Børn i Somalia og DR Congo får del i penge fra EUs fredspris

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

13.000 børn, som er ofre for konflikterne i Somalia og kæmpelandet DR Congo, kommer til at nyde godt af, at EU donerer penge fra Nobels Fredspris til Red Barnet og Norsk Flyktninghjelp.

Pengene går til at sikre børnene skolegang og hjælpe dem med at bearbejde deres traumer, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse tirsdag.

De13.000 børn, som er flygtet fra konflikten i Somalia og DR Congo, vil modtage hjælp fra de penge, som EU har fået med Nobels fredspris. Det stod klart, da EU tirsdag bekendtgjorde i Bruxelles, at man har valgt at donere en del af pengene fra prisen til de to humanitære organisationer.

De har modtaget i alt 900.000 euro (ca. 6,7 mio. kr.) som et ud af fire projekter, hvoraf halvdelen kommer fra Nobels Fredskomite og halvdelen fra EU selv.

“Det er meget glædeligt og helt afgørende, at store donorer som EU prioriterer børns uddannelse så højt – som en afgørende del af hjælpen til børn i katastrofe- og konfliktsituationer”, siger Julie Koch, sektionsleder for uddannelse og rettigheder i Red Barnet.

Uddannelse beskytter børn

Red Barnet ønsker at sikre uddannelse til 4.000 somaliske børn, som bor i flygtningelejre i grænsebyen Dollo Ado i Etiopien, mens Norsk Flyktninghjelp (NRC) ønsker at hjælpe 9.000 børn, der lever med konflikten i Petit Nord Kivu i den østlige del af DR Congo.

Projektet vil forhåbentlig sikre, at sårbare og fordrevne børn kan få undervisning og bearbejde de traumer, de har med sig fra konflikterne.

“Med pengene fra Nobels fredspris anerkender EU, at uddannelse er afgørende for børn og derfor skal være en del af enhver nødhjælpsoperation”, siger Julie Koch og lægger til:

“For desværre er uddannelse ofte noget af dét, der bliver prioriteret lavt i sådanne situationer. På globalt plan er det således kun to procent af den totale støtte til nødhjælp, der går til uddannelse”.

Piger i skole

I Dollo Ado vil der være særligt fokus på at få piger i skole, herunder unge mødre og piger, der passer yngre søskende. 60 procent af børnene vil være piger i aldersgruppen 11 til 14.

Finansieringen fra EU vil også gå til lærertræning og sikre kvalitet i undervisningen.

Red Barnet og Norsk Flyktninghjelp vil etablere midlertidige skoler og tilbyde nødvendige undervisningsmaterialer.

Projekterne vil sikre, at de børn, der deltager i undervisningen, samtidig får andre livsnødvendige tilbud som sundhed, kostvejledning, hygiejne og gratis mad i undervisningstiden.

Derudover skal projektet give børn adgang til psycho-sociale aktiviteter så de, ud over uddannelsestilbuddet, får professionel støtte til at bearbejde de voldsomme oplevelser, de har været udsat for.

Se også ECHOS hjemmeside på
http://ec.europa.eu/echo/index_en.htm

Yderligere oplysninger hos:
Sektionsleder Julie Koch, Red Barnet, tlf. 23 23 00 46