”Resultatet er overvældende og tydeligt,” sagde midterkandidaten Carlos Mesa i en tale i mandags, hvor han anerkendte sit nederlag til den socialistiske Luis Arce.
”Jeg gratulerer vinderne og håber på, at de vil regere med tanke på Bolivia og demokrati,” skrev den siddende konservative præsident Jeanine Anez på Twitter søndag aften.
Kun cirka 25 procent af stemmerne var talt op mandag, og der kan gå flere dage endnu, inden alle stemmerne er optalte. Målinger peger på, at Luis Arce står til cirka 50 procent af stemmerne over for Carlos Mesas cirka 30 procent, og det er så markant et forspring, at kandidaterne på tværs af det politiske spektrum har anerkendt Arce som vinder.
Det overbevisende udfald er kommet som en overraskelse for mange. Luis Arce førte ganske vist i meningsmålingerne, men i flere af dem var det med en hvad der tegner til at blive, et så tydeligt resultat allerede i første runde, kommer dette ikke til at ske.
Den nye og den forhenværende leder
Valget søndag den 18. oktober er et omvalg, der erstatter præsidentvalget i 2019. Her besluttede den daværende præsident Evo Morales at stille op til genvalg for tredje gang, på trods af at vælgerne i en folkeafstemning havde stemt nej til, at en præsident skulle have mulighed for at stille op til en fjerde periode. De indledende resultater på valgaftenen viste dødt løb mellem kandidaterne, men pludselig blev disse resultater trukket tilbage, og Morales blev udråbt som vinder.
Dette ledte til demonstrationer og voldsomme optøjer, der kostede mindst 30 mennesker livet. Efter pres fra politi- og militæretablissementet trådte Morales tilbage og flygtede ud af landet – først til Mexico og senere til Argentina.
Luis Arce og Evo Morales er begge fra MAS-partiet (Bevægelsen for socialisme), og Arce var økonomiminister under Morales’ regering. Efter Acres valgsejr begyndte at være sikker, sagde Morales på en konference i Argentina, at det nu bare er et spørgsmål om tid, inden han vender tilbage til Bolivia.
Trods sit eksil har Morales stadig nydt opbakning fra store dele af den bolivianske befolkning og har også fortsat haft indflydelse på MAS-partiet. Det har fået modstandere af MAS og Morales til at påstå, at Arce ikke er andet end Morales’ dukke, og derfor forsøgte Arce da også at lægge afstand mellem sig selv og Morales under valgkampen.
”Hvad Evo Morales’ præcise rolle i Bolivia og MAS-partiet kommer til at være under Arces regering, må tiden vise,” fortæller Latinamerikaekspert ved Oxfam IBIS Misha Wolsgaard-Iversen, der selv har boet i Bolivia.
De mange bolivianere, som har barrikaderet deres butikker og hjem af frygt for uro i forbindelse med valget, kan nu ånde lettet op. Manglen på ballade skyldes med stor sandsynlighed, at bolivianernes har fået genetableret deres tillid til, at stemmeoptællingen foregår efter bogen. Det hjælper også på det, at bolivianerne kan følge med online, hvor stemmerne offentliggøres løbende, efterhånden som de optælles.
”Den ro og orden, som prægede søndagens valg, er en sejr for demokratiet i Bolivia,” siger Misha Wolsgaard-Iversen med henvisning til, at det sidste, der har kendetegnet Bolivia, siden Morales’ exit, netop har været ro og orden.
Morales ryger ud, og Añez tromler ind
Evo Morales var allerede en kontroversiel figur inden sin afgang. Trods hans kamp mod fattigdommen i Bolivia har han også ”svækket domstolene, angrebet pressen og begrænset ngo’ers og menneskerettighedsaktivisters rettigheder,” siger Cesar Muoz fra Human Rights Watch til Deutsche Welle.
Frem for at gyde olie på vandene var Morales’ afløser, Jeanine Añez, som stod i spidsen for overgangsregeringen snarere med til at eskalere spændingerne i samfundet. Hun lagde en konfrontatorisk linje over for Evo Morales og hans støtter, som hun beskyldte for at have begået terrorisme dog uden at have konkrete beviser for anklagen. Derudover benådede hun medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der stod anklaget for at have begået vold og overgreb mod demonstranter.
Under Añez’ lederskab udviklede det politiske landskab sig hurtigt til en uforsonlig kampplads mellem hende og den tidligere præsident, hvor Añez selv udtalte, at Bolivias demokrati var i fare, og at der var risiko for, at Evo Morales ville vende tilbage og genindføre sit diktatur.
Det lille år, Añez har været ved magten, har gjort hende så upopulær i Bolivia, at hun i september trak sig som præsidentkandidat.
Derfor skal valgresultatet også ses som en afvisning af Jeanine Añez og hendes regering.
”Det var et strafvalg,” siger journalist og politisk analytiker fra La Paz Raul Penaranda til al-Jazeera.
”De vælgere, der sidste år vendte MAS ryggen, så på Añez og tænkte, at hvis dette er alternativet, så foretrækker vi, hvad vi havde før.”
