I skrivende stund har ingen taget ansvar for angrebet på en fødselsafdeling på Dasht-e-Barchi hospitalet i Kabul. Indtil videre er 24 personer døde. Ifølge den britiske avis The Guardian blev 18 kvinder, som havde født kort tid forinden, dræbt. To børn, en jordemoder og en politimand mistede også livet.
Klokken var ti om formiddagen tirsdag den 12. maj, da tre mænd – angiveligt iført politiuniformer – trængte ind på fødeafdelingen og begyndt at skyde på alt og alle. Ifølge vidner gik de målrettet efter fødselsafsnittet og passerede på deres vej andre afdelinger uden at skyde.
Soldater fra landets specialstyrker kom i ildkamp med de tre angribere, mens sårede babyer og voksne blev reddet ud af hospitalet. Ifølge flere medier blev de tre angribere dræbt af sikkerhedsstyrkerne efter flere timers ildkamp.
I The Guardian beskrives det blandt andet, at to kvinder blev dræbt på fødestuen. En af dem var i gang med at føde sit andet barn, og både kvinden og barnet omkom.
En anden kvinde var også i gang med at føde, da mændene angreb. Både hun og barnet overlevede, oplyser organisationen Læger uden Grænser, som står for fødselsafsnittet på hospitalet.
Et blodigt døgn
Terrorangreb er en del af hverdagen i Afghanistan, og tirsdag bød også på et andet blodigt angreb: I provinsen Nangarhar gik en mand ind til en begravelse for en lokal politichef, der var død af et hjertetilfælde. Manden var tæt på kisten, da han detonerede en selvmordsbombe, som dræbte mindst 32 og sårede mindst 130. Et tredje sted i landet blev en militærpost angrebet.
Ifølge New York Times blev i alt 100 mennesker dræbt i større og mindre terrorangreb på tværs af landet.
Den lokale aflægger af den verdensomspændende bevægelse Islamisk Stat har påtaget sig ansvaret for begravelsesangrebet, mens ingen endnu har taget ansvaret for angrebet på hospitalet.
Den anden sædvanlige mistænkte når der kommer til terroranslag i Afghanistan, Taliban, har meddelt at det ikke er den, der står bag.
Krigen mod Taliban begynder igen
På trods af at Taliban afviser at have noget med angrebet at gøre, beordrede præsident Ashraf Ghani senere tirsdag militæret til at genoptage den offensive kamp mod bevægelsen. På det seneste har militæret haft en mere tilbageholdende tilgang til Taliban.
Præsidentens reaktion afspejler en generel vrede og frustration i landet, vurderer Lyce Duce, der er en af BBCs erfarne korrespondenter. Hun siger videre, at mange i Afghanistan er bekymret for, om Islamisk Stat forsøger at drive en kile ind mellem regeringen og Taliban, som gennem længere tid har forhandlet om en fredsaftale.
USA forsøger at trappe ned i Afghanistan
Det er mere end 18 år siden, at USA invaderede Afghanistan som en reaktion på terrorangrebene 11. september 2001 i New York og Washington. På det tidspunkt styrede Taliban Afghanistan og gav husly til Osama Bin-Laden og hans terrorgruppe Al-Qaeda, som stod bag angrebene i USA.
I februar blev den amerikanske regering og Talibanbevægelsen enige om en aftale, der betyder, at USA begynder at trække sine tropper ud af landet. Der er omkring 13.000 amerikanske soldater i landet, og planen er at sænke antallet til 8.600.
Fredsforhandlingerne mellem Taliban og den afghanske regering er i foråret stødt på grund efter uenigheder om udveksling af fanger. Og med med præsident Ashraf Ghanis ordre til militæret om at begynde offensive operationer igen, ser freden ud til at være kommet endnu længere væk.
