Der var drama, da Mission Øst holdt årsmøde forleden. Stifter og tidligere generalsekretær Kim Hartzner forsøgte at blive valgt til formand for bestyrelsen, men en samlet front bestående af bestyrelsen, ledelsen og medarbejdere sagde nej tak. Det samme gjorde de tilstedeværende, som genvalgte den siddende bestyrelse. Den historie er her.
Dramaet er seneste kapitel i sagaen om Mission Øst, der gik fra at være et familieforetagende med Rene og Kim Hartzner, far og søn, i spidsen til at være en ngo med mange millioner i omsætning, og de udfordringer, som det medførte.
Udfordringer finder man også blandt ledelsen i udviklings- og hjælpeorganisationer. Ikke mindst derfor har Globalt Fokus lanceret en række nye lederuddannelser til branchen, hvilket vi også skrev om i den forløbne uge.
Danmarks nye strategi for udviklingspolitik og humanitært arbejde skal forhandles færdig, inden Folketinget lukker for sommeren, så strategien må formodes at være på trapperne. Jesper Heldgaard, der skriver om udviklingssamarbejde for Globalnyt, spekulerer i et blogindlæg på, om politikerne mon er parate til at fokusere bistandsmidlerne på bekæmpelse af fattigdom, eller om den nye strategi kommer til at handle mest om indenrigspolitik – at holde flygtninge og migranter ude af landet og skabe muligheder for dansk eksport.
Det blev et nej fra Oslo
Regeringen går som bekendt og pusler med at oprette et eller flere asylcentre et sted uden for Europa, og torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at Danmark fremover kan behandle sine asylsager i udlandet, hvis det skal være.
Rwanda har været nævnt – og besøgt af udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (A) og udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (A) – men også Tunesien og Etiopien er angiveligt i spil. Den danske regering inviterede Norge med i et samarbejde om projektet, og ifølge norske Bistandsaktuelt holdt den norske justitsminister Jøran Kallmyr fra Fremskrittspartiet og Mathias Tesfaye flere møder i 2019 og 2020.
Men i januar 2020 trak Fremskrittspartiet sig ud af regeringen under Erna Solberg og justitsministerposten blev overtaget af Monica Mæland fra partiet Høyre. Hvor Kallmyr og Fremskrittspartiet var lune på ideen om asylcentre på sydsiden af Middelhavet, var Mæland mere kølig, og 28. maj skrev dagbladet Dagens Næringsliv (betalingsmur), at hun har takket nej til samarbejdet.
Læs hele historien i Bistandsaktuelt.
Oxfam IBIS’ husleje går stadig til Danske Bank
Oxfam IBIS ville gerne have, at kommunerne skulle droppe Danske Bank i 2018 i kølvandet på den notoriske hvidvaskningsskandale. Det viste sig dog, at organisationens kontorer på Vesterbrogade i København, et stenkast fra Rådhuspladsen, er ejet af Danica Pension, som er ejet af … Danske Bank, og at Danica Pension også var medarbejdernes pensionsselskab.
”Derfor vil vi nu se os om efter et godt, billigt lejemål hos en anden udlejer, når vores uopsigelige lejemål udløber i 2019/2020,” skrev Oxfam IBIS som reaktion på sin facebookside tilbage i 2018.
Så hvad er nyt? Den gode nyhed er, at organisationen har skiftet pensionsordning til AP Pension via duksen i klassen, Merkur Andelskasse. ”Det er en pensionsordning baseret på en etisk investeringsprofil gennem fonden Troidos,” siger generalsekretær Kristian Weise til Globalnyt.
Men håret i suppen hedder stadig Vesterbrogade 2B. ”Vi har vurderet, at det var det mest ansvarlige at blive boende, indtil vi havde en anden god løsning. Fordi hvis vi skulle have ændret kontrakten fra den ene dag til den anden, ville vi risikere at stå med en meget dyr husleje – særligt sammenlignet med det, vi har i dag. Det ville ikke have været godt for organisationen, vores økonomi og vores medarbejdere,” siger Kristian Weise.
