Millionerne vælter ind hos PlanBørnefonden
Det går ufatteligt godt, sagde tidligere statsminister Poul Schlüter i 1986 om landets økonomiske situation. Om netop den frase er blevet brugt på direktionens kontorer hos PlanBørnefonden, ved vi ikke, men sikkert er det, at det går ret godt med økonomien hos faderskabsorganisationen, som sendte sin årsrapport for 2020/2021 på nettet onsdag.
Her kan man blandt andet se, at den indsamlede 324,7 millioner kroner, hvilket er det bedste resultat siden fusionen mellem Børnefonden og Plan Danmark i 2018.
De fleste af pengene, 237,1 millioner kroner, kom fra private donorer. Her står månedsbidrag og gaver fra sponsorer for næste tre fjerdedele af beløbet. Hertil kommer midler fra blandt andet Danmarksindsamlingen og Operation Dagsværk,
Det resterende beløb, 87,6 millioner kroner, er fra offentlige donorer, hvoraf midler fra Udenrigsministeriet/Danida udgør godt 80 procent.
Organisationens administrationsprocent er i perioden 3,6. Det er et fald i forhold til de seneste år. I det forrige årsregnskab var den 3,9 og året før 5,6. Ser man tilbage til før fusionen mellem de to organisationer, finder man kun tal fra Plan Danmark. Her var administrationsprocenten anderledes høj. I 2017-2018 var den 16 procent og i 2016-2017 var den 11 procent.
Røde Kors samlede mere ind end i 2020, men nedadgående trend fortsætter
Landsindsamlingen søndag den 3. oktober indbragte Røde Kors 15,5 millioner kroner. Det er to millioner mere end sidste år, hvor indsamlingen var stærk hæmmet af coronapandemien. Men ser man nogle år længere tilbage, så er trenden, at resultatet er faldende.
Bortset fra 2020 så er årets resultat det laveste siden 2009, hvor der blev samlet 15 millioner ind.
Resultaterne for de seneste ti landsindsamlinger (i millioner kroner):
- 2021: 15,5
- 2020: 13,5
- 2019: 16
- 2018: 16
- 2017: 18,4
- 2016: 19,4
- 2015: 25,5
- 2014: 20
- 2013: 18
- 2012: 18
Er de firkantede og belærende i det norske udenrigsministerium?
I september meddelte den indonesiske regering noget overraskende, at den ikke ville have omkring en halv milliard norske kroner fra regeringen i Oslo. Penge som ifølge en aftale mellem de to lande fra 2010 skulle udbetales, hvis Indonesien fik reduceret afskovningen i landet. Beløbet var første del af et projekt, hvor Norge havde forpligtet sig til at betale op mod én milliard dollars.
Læs mere: Indonesien takker nej til norske milliarder for skovbevaring
Netop Indonesiens regnskove er vigtige i global sammenhæng, fordi landet har det tredjestørste regnskovsområde – efter Brasilien og Den Demokratiske Republik Congo.
Indoneserne sagde altså nej til sidst. Men hvorfor?
Måske skyldes det, at nordmændene simpelthen var for irriterende at arbejde sammen med. Det er heldigvis en nordmand, der kommer med den analyse, nemlig Erik Solheim. Han har blandt andet været landets udviklingsminister og chef for FN’s miljøprogram, UNEP.
Til magasinet Bistandsaktuelt siger han blandt andet:
”Jeg tror, at Indonesien har opfattet Norge som firkantet og belærende og optaget af smådetaljer, mens Indonesien har opnået fantastiske resultater.”
Han mener, at indoneserne har oplevet en manglende anerkendelse af de resultater, som de har opnået, og at corona-pandemien kan have spillet en rolle, fordi den gjorde det umuligt for parterne at mødes ansigt til ansigt. Det kan have gjort de i forvejen lidt vanskelige forhandlinger endnu mere vanskelige.
Skovbevaringsprojekter har høj prioritet i den norske bistand, og det er derfor et hårdt slag for landet udviklingsdepartement, at projektet i Indonesien er havareret.
Bistandsaktuelt har meget mere om sagen.
Landsholdstrøjer i høj kurs
Efter kvinde- og herrelandsholdets seneste VM-kvalifikationskampe satte spillerne deres kamptrøjer på auktion for at hjælpe Afghanistans børn. I alt endte auktionerne på 276.381 kr. Hele beløbet går ubeskåret til UNICEF’s arbejde for børnene i det konfliktplagede land.
Joakim Mæhles trøjer indbragte 20.502 kroner og Pernille Harders, som er den mest scorende fodboldspiller i dansk landsholdsammenhæng, indbragte 18.889 kroner på auktionen.
Læs mere i pressemeddelelsen fra UNICEF Danmark.
