Der er et væld af historier om dansk og international udviklingssamarbejde, som ikke altid finder vej til Globalnyts spalter. Så derfor lancerer vi nu en fast rubrik, som vi kalder “Bistanden Kort”, hvor vi samler op på nogle af historierne. Vi lægger ud med en landsindsamling, der er blevet forsinket af corona-krisen.
SOS Børnebyerne udskyder landsindsamling til september
Der er efterhånden mange landsindsamlinger, og de færreste bemærkede måske, at SOS Børnebyernes indsamling ikke fandt sted som planlagt 17. maj. Indsamlingen blev som så meget andet udskudt på grund af risikoen for spredning af coronavirusset. Den afholdes i stedet 20. september.
Men landsindsamlingen er en vigtig indtægtskilde for organisationen og gav i 2019 fire millioner kroner, som omkring 4.000 frivillige gik på gaden for at samle ind. I alt tjente SOS Børnebyerne sidste år knap 255 millioner ved ”indtægtsskabende aktiviteter”, som det hedder i årsrapporten.
Bonusinfo: ’SOS’ i organisationens navn har ikke noget at gøre med det internationale nødsignal. Det betyder ’Societas socialis’, der er latin for ’social organisation’. Organisationen blev grundlagt af østrigeren Hermann Gmeiner i 1949.
Organisationer kan søge om midler til særlige Covid-19-indsatser frem til 7. juni
Den danske nødhjælpspulje, Danish Emergency Relief Fund, har åbnet for ansøgninger til særlige indsatser mod Covid-19. Der er afsat 25 millioner kroner, og der kan søges fra puljen indtil 7. juni – eller til puljen er opbrugt.
De to ’calls’ er baseret på FN’s globale Covid-19-appel (the Global Humanitarian Response Plan on COVID19), som fokuserer både på de direkte følger relateret til sundhed og alle andre følger af pandemien for de mest sårbare befolkninger i de svageste lande, skriver CISU.
”Indsatserne kan blandt andet være med til at stoppe spredningen af Covid-19-pandemien og dermed mindske dødeligheden, være med til at sikre menneskers levebrød og beskytte, hjælpe og advokere for flygtninge og internt fordrevne og migranter,” forklarer DERF’s leder, Signe Allimadi.
DERF finansieres af Udenrigsministeriet og administreres i fællesskab af Red Barnet, Start Network og CISU. CISU står for den daglige drift. Læs mere om puljen her.
Danmarks strategi i Burkina Faso: Hvad synes du?
Burkina Faso har modtaget dansk udviklingsbistand siden 1973, og i 1993 blev landet et af Danmarks såkaldte partnerlande.
Den danske strategi i forhold til partnerlandene udstikkes i såkaldte landepolitikpapirer. Den nuværende landepolitik er udløbet, og nu skal der formuleres et ny, der skal gælde fra 2021 til 2025.
Udkastet til landepolitikpapiret ligger klar på Udenrigsministeriets hjemmeside, og der er åbent for kommentarer indtil 2. juni. Der er i skrivende stund kommet en enkelt kommentar.
Se landepolitikpapiret og indsend eventuelle kommentarer her.
Se alle Udenrigsministeriets landepolitikpapirer her.
Køb varer fra krigsområder
Warfairs hjemmeside.
Foto: Skærmbillede.
Firmaet hedder Warfair og det formidler kontakt mellem danske forhandlere og lokale producenter af blandet andet kaffe, cashewnødder og sesam. Varerne har det til fælles, at de kommer fra lande som Yemen, Afghanistan og Somalia, der alle er hærget af krig.
Firmaet tilbyder desuden hjælp til kvalitets- og etiksikring – det vil blandt andet sige, at arbejdsforholdene er gode, at der tages hensyn til miljøet og at der ikke er tale om børnearbejde.
Læs mere om Warfair på firmaets hjemmeside.
DIIS-forskere: Danmark bør skrue op for klimabistanden
Den danske udviklingsbistand bør i højere grad beskæftige sig med klimatilpasning i modtagerlandene. Det er konklusionen i et såkaldt ”DIIS Impact” fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
De fire forskere bag minirapporten har tre konkrete anbefalinger til regeringen og udviklingsministeren:
1. Danmark skal udvikle en strategi for klimatiltag med lige meget vægt på afbødning af konsekvenserne af klimaforandringerne og tilpasning til de nye realiteter, som klimaforandringerne medfører.
2. Vær ambitiøs i forhold til at integrere klimatilpasning inden for alle grene af bistanden.
3. Styrke samarbejdet med udviklingspartnere om at integrere klimatilpasning og udvikling.
Læs forskernes uddybning af anbefalingerne her.
Tyskland vil fokusere bistanden – Hvorfor skal det gå ud over os, lyder det fra Sierra Leone
Den tyske regering vil skære antallet af lande der modtager bistand fra 85 til 60.
Foto: fdecomite (CC BY 2.0)
Tyskerne har 85 partnerlande, men det er alt for mange, mener landets udviklingsminister, Gerd Müller fra regeringspartiet CSU. Han fremlagde tidligere i maj en plan for omlægning af landets bistand, så antallet af partnerlande fremover bliver 60. At have så mange partnerlande svarer til at forsøge at vande en stor have med én vandkande, siger ministeren til Deutsche Welle.
For at kunne få del i den tyske bistand skal lande gøre noget aktivt for at bekæmpe korruption, styrke den gode regeringsførelse og respektere menneskerettighederne.
Ud ryger blandt andet Sierra Leone, Burundi, Nepal, Myanmar, Guatamala og Nicaragua, skriver Deutsche Welle videre.
Fra oppositionspartiet FDP lyder kritikken, at hvis Tyskland dropper bistanden til lande som Nepal, Laos, Sri Lanka og Myanmar, så bliver de sendt lige i armene på Kina.
Fra et af landene, der står til at miste den tyske bistand, Sierra Leone, er forståelsen for den tyske beslutning til at overse.
Francis Ben Kaifala, der stå i spidsen for Sierra Leones antikorruptionsindsats, mener, at det er forkert, at landet ikke gør noget for at komme korruptionen til livs. Han peger blandt andet på, at landet formåede at kravle ti pladser op på det globale korruptionsindeks fra organisationen Transparency International (hvor en lav placering er lig med en høj grad af korruption).
