Ny tysk regering: FN’s mindstemål skal også være vores mindstemål
Tyskland har fået sig en ny regering – den såkaldte trafiklyskoalition, som består af Socialdemokratiet, De fri demokrater og De grønne med socialdemokraten Olaf Scholz i spidsen som Bundeskansler.
Med en ny regering følger nye politikker, og på udenrigsområdet vil den nye regering afsætte tre procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til diplomati, udvikling og sikkerhed. Ifølge tænketanken European Centre for Development Policy Management er det et forsøg på at navigere uden om det følsomme krav for NATO om, at medlemslandene skal bruge to procent af BNI på forsvaret.
Det er altså også i denne pulje, at vi skal finde udviklingsbistanden, og her er der muligvis nyt. Hvor den tidligere regering havde FN’s mindstemål på 0,7 procent af BNI som mål for sin udviklingsbistand, men kun nåede det i 2016 og 2020, så vil den nye regering sætte 0,7 procent som minimum for sin bistand, skriver tænketanken, som også noterer, at den nye regerning vil udvide sin humanitære indsats og være opmærksom på såkaldte ”glemte kriser”.
Det er blot en lille gruppe lande, der i 2020 levede op til mindstemålet om at give 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand. Det drejer sig om Sverige, Norge, Danmark, Luxembourg, Storbritannien og Tyskland, fremgår det af OECD’s data.
Sverige: Ny regering vil holde niveauet for bistand
Svenskerne har også fået nye regering, men her er koalitionen faldet fra hinanden og Socialdemokratiet står alene tilbage. Nu med Magdalena Andersson i spidsen. Den nye udviklingsminister er Matilda Ernkrans, og hun lover ifølge OmVärlden, at regeringen vil holde fast i at bruge én procent af BNI på udviklingsbistand.
Sverige har ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD siden 2009 brugt mellem 0,94 og 1,4 procent af BNI på områder, der falder inden for organisationens definition på udviklingsbistand.
Forslag til ny model for brug af expats i udviklingsarbejdet
Pandemien har blandt meget andet hjulpet organisationerne med at skære ned på rejsebudgetterne, og det er en god ting, for det har vist, at de mange rejser fra fra kontorerne i Nord til felten i Syd måske ikke var så nødvendige, som man fortalte sig selv og omverdenen.
Holder man fast i den tanke, mens man ser på debatten om at afkolonisere udviklingsbistanden – som meget kort fortalt går ud på, at der er et voksende ønske om at ændre på magtbalancen mellem bistandsdonorene og bistandsmodtagerne og blandt andet styrke den lokale indflydelse på udviklingsprojekterne – så kan det virke oplagt at tage et opgør med ”udviklingsturismen”.
Det mener i hvert fald Patrick Fine fra den amerikanske tænketank Brookings, som bringer det for nogle måske provokerende begreb på banen. Han er analytiker hos tænketanken, tidligere chef for USAID i Afghanistan og direktør for den humanitære organisation FHI 360.
Han foreslår en ny model, hvor det internationale udviklingsmiljø fremover betragter alle lande-specifikke stillinger som lokale stillinger med lønninger, medarbejdergoder og den slags som er gearet til det lokale arbejdsmarked. Om det så er en person fra Kumasi eller en fra Køge, der søger og får stillingen er underordnet. Pointen er at fjerne det økonomiske incitament til at ansætte personen fra Køge, skriver han.
I samme ombæring mener han, at konsulentopgaverne, som alligevel gives til folk i Nord, kan udføres virtuelt. Det sparer både penge og er mere miljøvenligt end at flyve frem og tilbage.
Læs hele Patrick Fines artikel her – han bruger flere ord end jeg og nævner ikke Køge.
Model i søgelyset
Fotomodellen Naomi Campbells organisation Fashion for Relief bliver efterforsket af Charity Commission, som er den britiske myndighed, som regulerer og holder øje med velgørende organisationer. Campbell selv sidder i organisationens bestyrelse.
