Torsdag kom den længe ventede nye udviklingsstrategi, som vi knapt har nået at bladre i endnu. Vi regner dog med, at gå lidt i dybden med den i den kommende tid.
I den forløbne uge fortalte vi den triste historie om, at det stadig går den forkerte vej med antallet af flygtninge og fordrevne.
På den lidt mere konstruktive side talte Globalnyts Kirsten Larsen med tre nødhjælpsfolk og fik deres bud på, hvordan nødhjælp til mennesker i humanitære kriser kan gøres bedre.
Endelig bød journalist Jesper Heldgaard ind med en uopklaret mordsag – en sag, hvor vi ærligt talt er i tvivl om vi skal have fat i vicekriminalkommissær Sarah Lund (hende med den islandske sweater) eller Mulder og Scully. Sagen handler om Danidas oplysningspulje og -udvalg, der, mens coronakrisen indtog scenen, måtte lade livet i kulissen.
Lige før vi går til ugens historier, vil jeg gøre opmærksom på at vi her på redaktionen skiftes til at skifte arbejdstøjet ud med ferietøjet indtil 9. august. For dig som læser betyder det, at der kommer færre nyhedsbreve, og at Bistanden kort holder pause. Vi holder dog øje med mailen og verdens gang, så skriv endelig til os.
Rekordår for Folkekirkens Nødhjælp
Omsætningen i Folkekirkens Nødhjælp var i 2020 på 889.000.000 kroner, hvilket er den højeste nogensinde. Det kan man læse i organisationens netop udsendte årsrapport.
Det er en stigning på mere end 100 millioner kroner i forhold til året før og en stigning på mere end 400 millioner kroner siden 2015.
Den største enkeltdonor er Udenrigsministeriet, som stod for godt en fjerdedel af organisationens indtægter i 2020, mens internationale donorer stod for 40 procent af indtægterne – hertil kommer bidrag fra EU, der udgjorde 14 procent, mens private donotioner udgjorde 18 procent.
Ser man på udgiftssiden, så gik 28 procent procent til langsigtet udviklingsbistand og 57 procent til humanitær hjælp. De resterende 15 procent gik til drift, fundraising og information.
Mere end halvdelen af midlerne blev brugt i Afrika syd for Sahara.
LæseRaketten flyver igen i 2022
Der er skarp konkurrence om børnenes tid, når de går i skole. En af dem, der maser på, er kampagnen Hele verden i skole, der hvert år sætter fokus på et nyt land og producerer gratis undervisningsmaterialer målrettet eleverne i 0. til 6. klasse. Det er organisationen Oxfam IBIS, der står bag kampagnen.
Kampagnen består blandt andet af bogen LæseRaketten, og den tager i 2022 eleverne med til Bolivia. Bogen indeholder portrætter af børn og unge samt skønlitterære historier, skrevet af danske børnebogsforfattere.
Meningen med bogen og det tilhørende online-materiale er, at den skal puste til elevernes læseglæde, og samtidig få dem til at reflektere over retten til uddannelse og forskellige kulturer.
Skolerne skal melde sig til kampagnen for at modtage de gratis bøger, og der er netop åbnet for tilmelding.
Læs mere på Oxfam IBIS’ hjemmeside.
Tid til udskiftning i bestyrelserne?
”Hva’, hvor skal vi hen, du?” spurgte skærmtrolden Hugo seerne af TV2-underholdningsprogrammet Eleva2ren i begyndelsen af 1990’erne. Spørger man om det i en humanitær organisation, så forventer mange nok, at der kommer et svar fra bestyrelsen.
Men hvad nu hvis bestyrelsen mestendels består af hvide mennesker, der ikke på egen krop har oplevet en humanitær krise eller ikke har baggrund i et land, som organisationen arbejder i? Er det sundt og godt for organisationen og dens arbejde?
Det er det nok ikke, lyder det fra tænketanken Center for Global Development (CGD), der har analyseret sammensætningen af bestyrelserne i verdens ti største humanitære organisationer.
Bestyrelserne sætter den strategiske retning for organisationerne, rekrutterer nye bestyrelsesmedlemmer, ansætter topledere og tager sig af interne kriser.
I analysen er CGD nået frem til tre hovedpunkter:
1. Berørte befolkninger er ikke ret godt repræsenteret. Blot to procent af bestyrelsesmedlemmerne har erfaring som flygtninge eller overlevere fra en humanitær krise.
2. Bestyrelserne prioriterer ekspertise inden for administrativ ledelse og fundraising over ekspertise inden for udviklingsbistand og -politik.
3. Der er nogenlunde kønsbalance i bestyrelserne, hvilket er et vigtigt fremskridt i forhold til diversitet og inklusion. Men diversiteten er til at overse, når det gælder etnicitet og geografi.
De ti organisationer, som CGD har set på, er ActionAid USA, Care International, Catholic Relief Services, Concern Worldwide, International Rescue Committee, Mercy Corps, Norsk Flygtningehjælp, Oxfam Great Britain, Plan International og Save the Children.
Se hele analysen på CGDs hjemmeside.
