I den forløbne uge blev nedluknings-/genåbningsdiskussionen kortvarigt afbrudt af diskussionen om regeringens plan om at udnævne politikere til ambassadører. Forslaget fik en mildt sagt blandet modtagelse og i Globalnyt vovede to tidligere ansatte i Udenrigsministeriet at komme med en spådom, der viste sig mere præcis end vi havde forestillet på redaktionen:
”Rygterne løber allerede ned ad Udenrigsministeriets gange: Den første politikerambassadør bliver en Venstremand – for på den måde at lukke munden på V – den næste en topsocialdemokrat. Den ene tjeneste er vel den anden værd.”
En anden, for os i boblen, væsentlig historie er den årlige måling af opbakningen til udviklingssamarbejdet, som Udenrigsministeriet har fået kommunikations- og analysebureauet Advice til at udføre.
Og hvis vi ikke vidste det i forvejen, så lærte vi, at spejdere kan meget mere end at bygge med rafter og lave mad over bål. Både Danmission og Folkekirkens Nødhjælp har netop ansat chefer, der blandt andet har været engageret i FDF og i KFUM-spejderne.
En 3D-printet skole
”Nu må du ikke skrive sådan en ”droner/mobiltelefoner/ny teknologi-redder-Afrika”-historie, kan jeg næsten høre min tidligere redaktør sige, så det lader jeg være med og holder det bare kort:
Organisationen Thinking Huts vil bygge en 3D-printet skole i byen Fianarantsoa i Madagascar, skriver Construction Review.
Skolens mure vil blive ”printet” på stedet med en særlig type beton, hvilket angiveligt betyder, at skolen kan opføres på dage i stedet for måneder, og at byggeriet udleder mindre CO2 end byggerier med normal beton. Hvor fidusen er ved at bygge med moderne beton i stedet for for eksempel lokalt producerede mursten, fremgår dog ikke tydeligt af artiklen.
Det er dog langt fra alt, der skal printes. Døre, vinduer og tag vil blive konstrueret af lokale materialer. Ifølge Construction Review skal skolen også udstyres med solpaneler og en ”vertikal farm”.
Frankrig udfordrer Kina i Afrika
Hvis der bliver bygget bygninger med flere end tre etager eller veje, der er længere end tre kilometer et eller andet sted i Afrika, så er der sansynligvis kinesiske entreprenører involveret, lyder det i en artikel fra France 24.
Kina fylder i det hele taget mere og mere i Afrika. Det gælder både inden for samhandel – landet er samlet set Afrikas største handelspartner, inden for medier, infrastruktur og som samfundsmæssigt forbillede.
Før Kina begyndte at gøre sig gældende i Afrika, havde Frankrig stor indflydelse i især de lande, der tidligere havde været franske kolonier. I de seneste årtier har fokus mere været på EU, men nu vil regeringen i Paris igen til at gøre sig mere gældende i Afrika.
Derfor skruer franskmændene op for charmen og bistanden og forsøger at skrue ned for neokolonialismen, for at imødegå Kinas stigende indflydelse på det afrikanske kontinent.
”Vi udkæmper en kamp om indflydelse mod Kina – og en kamp om hvilket system som landene (i Afrika, red.) bør se som forbillede,” har den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian udtalt.
Som nævnt i sidste uges Bistanden kort vil den franske regering hæve udviklingsbistanden til 0,55 procent af BNI i 2022, hvilket er en stigning fra 10,9 milliarder til 12,8 milliarder euro.
En del af den nye franske strategi overfor Afrika er ifølge France 24, at landets bistand skal komme i form af donationer frem for lån. Hidtil har Frankrig givet halvdelen af sin bistand til Afrika i form af lån. Netop långivning og deraf følgende voksende gæld trækkes ofte frem, når Kinas adfærd i Afrika kritiseres.
Hvad regeringerne og befolkningerne mener om en ny runde af stormagtsrivaliseringen for indflydelse i de afrikanske lande, melder historien ikke noget om.
Skæv kønsbalance i ”Sveriges Danida”
Kønsbalancen blandt de ansatte i Sveriges statslige udviklingsagentur, Sida, er skæv. Ud af de 822 ansatte er 69 procent kvinder og 31 procent mænd. Ser man udelukkende på de ansatte i Sverige, så er forskellen endnu højere: 72 procent kvinder. Det skriver det svenske medie OmVärlden.
Det store ubalance afspejler ifølge mediet hele det svenske udviklings og humanitære bistandsmiljø. Her er flertallet af de ansatte også kvinder.
Der er gjort forsøg på at rekruttere flere mænd, men resultaterne har indtil videre ikke været imponerende. Sida har en målsætning om at kønsbalancen skal være 60/40 på alle niveauer af organisationen.
”Du må ikke stirre blindt på repræsentation, men også se på hvor godt inkluderet vores medarbejdere er. Vi skal have en arbejdsplads, hvor folk føler sig godt tilpas og gerne vil blive, ellers er det ligegyldigt, hvor godt vi formår at rekruttere flere mennesker i forskellige grupper,” siger mangfoldighedsstrategen Angela Kristiansson.
En af årsagerne til den skæve kønsbalance finder man muligvis, hvis man ser på andelen af kvinder, der tager en kandidateksamen i studier som statskundskab, samfundsfag, etnologi, sociologi og jura. Andelen var mellem 60 og 80 procent i studieåret 2017/2018.
Det bestyrkes af, at Sida ikke oplever problemer med at rekruttere mænd, når det handler om stillinger indenfor finans og it, fortæller Angela Kristiansson.
Læs hele historien i OmVärlden.
Opbrud i udviklingsoplysningen i Norge
Den norske stat bruger en større andel af sit budget på udviklingsbistand end den danske stat. Faktisk ligger Norge nummer ét i verden, når det gælder størrelsen af bistanden i forhold til landets økonomi. Landet bruger 1,03 procent af sin BNI på bistand. Det afspejler sig også i støtten til de norske organisationer indenfor humanitær bistand og udviklingsarbejde. Men at pengekassen ikke er bundløs har to internetportaler erfaret på egen krop.
Portalerne global.no og rorg.nu har mistet støtten fra udenrigsministeriet og global.no er allerede lukket ned, skriver Bistandsaktuelt.
Støtten til de to er røget i forbindelse med fordelingen af de statslige oplysningsmidler for perioden 2021-2025, hvor der var 300 millioner norske kroner at fordele men ansøgninger på et samlet beløb på 658 millioner kroner. Det betød at omkring halvdelen af ansøgerne fik afslag. Ifølge Bistandsaktuelt søgte RORG om to millioner norske kroner.
Begge portaler blev drevet i samarbejde mellem organisationer, der har rammeaftaler med Norad, den norske pendant til Danida – det såkaldte RORG-samarbejde, hvor RORG er en sammentrækning af ”rammeaftaleorganisationer”.
Flere af organisationerne i RORG-samarbejder modtager selv støtte til oplysning fra Norad
Global.no havde en blanding af blandt andet aktualitetsstof, pressemeddelelser fra organisationerne, kalender og stillingsopslag samt et særligt site for skolelærere, Global Skole.
Rorg.no bringer – i skrivende stund findes sitet stadig – længere artikler og informationsopsamling.
Lederen af RORG-samarbejdet, Arnfinn Nygaard, beklager beslutningen, som han dog ikke er overrasket over, hvilket han uddyber i dette indlæg.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
