Sådan skriver New Scientist i en artikel fredag.
Satellitfotos fra NASA Earth Observatory kan dokumentere, at hvor der engang lå en sø, ligger nu kun en tør saltslette.
Poopó, engang Bolivias næststørste sø, er fordampet. Med den forsvandt også lokalsamfundets livsvigtige kilde til fiskeri. Det er ikke første gang det sker, sidst søen tørrede ud var i 1994. Det tog adskillige år før vandet vendte tilbage og endnu længere før økosystemet var genoprettet.
Den tilbagevendende El Niño får en del af skylden for tørken. Men når regnsæsonen sætter ind i december-marts fyldes søen normalt op med vand igen. En måned efter regnsæsonens begyndelse sidste år, var der stadig ingen sø i sigte. Poopó blev officielt erklæret udtørret december 2015.
Lufttemperaturen i området er steget 0,7 grad over de sidste 70 år. Det spås, at også Bolivias største sø Titicaca når at udtørre, hvis temperaturen stiger de forventede 1-2 grader inden år 2050.
Tørke truer i fremtiden
Det er ikke kun i Bolivia søerne svinder ind. Også Sydeuropa, Mellemøsten og det centrale Asien oplever problemet. New Scientist citerer Erik Jeppesen, dansk forsker i ferskvandsøkologi ved Århus Universitet: “This region is experiencing a drier climate now, which is also driving increased water extraction.”
Jeppesen fortsætter: “Ultimately the drying of the lakes along with the loss of groundwater and salinisation (forsaltning), will make the land less viable for agriculture in this region.”
Forskeren understreger, at det tørre klima i syd vil få geografisk konsekvens for produktionen af fødevarer: “This will put significant pressure on northern countries to produce more food, leading to deteriorating water quality in northern lakes due to increased fertilizer run-off entering lakes,” siger Jeppesen.
Se NASA´s foto af Poopó her:
http://earthobservatory.nasa.gov/NaturalHazards/view.php?id=87363
Læs mere om vejrfænomenet El Niño her:
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/el-nino-et-klimafaenomen/