Migration – her, der og alle vegne
Globalt Fokus har etableret en arbejdsgruppe for migration, og der er en åben invitation til medlemsorganisationerne om at deltage.
Dansk udviklingspolitik skal præges af udviklingslandenes behov og ikke nationale interesser, mener Globalt Fokus. Men udviklingsbistanden bliver i stadig stigende grad fokuseret på på migrationsspørgsmål, mener organisationen. Derfor ser den et behov for et sted, hvor organisationerne, der er medlem af Globalt Fokus, kan samle sig om en fælles stemme på det migrationspolitiske område
Globalt Fokus har en lang række arbejdsgrupper, som man kan få overblik over her.
Læs mere om arbejdsgruppen hos Globalt Fokus.
Et grønnere udviklingsarbejde
Udenrigsministeriet og de tre paraplyorganisationer for udviklingsorganisationerne, CISU, 92-gruppen og Globalt Fokus har aftalt at styrke samarbejdet om at gøre den danske udviklingsbistand mere grøn, altså miljø- og klimavenlig. Grønt Partnerskab kalder de samarbejdet.
Det skal blandt andet være med til at sikre, at de miljø- og klimamæssige aspekter i den nye udviklingsstrategi rent faktisk bliver til noget.
Grønt Partnerskab er åbent for alle civilsamfundsorganisationer i Danmark, der i et eller andet omfang arbejder med den grønne udviklingsdagsorden.
Partnerskabet vil til at begynde med beskæftige sig med områder, der handler om at gøre udviklingsarbejdet grønnere, at styrke det grønne politiske samarbejde og at vidensdele erfaringer med indsatser inden for natur, økosystemer og naturbaserede løsninger.
I løbet af efteråret og vinteren vil partnerskabet invitere til de første workshops og dialogmøder, hvor civilsamfundsorganisationer kan deltage og bidrage med deres viden og erfaringer.
Som en del af samarbejdet skal der afprøves nye metoder for, hvordan både partnere og danske ambassader kan inddrages tidligt i processen, når der bliver lanceret nye programmer, og når Danmark deltager i internationale møder, skriver Globalt Fokus i sin beskrivelse af det nye partnerskab.
UNICEF åbner innovationscenter med 100 ansatte i Stockholm
Mon ikke Greta Thunbergs skolestrejke for klimaet, som udviklede sig til et internationalt fænomen, har været en medvirkende faktor i FN’s børneorganisations beslutning om at placere sit nye innovationscenter i den svenske hovedstad?
Innovationscenteret skal udvikle nye metoder til at engagere børn og unge i at skabe en bedre verden, og det skal samarbejde med både svenske virksomheder, den akademiske verden og civilsamfundet.
Det er blandt andet de svenske erfaringer med at engagere børn og unge i innovativ tænkning og løsningsdesign, som har fået UNICEF til etablere kontoret i Stockholm.
Centret kommer til at dele kontorer med UNICEF Sverige og har allerede ansat de første medarbejdere. Flere kommer til i løbet af efteråret og 2022, og det forventes at nå op på omkring 100 medarbejdere. Udover hovedkontoret i Stockholm vil der blive oprettet mindre kontorer rundt omkring i verden.
Fra Globalnyts egne sider
De er skøre de amerikanere. Se nu bare, hvad de har fundet på denne gang: Et realityprogram, hvor aktivister skal konkurrere om at få mest omtale og flest donationer for deres sag. Et program, som skal inspirere til reel forandring, som en af bagmændene siger. Pernille Baade Jensen har sat sig ind i, hvad det hele går ud på, og hvem der er sure over hvad.
Sikke et påfund! Det kunne vi aldrig finde på her i Danmark. Nå jo, der var jo dengang, udviklingsministeren fandt på at sende en flok kendte ud i verden for at vælge mellem nogle forskellige udviklingsprojekter.
Set på nettet
Den københavnske bydel Ørestaden vokser fortsat, og nu bliver der sat gang i udbygningen af et område med fem bygninger, som har fået navnet UN17 Village. UN som i United Nations og 17 som i de 17 verdensmål.
Det er noget med, at byggeriet tager udgangspunkt i verdensmålene, forklarer magasinet KBH, som beskæftiger sig med Københavns udvikling og arkitektur. Der skal opsamles regnvand og bruges materialer, som ikke belaster miljøet og klimaet så meget, som den slags normalt gør. Man fornemmer dog et gran af skepsis hos skribenten, som tørt bemærker, at ”[u]middelbart ser det dog ikke ud til, at UN17 Village i Ørestad kommer til at få den helt store indvirkning på afskaffelsen af ekstrem fattigdom eller at styrke ligestillingen mellem kønnene — andre af de 17 verdensmål.”
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