Ifølge generaldirektøren leder Oxfam IBIS stadig efter alternativer. Sådan et alternativ kunne være et kontorfællesskab med flere ”ligesindede organisationer” i en art ”civilsamfundshus”, siger generalsekretæren til Globalnyt.
Men det er da også en herlig adresse, Oxfam IBIS bor på nu. Rundt om hjørnet finder man ikke mindre end tre pubs, på vejen hjem kan man nappe et coinoffer fra McDonalds, og hvis man råber ”Stop skattely!” højt nok, kan medarbejdere på Rådhuset endda høre det.
Ændringer i puljen til kapacitetsudvikling
Organisationer, der beskæftiger sig med international udvikling eller humanitære anliggender, kan få støtte til at udvikle kapaciteter hos sig selv og hos deres partnere i Syd. Midlerne kommer fra Puljen til kapacitetsudvikling, der er finansieret af midler fra udviklingsbistanden og administreret af Globalt Fokus.
Puljen har fået en rusketur, og ansøgningsprocessen er gjort mere enkel, skriver Globalt Fokus i sit seneste nyhedsbrev.
Hvis en organisation vil søge under 50.000 kroner, så er det bare at gå i gang – der er åbent for den type ansøgninger.
Ansøgninger fra 100.000 til 400.000 kræver noget mere. Her skal minimum tre organisationer gå sammen, og der er ansøgningsfrist den 16. september.
Læs mere om puljen til kapacitetsudvikling her.
ADRA vil styrke medlemsdemokratiet
I ADRA Danmark får medlemmerne sandsynligvis snart mere at skulle have sagt. På repræsentantskabsmødet den 13. juni skal der stemmes om en ændring af organisationens vedtægter, som – hvis de bliver vedtaget – betyder, at medlemmerne får stemmeret på generalforsamlingerne, som så skal erstatte repræsentantskabsmøderne.
Det er bestyrelsens mål, at organisationen skal være mere demokratisk. Det betyder, at både ADRA-repræsentanterne fra Adventistkirkens menigheder og alle individuelle medlemmer af ADRA Danmark, som kan være med til at påvirke organisationen, skriver organisationen i sit seneste nyhedsbrev.
ADRA er en forkortelse for Adventist Development and Relief Agency, og som det engelske navn antyder, er det en international organisation, som udspringer af adventistkirken. Den danske afdeling blev stiftet i 1987 og har i dag 18 medarbejdere på kontoret i Nærum nord for København.
Organisationen er blandt dem, der har et såkaldt strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet, hvilket betyder, at den er på finansloven.
Dansk energisamarbejde med Brasilien, Pakistan og Colombia
Rådgivere fra Energistyrelsen skal hjælpe Brasilien, Pakistan og Colombia med at udbygge produktionen af vedvarende energi, udnytte energien mere effektivt og planlægge udvidelse af energisektoren. Målet er at gøre landenes energiproduktion mere bæredygtig.
Det foregår under Danish Energy Transition Initiative (DETI), som er et nyt tiltag drevet af Energistyrelsen.
I Brasilien kommer det til at handle om havvindmøller og energiplanlægning. Havvindmøller er også på dagsordenen i Colombia sammen med energieffektiviseringer. I Pakistan handler samarbejdet om energieffektiviseringer i industrien, energiplanlægning og fremme af vedvarende energi.
DETI er ikke begrænset til de tre lande, men kan søges af danske ambassader i udviklingslande i samarbejde med lokale myndigheder. Ambassaderne og Energistyrelsen vil være ansvarlige for at drive samarbejdet med de lokale myndigheder med støtte fra Udenrigsministeriet.
Læs mere om tiltaget på Klima- og Energiministeriets hjemmeside.