Flygtninge har også ret til digitalt privatliv
Datasikkerhed, GDPR og digitalt privatliv er noget, vi alle skal tage stilling til i tide og utide – om vi vil eller ej. Det kan være træls, men vi ved dybest set godt, at det er for vores eget bedste: Det er godt nok at have styr på, hvem der har dine data, og hvad de bruger dem til.
Sådan har flygtningene i lejrene omkring Cox’s Bazar i Bangladesh det sikkert også, men en del mener ikke, at de har givet samtykke til at deres data er blevet delt.
Det berettede Human Rights Watch (HRW) om forleden, da organisationen udsendte en rapport, der fortæller, at FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har delt flygtninges personlige oplysninger med myndighederne i Bangladesh, som så har delt videre med myndighederne i Myanmar. Det er ifølge menneskerettighedsorganisationen en overtrædelse af UNHCRs egne regler.
Oplysningerne inkluderer fotografier, fingeraftryk og biografiske data, som skulle bruges til at udstede identifikationsdokumenter fra de bangladeshiske myndigheder.
Det kan mildt sagt være problematisk for mange af flygtningene, for det var netop angreb fra Myanmars myndigheder og militær, der var årsagen til, at de hundredetusinder af rohingya-muslimer i august 2017 dannede en enorm flygtningestrøm over grænsen fra Myanmar til Bangladesh.
Bangladesh har flere gange forsøgt at komme af med nogle af de omkring 880.000 rohingya-flygtninge, der slog sig ned i store lejre omkring byen Cox’s Bazar, blandt andet ved at arbejde på at sende dem tilbage til Myanmar.
UNHCR benægter at have overtrådt sine egne regler. FN-organisationen forklarer, at flygtningen blev spurgt, om de var indforstået med, at oplysningerne blev delt med myndighederne i Myanmar, og at de havde mulighed for at sige nej.
Flere flygtninge har dog fortalt HRW, at de ikke blev spurgt om det, og en fortæller, at han efter samtalen, hvor han opgav sine data, blev opmærksom på, at der på kvitteringen fra UNHCH – som er på engelsk – var sat flueben ved, at oplysningerne måtte deles med med myndighederne i Myanmar, uden at han var blevet spurgt om det.
Demokratisk fornyelse i ADRA
Det gik som planlagt, da ADRA Danmark holdt repræsentantskabsmøde 13. juni. Det store punkt på dagsordenen var en ændring i organisationen, som skulle give alle medlemmer stemmeret. Det blev vedtaget, og derfor var repræsentantskabmødet det sidste af sin art. Næste gang hedder det generalforsamling.
Ifølge de nye vedtægter vil én årligt udpeget delegeret fra hver menighed i Adventistkirken i Danmark fortsat have stemmeret på generalforsamlingen. Menigheder på over 25 medlemmer kan udpege yderligere en delegeret for hver påbegyndt 25 medlemmer.
Ændringer medførte nogen debat på mødet. Der blev blandt andet luftet bekymring for, at den mere åbne adgang til bestyrelsen medfører en risiko for, at udefrakommende kunne forsøge at kuppe organisationen og for eksempel trække den væk fra det kristne menneskesyn.
En væsentlig bevæggrund for ændringen er, at organisationen vil være sikker på, at den kan leve op til donorers og partneres krav om at være en demokratisk opbygget forening. Det er essentielt for at kunne modtage store bevillinger og indsamle midler til arbejdet, skriver den selv.
Læs mere på ADRA Danmarks hjemmeside.
Danmission fylder … mange år
Da sognepræst Bone Falch Rønne fra Lyngby-Taarbæk stiftede Det Danske Missionsselskab, der i 2000, ved en sammenlægning med Dansk Santal Mission, blev til Danmission, var der stadig 53 år til Berlin-konferencen, hvor Europas stormagter delte Afrika mellem sig og tegnede de fleste af de grænser, der i dag gælder i Afrika. Det var 17. juni 1821, og det betyder, at Danmission har haft 200-års jubilæum.
Jubilæet markeres blandt andet med en udgivelse af bogen ‘Missionssyn gennem 200 år’, der består af 11 kildetekster skrevet af missionspræster, missionslæger og andre, der har haft en anpart i de forståelser af mission, der har præget arbejdet siden 1821. Bag bogen står forfatter Harald Nielsen, der i samarbejde med tidligere lektor i kirke- og missionshistorie Niels Kastfelt og tidligere lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen har udvalgt teksterne.
Danmission arbejder blandt andet med at styrke kirker og civilsamfund og bekæmpe fattigdom i Tanzania, Madagaskar, Bangladesh, Pakistan, Indien, Myanmar, Cambodja, Egypten, Libanon og Syrien.
Danmission er en af Udenrigsministeriets strategiske partnere, hvilket betyder, at organisationen er sikret en fast bevilling på finansloven. Under den nuværende partnerskabsaftale får organisationen årligt 15 millioner kroner. I efteråret offentliggør Udenrigsministeriet hvilket organisationer, der bliver strategiske partnere i perioden 2022-2025.
Læs mere om jubilæet på Danmissions hjemmeside.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
