Den bolivianske regering er, efter en række internationale successer i forhold til anerkendelsen af dyrkningen og tygningen af koka som beskyttelsesværdig tradition, gået i gang med at opdatere landets narkotika- og kokalovgning.
I februar i år blev en ny kokalov vedtaget. Som mest markant nybrud bliver de nuværende 12.000 hektar, som er udpeget som lovligt dyrkningsareal, udvidet til 22.000 hektar. Udover provinsen La Paz, hvor de traditionelle dyrkningsområder ligger, får bønderne i provinsen La Cochabamba lov til at dyrke koka på 7.700 hektar jord.
Det er denne beslutning, kokabønderne fra provinsen La Paz nu indgiver en forfatningsklage imod. La Cochabamba-provinsen, argumenterer de, er ikke et traditionelt dyrkningsområde, og Bolivias forfatning fastlægger, at lovlig dyrkning af kokabuske kun må foregå i provinsen La Paz for at beskytte ”den traditionelle oprindelige koka”.
En boliviansk tradition
I Bolivia har koka altid været en del af kulturen. Der er stort set ikke den bolivianer, der ikke har tygget kokablade eller drukket kokate. Oppe i Andesbjergene hjælper kokabladene mod højdesyge, vinterens ekstreme kulde og mod sult, som fattige bønder jævnlig har været udsat for. Og koka bliver brugt i spirituelle riter, bl.a. for at komme i kontakt med Pachamama (Moder Jord).
Der er lang vej fra kokabladene til ”sne” eller crack. Kokabuskens blade indeholder blandt andet alkaloidet kokain – med en koncentration på op til 1 procent. 1859 lykkedes det for første gang at isolere kokain fra bladene og dermed at udvinde et stof, hvis koncentration er høj nok til at have euforiserende virkning. Siden har kokainen, som bekendt, indtaget verdenens diskoteker og narkomiljøer som et af de mest konsumerede rusmidler.
Kampen mod kriminaliseringen
Efter verdens lande – med USA og Sovjetunionen i spidsen – i 60’erne og 70’erne blev enige om internationalt bindende narkotikakonventioner, startede den globale kamp mod ulovlige stoffer. I krigen mod narko blev dyrkningen af valmue og kokabusken til ”the root of all evil”, og ødelæggelsen af afgrøderne et af hovedformålene for USA’s anti-narkoindsatser i mange latinamerikanske lande.
I FN-konventionen om narkotika fra 1961 var der dog blevet indskrevet et overgangsforbehold i forhold til tygning af kokablade i de regioner, hvor der altid have været tradition for konsumet. Bolivia forpligtede sig således til at afskaffe forbruget af koka indenfor 25 år. Det skete imidlertid ikke.
I 2012 tog landet konsekvenserne og udtrådte af konventionen. Dog kun for at genindtræde året efter. Og det lykkedes endda at få et flertal af FN-medlemslande til at acceptere et varigt boliviansk forbehold, som tillader tygningen af kokablade i Bolivia uden tidsbegrænsning.
Dette var en stor international succes for Bolivias præsident Evo Morales, selv tidligere fagforeningsleder for kokabønderne. Men det var samtidig kun et skridt i hans plan om at afkriminalisere kokadyrkningen og gøre koka til en international handelsvare – og de bolivianske kokabønder til spillere på det internationale marked.
Kontroversen om koka
For at skaffe de krævede juridiske rammebetingelser har Evo Morales’ regering taget initiativ til en ny kokalovpakke, der skal erstatte den hidtidige anti-narkotikalov 1008 fra 1988, som, ifølge Bolivias viceminister for koordination af sociale bevægelser, Alfredo Rada, i sin tid var blevet til efter pres fra USA om at reducere produktionen af koka.
Den nye pakke består af tre love, der bl.a. regler registreringen og monitoreringen af kokaproduktionen, diversificering af landbruget i overensstemmelse med FN´s nye verdensmål for bæredygtig udvikling og studier om koka. Den tredje lov, en ny straffelov, som p.t. behandles i parlamentet, vil komplementere pakken.
Om det lykkedes regeringen at gå videre med lovpakken i lyset af modstanden fra kokabønderne fra La Paz – og, i øvrigt, lige så meget fra oppositionen – vil de kommende måneder skulle vise. Styrken ved den nye lovgivning er, at bønderne blev inddraget i udarbejdelsen, vurderer Kathryn Ledebur fra den bolivianske NGO Andean Information Network, som siden 1992 arbejder for overholdelse af menneskerettigheder i kampen mod narko i Bolivia.
Ledebur anser lovinitiativet som et skridt i den rigtige retning. På trods af kompromiset omkring udvidelsen af dyrkningsarealet, har loven en merværdi fordi den rent faktisk udvider regeringens kontrol over produktionen og markedsføringen af koka, fortæller hun til avisen The Guardian.
Udfordringerne på vejen frem
En af de største udfordringer vil også fremadrettet netop være regeringens tilsyn med produktionen og handelen. Allerede i dag bliver der nemlig dyrket koka i La Cochabamba-provinsen. Kokabladene havner dog ikke i bolivianske, nordargentinske eller peruvianske kindhuler, men i bassiner i skjulte udendørslaboratorier i junglen, hvor kokainen ekstraheres inden den færdige rusgift bliver sendt ud i hele verden.
Morales’ regeringens mål om afkriminalisering af bønderne, kontrol med handelen og straf af ulovlig brug kan kun nås, hvis det lykkedes ham at håndhæve den nye lovgivning.
Han skal udvise handlekraft overfor alle aktører. De internationale organisationer som FN og EU, der understøtter og finansierer kampen mod narkokriminaliteten, knyttet til en række betingelser. De kriminelle narkokarteller, som også fremadrettet kan forventes at bruge en effektiv cocktail af intimidering og de bedste markedspriser for at sikre sig en fortrinsret i opkøbt af kokaen. Og endelig kokabønderne, som har høje forventninger til økonomiske gevinster ved en global markedsføring af kokaen.