Bog rammer sømmet på hovedet i beskrivelsen af nødhjælpsarbejde i konfliktområder

I disse måneder er det 30 år siden, at folkemordet udspillede sig i det centralafrikanske land Rwanda. 800.000 mennesker blev brutalt slagtet i løbet af 100 dage og flere hundrede tusinder drevet på flugt ind i regnskovene i nabolandet Zaire, det senere Demokratiske Republik Congo (DR Congo), hvor mange af dem forsvandt.

I sporene af disse hændelser arbejdede britisk-danske Phil Clarke som nødhjælpsarbejder i flygtningelejrene. Han blev senere direktør for den danske afdeling af Læger uden Grænser.

Phil Clarke har som forfatter til romanen “Falling Night” flettet sine egne oplevelser og anekdoter med fortællinger fra hans tidligere kolleger og bekendte fra andre nødhjælpsprojekter – alle spundet af konflikterne på det Afrikanske kontinent i 1990’erne.

Jeg selv rejste få år senere via Rwanda; kørte hen over grænsen ind i den rebelbesatte del af DR Congo, på vej til mit ni måneder lange arbejde i 1999-2000 for Læger uden Grænser.

Rejsen fortsatte i Cesna-fly hen over den samme tætte regnskov, som Phil har beskrevet, for at nå til emergencyprojektet i provinshovedstaden og junglebyen Kisangani i det østlige DR Congo.

På trods af, at næsten et kvart århundrede er passeret, står alle aspekter af nødhjælpsarbejdet stadig lysende klart, og jeg genfinder det hele i Phils Clarkes malende beskrivelser i romanen “Falling Night”, som udkom i efteråret 2023.

En page-turner

Fortællingen har med dens mange aspekter stadig aktualitet i det urohærgede øst-DR Congo, hvor civilbefolkningen vedvarende holdes som gidsler i konflikterne.

Phil Clarke har kreeret en page-turner af rang i denne fortælling fra det fiktive land Kugombwalan, som rummer elementer af de oversete konflikter i henholdsvis Somalia, Rwanda, DR Congo/Zaire, Liberia, Sudan og Sierra Leone.

Vi følger den eventyrlystne engelske Alan, som vælger at forlade kæresten og rejse ud som logistiker og administrator med nødhjælpsorganisationen MedRelief, og som efterfølgende havner midt i den forfærdelige borgerkrig, hvor han bliver vidne til et folkemord.

Jeg begravede mig i “Falling Night”. Bogens fortælling kørte i min bevidsthed synkront med min egne tidligere oplevelser og de beskrivelser, jeg kendte fra Phils egen virkelighed.

Tak til Phil Clarke for så billedligt at afdække og illustrere alle facetter af et folkemord, nødhjælpsarbejdet, dilemmaerne og konsekvenserne – alt sammen i kulissen af den frodige regnskov på det afrikanske kontinent.

Her er – i tilfældig rækkefølge – en del af romanens vigtigste aspekter:

• Karakteristikken af expat´en og motivationen bag udsendelsen, uden helt at kende konsekvenserne deraf.
• Savnet, den sparsomme og svære kommunikation med dem der hjemme, som skånes for viden om de brutale forhold og som reelt ikke forstår konteksten.
• Kirkens betydning i Afrika, især når alle andre under krig forlader kontinentet, og den enlige missionær må sprede håb, men også leve under ekstremt risikofyldte forhold.
• De multinationale selskabers interesse og rolle i finansiering af krig og konflikter.
• Tyveri af råstoffer, som sker ved byttehandler med våben og magt i lande med nogle af de mest værdifulde mineraler i verden.
• Rebelledernes brutale adfærd samt skamløse udnyttelse og drugging af drengesoldater – børn som aldrig igen bliver til børn.
• 24/7-samvær i expat-gruppen og udfordringer med diversiteten af personligheder – selvsamme personkreds, som trods forskelle i sprog, nationalitet og kultur, skal udgøre kompensationen for familie og venner derhjemme.
• Nødhjælpsarbejde med strenge sikkerhedregler, begrænset kontakt med omverdenen og det meste kommunikation via walkie talkie og satellittelefon. Evakueringen som lurer i kulissen, når situationen spidser til.
• Frustrationen over det nedbrudte sundhedssystem, de udækkede medicinske behov og forhindringer i at nå frem med forsyninger. Mangel på basale ting som vand og sanitet, primær sundhed og ernæringsprogrammer.
• Skismaet med de lokale ansattes trofasthed overfor kolleger og nødhjælpsorganisation, men samtidige relationer, tilhørsforhold og pres fra lokalsamfundet.
• Venskaber på tværs af kulturer, men med fælles drive og ønsker om forandring.
• Det tunge ansvar som expat – eksempelvis dokumentation af massakrer og menneskelige lidelser, som skal afbalanceres i forhold til neutralitet.
• Dødstrommerne i natten, ildfluernes dans på himlen, regnskovens duft og den ulidelige tropefugt og varme.
• FN på godt og ondt. På den ene side trygheds- og sikkerhedsskabende, men efterladende et vakuum, når dets ansatte rejser igen. Lokalbefolkningens mismod og desperation, når verdenssamfundets øjne forsvinder, og også journalisternes og nødhjælpsindustriens interesse daler.
• Politiske dagsordner og supermagternes rolle i konflikterne på det afrikanske kontinent
• Ambivalensen ved at komme hjem og at vide behovet stadig er derude.

Ufiltreret indblik

Enhver med globalt udsyn og ikke mindst interesse for krigene på det afrikanske kontinent vil fænges at det ufiltrerede indblik, som ”Falling Night” giver.

Romanen er klart at anbefale til alle, som har berøring med humanitær bistand og nødhjælpsorganisationer – og til kommende og tidligere expats og ikke mindst til deres pårørende.

Uden nødvendigvis at være svært traumatiserede, vil en stor del af de udsendte være forandrede og mærkede for livet af deres oplevelser. Phil Clarke evner i sin fortælling at skildre den følelse, som kan være så svær at formidle, og som de færreste forstår. Hvad det gør ved mennesker at bevidne ondskab, brutalitet, uretfærdighed, ulighed og håbløshed, og hvilken ansvarsfølelse det efterfølgende kan mobilisere.

Phil er et troende menneske, hvilket han ikke lægger skjul på i sin fortælling og i romanens afslutning. Lys og kærlighed overvinder mørke og had …

Tak for denne vigtige rejse tilbage.

Bogen var 25 år undervejs, men helt afgjort værd at vente på. Da jeg vendte den sidste side i bogen, kogte Afrika atter i mit blod, og jeg ser frem til fortsættelsen.

Gitte Hesthaven Jørgensen er læge og har tidligere været udsendt i ni måneder for Læger uden Grænser og er tidligere medlem af organisationens bestyrelse. Senere var hun gennem fire år koordinator for Peer Support Network, som debriefede alle hjemvendte nødhjælpsarbejdere i Læger uden Grænser. Hun er medforfatter til bogen ”Øjenvidnerne – ni læger uden grænser fortæller”