Skat på finansielle overførsler blev et tema på den netop overståede klimakonference i Bonn. Bolivias repræsentant ved FN foreslog den såkaldte Robin Hood skat som en metode til at rejse penge til bekæmpelse af den globale opvarmning
Af Jasper Johansen
Kommunikationspraktikant hos IBIS i Bolivia
Bolivias repræsentant ved FN, Pablo Solón, vil ikke vente længere på de rige landes lovede økonomiske støtte til at imødegå virkningerne af klimaforandringer i u-landene. Hans regering har nu foreslået en alternativ finansiel afgift, den såkaldte Robin Hood skat, for at finde pengene.
Bolivia er et af de første udviklings-lande, som melder klart og konkret ud i debatten. Bolivianerne har fremsat ønske om en skat på 0,01 procent lagt på alle internationale finans-transaktioner. Robin Hood kampagnen går ind for 0,05 procent. Det kan tydes som et ønske om at opnå en international aftale så hurtigt som muligt.
Klimatopmødet COP15 i 2009 i København endte med et løfte om klimastøtte på 30 milliarder US dollar til udviklingslandene inden 2012 og 100 milliarder inden 2020. Disse penge er stadig ikke fundet frem.
– De famøse 30 milliarder kommer ikke, så hvordan kan vi tro på de 100 milliarder? spørger Pablo Solón retorisk: – I stedet for at vente bør vi udarbejde nye konkrete former for finansiering, lægger han til.
Helt konkret ønsker Solon pengene fra den foreslåede afgift overført til en international fond til støtte for udviklingslande. En sådan fond kan så finansiere foranstaltninger til at reducere kulstofudledninger og skovrydning i udviklingslandene, siger Solón.
Robin Hood skatten
Sammen med andre danske organisationer står IBIS bag den danske udgave af den verdensomspændende Robin Hood Kampagne. Kampagnen går kort sagt ud på, at der skal pålægges en skat på 0,05 procent på alle finansielle transaktioner.
Hvis det lykkes at gennemføre skatten på globalt plan, kan den ifølge beregninger indbringe helt op til 3.500 milliarder kroner årligt. Disse penge kan dels bruges til at bekæmpe klimaforandringer og fattigdom i udviklingslandene, dels til at sikre velfærdssystemerne i de vestlige lande.
Samtidig kan skatten muligvis også lægge en dæmper på de værste korttids spekulationer på finansmarkederne, som var en af de direkte årsager til finanskrisen.
Selv om forslaget møder modstand i bl.a. banksektoren, har skatten mange tilhængere.
Lande som Frankrig og Tyskland har sat emnet på dagsordenen i G20-gruppen og Europa-Parlamentet har foreslået, at Europa bør indføre skatten alene, hvis ikke man kan få hele verden med – herunder USA.
Mange lande har allerede en lignende afgift, men ikke love der siger, at en del af beløbet skal gå til udviklingsstøtte og bekæmpelse af klimaforandringer.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.