Sagen handler om en række forhold, hvor organisationen ikke lever op til forskellige lovkrav. For eksempel at den igen og igen er sent på den i forhold til at aflevere regnskaber. Charity Commission forklarer videre, at den også vil undersøge, om der er sket uberretigede udbetalinger til medlemmerne af organisationens bestyrelse. Det skriver myndigheden på sin hjemmeside.
Avisen The Guardian fortæller, at et af de tre bestyrelsesmedlemmer, Bianka Hellmich, i 2019 angiveligt skal have fået 77.000 britisk pund i konsulenthonorar og 15.942 pund til rejseudgifter. Det svarer til omkring 670.000 og 140.000 danske kroner. Regnskabet skal desuden vise, at der samme år i alt gik 5.515 pund, godt 48.000 kroner, til velgørende formål.
Også den lidt mere tabloide avis The Daily Mail har fat i historien og kan fortælle, at et andet medlem af tre-kvinde-bestyrelsen, Veronica Chou, har trukket sig på grund af sagen.
Ny podcast om mental sundhed i humanitære situationer
En ny podcast fra Købehavns Universitets School of Global Health går bag om mental sundhed og psykosocial støtte i humanitære kriser. I årevis er det blevet diskuteret, hvordan man bedst takler problemerne, og i podcastens tre afsnit undersøger værten, Siri Tellier, hvad praktikerne og fagfolkene har lært gennem de seneste 30 år.
Siri Tellier har i ti år stået for kurset Health in Emergencies på universitetet og har sammenlagt 50 års erfaring inden for global sundhed. Blandt meget andet har hun været leder af Røde Kors’ internationale afdeling fra 1992 til 2001.
Podcasten hedder “Mental Health in Emergencies” og man kan læse mere om podcasten hos Københavns Universitet.
Find podcasten her eller du hvor du ellers finder dem. Du kan også lytte til først afsnit lige herunder.
Dansk-betalte vacciner til COVAX
Regeringen donerer 3,7 millioner COVID-19-vaccinedoser til COVAX. Med den nye donation vil Danmark samlet set donere 10 millioner vacciner, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Donationen består af 2,7 millioner doser Johnson & Johnson og en million doser fra producenten Moderna. Donationen er uden øremærkning, hvilket betyder, at det er COVAX, som fordeler vaccinerne til udviklingslandene baseret på landenes behov og udrulningskapacitet, mens Danmark blander sig uden om.
Vaccinerne leveres direkte fra producenterne, og tidspunktet for levering afhænger derfor af leveringshastigheden fra producenterne, skriver ministeriet.
Fra vores egne sider
I den forløbne uge har vi været godt omkring i det danske og internationale udviklingsmiljø – både i form af nyheder og baggrund samt et par indlæg udefra.
I den første artikel i serien ”De grænseløse” fortæller Håndværkere uden Grænser, hvordan man her hjælper kollegaer i Mozambique.
I sidste uge var jeg omkring en kritik af et nyt Danida-program for Sahel-regionen, en kritik, som kommer fra Udviklingspolitisk Råd. Rådet advarer Danida mod at regne alle programmets midler med som klimabistand, da det næppe holder i byretten. Her folder vi kritikken lidt mere ud.
På den anden side af Atlanten rumler det i det amerikanske udviklingsagentur, USAID. Vi har set på en ny og bemærkelsesværdig vision fra USAIDs chef, Samantha Powers.
Vi fortalte desuden, at Operation Dagsværk i 2022 skal samarbejde med IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs) om et projekt, der skal støtte og styrke oprindelige folks unge klimaaktivister i Thailand og Malaysia.
På debatsiden bragte vi et indlæg fra Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark, og Lise Johansen, som er direktør i Kvinderådet. De opfordrer regeringen til at skabe en særlig pulje til ligestilling, køn og seksuel orientering under udviklingsbistanden – ligesom der allerede er for for eksempel kirkelige organisationer og på handicapområdet.
I et andet indlæg slog Missions Østs generalsekretær Betina Gollander-Jensen på tromme for blandt andet øget samarbejde med lokale partnere og en øget inddragelse af lokalsamfundene, der hvor organisationerne arbejder.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
