Afghanistan fylder stadig godt i denne rubrik, men sådan må det være når der sker så voldsomme og pludselige omvæltninger i et land, som gennem to årtier har været blandt de allerstørste modtagere af udviklingsbistand. Der er dog også plads til en enkelt anden nyhed fra bistandsmiljøet.
I sidste uge evakuerede Verdensbanken sine ansatte og deres familier fra Afghanistan. Ifølge den indiske nyhedsstation NDTV ankom de til Pakistans hovedstad Islamabad i fredags. I denne uge har Verdensbanken så meddelt, at den stopper den økonomiske støtte til landet, skriver CNN. Afghanistan er afhængig af bistand som få andre lande. Ifølge Verdensbanken dækkes tre fjerdedele af de offentlige udgifter af bistand.
Også den Internationale Valutafond, IMF, har sat udbetalingerne til Afghanistan på pause. I denne uge skulle der ellers være udbetalt et beløb, der svarer til 450 millioner dollars, men det blev forpurret af den amerikanske regering, som gjorde sin indflydelse gældende, skrev flere internationale medier.
FN forsøger at holde balancen i Afghanistan
Halvdelen af Afghanistans befolkning må forlade sig på humanitær hjælp for at klare sig. Det skyldes tørke, fordrivelse, Covid 19-pandemien og krigen, som nåede en foreløbig kulmination med Talibanbevægelsens indtagelse af hovedstaden Kabul.
En af de store humanitære aktører i FN, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), fortæller nu, at den er ved at løbe tør for forsyninger i landet, og at den ikke kan få nye ind. Der står ellers 500 tons nødhjælp klar på et lager i Dubai, men lufthavnen i Kabul er stadig lukket for stort set alt andet end militære fly, så det kan ikke komme ind i det krigshærgede land.
Ifølge organisationen er der ingen af de lande, der flyver tomme fly til Kabul for at evakuere egne statsborgere og lokalt ansatte – herunder Danmark, som har ville tage forsyninger med ind. Det bliver begrundet med ”operationelle og sikkerhedsmæssige begrænsninger,” skriver organisationens regionale direktør.
En anden af FN’s særorganisationer, Verdensfødevareprogrammet (WFP), har mere held med at få forsyninger ind, skriver svenske OmVärlden.
“Vi har forhandlet med Taliban før. Vi har en dialog om adgang til forskellige områder med myndighederne på stedet. Taliban opretter meget hurtigt strukturer med hensyn til sikkerhed og humanitær adgang. De vil have, at vi skal blive i landet sammen med mange andre aktører. Vi er neutrale og upartiske og tager ikke stilling til konflikten,” siger Andrew Patterson, WFPs vicelandechef i Afghanistan til mediet.
Lad os håbe, at den ene FN-organisation kan hjælpe den anden her.
I snakken om, hvad den ene og den anden FN-organisation gør eller ikke gør, kan man nemt glemme at FN-systemet består af mennesker, der går på arbejde og tjener penge, og som har behov for sikkerhed som alle andre. I Afghanistan er der i omegnen af 3.000 lokalt ansatte og 750 internationale medarbejdere – som dog for mere end halvdelens vedkommende allerede var ude af landet, da Taliban indtog Kabul og en række provinshovedstæder. En del af de tilbageværende internationalt ansatte er blevet flyttet til Kazakhstan.
Men hvad med de lokalt ansatte? Ja, det vil de FN-ansattes fagforeninger også godt vide.
Sammenslutningen af fagforeninger i FN-systemet beder derfor i et åbent brev generalsekretær Antonio Guterres om at sørge for, at alle FN-medarbejdere i landet, der ønsker det, kan komme til lufthavnen og ud af landet.
I brevet skriver fagforeningerne blandt andet:
Tiden er ikke inde til, at FN-organisationer afholder debatter i hovedkvartererne om fordelene ved at evakuere i forhold til at blive for at levere varen, og heller ikke om de finansielle konsekvenser. Vores kolleger på stedet ved, hvad der er bedst for dem, og FN-systemet som arbejdsgiver med omsorgspligt skal respektere deres valg.
I din tale til personalet i går sagde du, at “sikkerheden for alt FN-personel i Afghanistan har højeste prioritet”.
”Men selv om støtteord er vigtige, ser mange af vores kolleger i Afghanistan frem til klare oplysninger om, hvordan de vil blive evakueret. Og det er ikke kun deres opfattelse. Over 5.000 medarbejdere rundt om i verden har underskrevet en appel om hjælp til dem.”
”Hr. generalsekretær, der har været mange forspildte muligheder for at hjælpe vores kolleger i Afghanistan med at komme sikkert ud. Da den 31. August deadlinen nærmer sig hastigt, og situationen forværres hurtigt, er det vigtigt, at FN ikke går glip af denne sidste mulighed.”
Ingen FN-ansatte har lidt overlast
Endnu har ingen af FN’s ansatte været udsat for hverken vold eller trusler, fortæller en talsmand for FN-missionen i landet, UNAMA. Der er heller ikke blevet brudt ind på kontorer, som verdensorganisationen bruger, men talibanere er brudt ind og har plyndret FN-kontorer, hvor der ikke var personale.
