I 2021 vil mængden af elektronisk affald stige til 57,4 millioner tons, forventer eksperter. Vægtmæssigt er det mere end det tungeste menneskeskabte monument på kloden, Den Kinesiske Mur.
Det fremgår af en opgørelse, der udkom i forbindelse med den internationale dag for elskrot onsdag den 13. oktober. Opgørelsen er lavet af WEEE Forum, der består af 45 organisationer, som arbejder med problematikken.
Affaldsbunkerne med kasserede smartphones, fladskærme, køleskabe og andet elektronik stiger årligt med omkring to millioner tons. I 2019 blev der således skrottet 53,6 millioner tons elektronik.
Læs også: 53,6 millioner tons elektronik blev til affald i 2019
Meget lidt bliver genbrugt
Af de mange millioner tons elekstronisk affald er det kun en ganske lille del, 17,4 procent, der bliver ordentligt behandlet og genbrugt. De mange tons skrald indeholder ellers et væld af værdifulde metaller.
“Et ton kasserede mobiltelefoner er rigere i guld end et ton guldmalm. I en million mobiltelefoner er der eksempelvis 24 kilo guld, 16.000 kilo kobber, 350 kilo sølv og 14 kilo palladium – ressourcer, der kunne genudvindes og komme tilbage i produktionscyklussen. Og hvis vi ikke genbruger disse materialer, vil nye forsyninger skulle udvindes, hvilket skader miljøet,” siger Ruediger Kuehr, direktør for FN-instituttet for træning og forskning (UNITAR).
Vanskeligt at reparere
I Repair Cafe Danmark arbejder frivillige med at reparere blandt andet elprodukter. Men det kan være meget vanskeligt, da en del produkter er sammensat på en måde, der gør arbejdet besværligt, forklarer Stig Bomholt, bestyrelsesformand i foreningen.
“Det er klart, at når noget er limet eller klikket sammen, så er det ikke egnet til reparation – og når der findes så mange standardskruer, hvorfor bruger man så underlige skruer?” siger han og tilføjer, at man selv må vurdere, hvorvidt virksomhederne bevidst gør det vanskeligt at reparere deres produkter.
Det betyder, at det oftest ikke kan betale sig at reparere produkterne frem for at smide dem ud og købe nyt. Repair Cafe Danmark ønsker, at lovgivning skal sikre, at virksomheder producerer med henblik på reparation, og at det skal være let at købe og skifte reservedele. Derudover ønsker organisationen en længere garantiperiode på produkter, så producenterne har et øget incitament til at lave mere holdbare produkter.
Samtidigt foreslår Stig Bomholt en mærkningsordning – i samme stil som eksempelvis økologimærket – der kan give en indikation på produkternes reparerbarhed, så forbrugeren har mulighed for at vælge holdbare produkter, der kan repareres.
Foreninger til reparation af elektroniske produkter eksisterer i dag i mange lande. Repair Cafe Danmark er tæt på at have 60 cafeer i Danmark. Den danske reparationsforening arbejder både med det praktiske angående reparationer, men tilbyder også workshops og laver anden oplysning.
