingsminister? Det spørgsmål stillede vi i den forløbne uge til tre af dem, der til daglig holder øje med udviklingssamarbejdet.

En anden tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), er begyndt at importere kaffe, safran og nødder fra krigsramte lande, og det har vi talt lidt med ham om.


Dansk penge og eksperter til indsats for Tigray-flygtninge

Danmark sender 60 millioner kroner og tre medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen til området omkring den etiopiske provins Tigray, hvor der er borgerkrig.

De 20 millioner går til FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, der hjælper de flygtninge, som kommer over grænsen fra Tigray til Sudan. En anden portion på 20 millioner kroner går til International Røde Kors’ humanitære indsats i og omkring provinsen, og den sidste tredjedel går til FN’s humanitære landefond i Etiopien, fortæller Udenrigsministeriet.

To lejrteknikere og en teamleder fra Beredskabsstyrelsen samt en lejr – en såkaldt ’medium basecamp’ – som skal huse medarbejdere fra nødhjælpsorganisationerne, bliver snarest muligt sendt til Sudan. Lejren består af telte med klimaanlæg, køkken og toiletter og bade. De tre medarbejdere skal opstille og drive lejren.

En af de organisationer, der støtter i Sudan er Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen oplyser, at den støtter med basale fornødenheder som rent drikkevand og etablering af sanitetsfaciliteter. Den yder også hjælpe til traumatiserede børn og beskyttelse til kvinder, der lever i risiko for overgreb.

Hjælpen til den humanitære krise i Tigray-provinsen kommer oven i Folkekirkens Nødhjælps øvrige humanitære indsatser i Etiopien. Landet huser nemlig næsten en million flygtninge fra sine konfliktramte nabolande. Dertil kommer, at der allerede er to millioner internt fordrevne mennesker i Etiopien, og op imod ti millioner mennesker er afhængige af fødevarehjælp, skriver organisationen.

Konflikten i Tigray har sendt mindst 40.000 på flugt over grænsen til Sudan. UNHCR frygter, at tallet kan stige til 200.000 i løbet af de kommende måneder.


UK vil spare 33 milliarder kroner på bistanden

Storbritannien har en lov, der blandt andet siger, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 procent af landets BNI, og det betyder, at landet er blandt de fem lande, der lever op til FN’s minimumsniveau for udviklingsbistand. Det har også betydet, at landet har været verdens tredjestørste bistandsdonor – kun overgået af USA og Tyskland.

Men den økonomiske krise kradser, og regeringen har besluttet at spare på bistandsbudgettet. Planen er at sænke bistanden til 0,5 procent af BNI ”indtil der igen er råd til at hæve den”, som finansministeren siger det. I reelle tal betyder det, at bistanden falder med omkring fire milliarder pund, hvilket svarer til godt 33 milliarder kroner – altså omtrent det dobbelte af Danmarks bistand.

Loven blev vedtaget i 2015 under den konservative David Cameron. Loven foreskriver, at bistanden kun må være mindre end 0,7 procent af BNI, hvis landet er under et helt særligt økonomisk pres. Lige nu kører diskussionen så, om landet er netop det, eller om loven skal ændres.

Beslutningen møder dog stor modstand internt i regeringspartiet, så det er usikkert, om beskæringen vil blive gennemført.

Nogenlunde samtidig med udmeldingen om besparelserne på bistanden meddelte regeringen, at den vil skrue temmelig meget op for forsvarsudgifterne. Her vil regeringen bruge 16,5 milliarder pund mere over de kommende fire år. Ifølge magasinet Janes vil stigningen betyde, at landet i 2024 vil bruge knap 54 milliarder pund på forsvaret mod godt 46 milliarder i dag.


Afghanistan: Flere ulykker og færre penge

Der er tydelig skuffelse blandt humanitære organisationer efter donorkonferencen for Afghanistan, som blev afholdt 23.-24. november i Geneve. Der kom løfter på 3,3 milliarder dollars for 2021 og sammenlagt omkring 12 milliarder dollars for perioden 2021-2024. Det er umiddelbart enorme beløb, men ved donorkonferencen i 2016 blev der lovet 15,2 milliarder – 3,2 milliarder mere, end det indsamlede. Det svarer til fire kroner dagligt i hele 2021 til hver af de 14 millioner afghanere, der ifølge flere organisationer har brug for humanitær hjælp.

Adam Combs, der er Norsk Flygtningehjælps leder for Asien, Europa og Latin Amerika, putter ikke med skuffelsen: “Med et bagtæppe af ekskalerende vold og humanitære behov, der stiger med raketfart, har det internationale samfund taget et skridt tilbage og væk fra at give meningsfuld hjælp til landet – og på det værst tænkelige tidspunkt,” siger han.

Save the Children gør opmærksom på, at den i forvejen desperate humanitære situation bliver gjort værre af Covid-19-pandemien, der har voldsom fat i det udpinte land.


Oxfam International vil have flere ikke-hvide ansatte og ledere

En af giganterne i det globale udviklings- og solidaritetsarbejde, Oxfam International, har sat gang i en 10-årsplan, der skal ændre organisationen, så der kommer mere diversitet blandt de ansatte og ledere. Der skal flere ikke-hvide ansigter ind, herunder medlemmer af oprindelige befolkninger. Dertil kommer, at organisationen skal agere feministisk i alt, hvad den gør. Det fortæller mediet Devex.

Devex’ journalist har set en intern præsentation, hvor af det fremgår, at 65 procent af Oxfams ansatte har identitetspapirer fra et af OECD-landene – altså verdens rige lande, herunder Danmark.

Jobbeskrivelser er noget af det, der skal ændres ved, så de bedre inviterer folk med forskellige typer af baggrund til at søge. For eksempel skal der luges ud i unødvendige krav til kvalifikationer, skriver organisationen i et internt dokument, som Devex har læst.

Planen, der blev vedtaget i juli, skal rulles ud i hele organisationen og må derfor også forventes at berøre den danske afdeling, Oxfam IBIS.

Organisationen er i forvejen i gang med en større omstrukturering og sparerunde. I maj fortalte vi, at der skulle afskediges 1.450 medarbejdere, og at kontorerne i blandt andet Tanzania, Sudan, Afghanistan, Egypten, Haiti og Cuba skulle lukke.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]