”Hej politikere, husk at udviklingsbistanden bør handle om behovene i udviklingslande og ikke om danske nationale interesser”
Som nævnt ovenfor er de i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads og ved de ministerie-udleverede hæve-sænkeborde på hjemmearbejdspladserne formentligt ved at lægge sidste hånd på den nye udviklingsstrategi.
Fra Globalt Fokus’ syd-ekspertpanel kommer der lidt sidste øjebliks-input, som ligger i tråd med Jesper Heldgaards tanker i hans førnævnte blogindlæg.
Nada Nashat, Advocacy coordinator for Center for Egyptian Women’s Legal Assistance, Egypten:
“Dansk udviklingssamarbejde og den nye strategi skal tage afsæt i lokale behov. Her er det vigtigt at forstå og respektere de lokale organisationers prioriteter, for det er dem, der kender deres samfunds behov bedst. Det er afgørende, at Danmark konsulterer lokale partnere om, hvordan man bedst sammenfletter de lokale organisationers behov med de danske prioriteter. De danske prioriteter må samtidig være fleksible og villige til at imødekomme lokalsamfundets behov.”
Betty Yolanda, Asia Regional Manager, Business & Human Rights Resource Center, Indonesien:
“Civilsamfundet er en stærk agent for forandring. Udviklingsbistand er nødvendig for at støtte og opbygge civilsamfundets magt og evne til at skabe forandringer. Derfor skal den nye danske strategi øge sin direkte støtte til det lokale civilsamfund.”
Farida Nabourema, demokratiaktivist og forfatter, Togo:
“Der er et presserende behov for at involvere lokale befolkninger på alle niveauer – fra udarbejdelsen og udviklingen af programmerne til deres gennemførelse. Den danske strategi skal bevæge sig væk fra den koloniale model, der forsøger at eksportere bestemte udviklingsmodeller. Snarere skal den danske udviklingsstrategi se lokale befolkninger som de vigtigste agenter for forandring og vækst.
Lokale befolkninger bliver alt for tit udelukket fra udformningen af udviklingsprogrammer med argumentet om manglen på kompetencer. Men kompetencer kan let og effektivt opnås gennem kapacitetsopbygning. Den danske strategi skal give mulighed for vidensdeling og sikre stærk lokalforankring, så borgerne kan være drivkraften i udviklingsprogrammerne – også efter dansk finansiering ophører.”
Læs mere i ’Lokalt ejerskab bør være grundlæggende for den danske udviklingsstrategi’ hos Globalt Fokus.
Storbritannien: Oprør i regeringens bagland kan betyde gevaldigt løft i udviklingsbistanden
Den britiske regering skar tidligere på året dybt i landets udviklingsbistand – på grund af den økonomiske krise, som landet befinder sig i, lød det.
Men nu er der oprør i det konservative regeringsparti, og en gruppe parlamentsmedlemmer siger, at den har samlet nok støtter til at omstøde besparelserne sammen med oppositionen.
Under den tidligere konservative premierminister David Cameron blev der indført en lov, der foreskrev, at landets udviklingsbistand skal være på 0,7 procent af landet bruttonationalindkomst (BNI), som er FN’s minimumskrav til verdens rige lande. Et krav, som blot en håndfuld lande, herunder Danmark, lever op til.
Men i januar besluttede den nuværende regering under Boris Johnson at skrue udviklingsbistanden ned til 0,5 procent af BNI – en beskæring på fire milliarder pund, hvilket svarer til knap 34,5 milliarder danske kroner. Det er rundt regnet det dobbelte af Danmarks samlede udviklingsbistand. Det vakte vrede dybt ind i det konservative parti, hvor støtten til den høje udviklingsbistand er stærkt udbredt.
Forslaget fra de oprørske konservative vil betyde, at Storbritanniens udviklingsbistand fra 2022 igen vil ligge på 0,7 procent af landet BNI.
Det er BBC, der har historien.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