Talsmanden fortæller videre, at talibanernes tilgang til FN ikke er helt konsistent. Flere steder er de FN-ansatte blevet høfligt behandlet og kontorerne beskyttet af Taliban. Andre steder har talibankrigere blokeret for, at de ansatte kunne komme ind på deres kontorer.
Mission Øst vil fortsætte i Afghanistan
”Taliban har anmodet os om at fortsætte arbejdet, og det gør vi, så snart de garanterer sikkerhed for vores 100 medarbejdere, fri adgang til de lokalsamfund, hvor vi arbejder, og respekt for vores neutralitet som humanitær organisation,” skriver Mission Øst.
Organisationen har arbejdet i de nordlige provinser Takhar og Badakhshan i 20 år
”Lige nu er vi i en venteposition, men vi er forsigtigt optimistiske på at vi kan fortsætte med at levere vand og sanitet og sikre god hygiejne der forebygger sygdomme i den skrøbelige befolkning. Vi forventer at genoptage arbejdet indenfor de næste par dage,” siger generalsekretær Betina Gollander-Jensen.
Indtil sikkerheden er garanteret, arbejder personalet hjemmefra, mens Mission Østs kontorer i fire byer er lukket og bevogtet af sikkerhedspersonale, oplyser organisationen.
”Lad os få en borgerkrig”
Det hører til sjældenhederne, at et medlem af Folketinget ligefrem ønsker sig en borgerkrig i et andet land. Men i tilfældet Afghanistan er det faktisk et ønske fra Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen. Til DR nyheder siger han blandt andet:
”Lad os nu lige være totalt ærlige. Jeg vil jo gerne have en borgerkrig. Jeg vil jo ikke have, at talibanregimet bliver ved magten.”
Et oprør mod Taliban og en efterfølgende borgerkrig vil måske kunne fravriste Taliban magten, mener han.
Han siger videre, at han ikke tror at det nye talibanstyre vil være meget anderledes end det, der eksisterede fra 1996 til 2001. Han mener, at Danmark skal indstille bistanden til Afghanistan, da den danske støtte vil kunne være med til at legitimere talibanstyret. Modsat mener Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm, at Danmark skal forsøge at fortsætte med støtten, men kanalisere den uden om styret.
AirBnB byder afghanske flygtninge velkommen
Tirsdag meddelte virksomheden Airbnb, som formidler privates udlejning af boliger, at den vil betale for indkvartering af 20.000 flygtninge fra Afghanistan. Det fremgår dog ikke umiddelbart af meddelelsen, hvor mange overnatninger, der er tale om.
Det er en velgørende fond, som er stiftet af virksomheden Airbnb, der står bag initiativet.
Største private donation til Dansk Røde Kors nogensinde
Ole Kirk’s Fond giver 50 millioner kroner til Røde Kors’ humanitære arbejde i Afghanistan, og det er den hidtil største private donation som organisationen har modtaget, skriver generalsekretær Anders Ladekarl på Twitter.
”Hele verden følger med i den kaotiske situation i Afghanistan og føler med befolkningen. Derfor er det et meget stort ønske for Ole Kirk’s Fond, at kunne bidrage til Røde Kors’ arbejde med at afhjælpe den humanitære krise,” siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond, der er en almennyttig fond stiftet til minde om grundlæggeren af Lego.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Men Lego-folkene var slet ikke færdige, for to andre pengetanke i Lego-familien lovede torsdag tilsammen 100 millioner kroner til humanitære indsatser målrettet børn i Haiti og Afghanistan. Det er Lego Foundation og KIRKBI, som ejer Lego-koncernen, der står for donationen. KIRKBI er familien Kirk Kristiansens holdingselskab. Midlerne går til UNICEF, UNHCR og Education Cannot Wait.
Fra Globalnyts egne sider
Til sidst vil jeg lige fremhæve tre historier fra bistandssektoren, som vi har bragt i den forløbne uge.
Den første er en fortsættelse i Afghanistan-sporet, men handler mest om EU. Unionen har afsat 7,5 milliarder kroner til udviklingsbistand i Afghanistan over de kommende syv år, men Talibans magtovertagelse stikker en kæp i hjulet på planerne. Fra kommissionen lyder det, at midlerne kun kommer afsted, hvis landets ledelse – som nu altså er Taliban – kan garantere at menneskerettighederne vil blive overholdt. Men bevægelsens historie in mente har mange deres tvivl om, det kommer til at ske. Læs Thomas Jazrawis artikel her.
Og nu til noget helt andet. Regeringen i Nicaragua, der ledes af ægteparret Ortega og Murillo, som er henholdsvis præsident og vicepræsident, har smidt danske Oxfam IBIS og fem andre organisationer ud af landet. Den sag så Kristoffer Toft på.
Fra Udenrigsministeriet blev der løftet lidt mere på sløret i forhold til den nye engagements- og oplysningspulje. Det så Jesper Heldgaard nærmere på.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
