Lars Munch, adm. direktør i JP/Politikens Hus, er blevet nyt bestyrelsesmedlem i SOS Børnebyerne.
Han afløser Stig Andersen, adm. direktør i Gyldendal, i bestyrelsen, hvis medlemmer arbejder ulønnet.
51-årige Lars Munch har haft topposten i det store bladhus siden 2003 og tidligere arbejdet som direktør i Bonnier-koncernen i både Danmark og Sverige. .
– Børn er de absolut mest udsatte, og SOS Børnebyernes arbejde drejer sig ikke blot om at give en hjælpende hånd her og nu. Indsatsen er langsigtet for at give forældreløse børn en kærlig barndom, en uddannelse, et hjem og en familie. På den måde hjælper man dem til at skabe et selvstændigt og godt liv, siger Lars Munch.
SOS Børnebyerne har oplevet fremgang trods dårlige samfunds-konjunkturer og i 2009 hjalp fadderskabsorganisationen dobbelt så mange børn som i 2007.
– Det er en imponerende udvikling, men der er brug for at hjælpe endnu flere børn til at få en tryg opvækst. Det vil jeg gerne bidrage med, gør Munch gældende.
——-
Medarbejder i SOS Børnebyernes marketingsafdeling, Ole Bjur, overgår tillige pr. 1. marts 2011 til jobbet som sportschef i Brøndbyernes IF.