SUCRE: Hvis bolivianerne skulle stemme i dag, ville den siddende præsident, Evo Morales Ayma, kun få 22 procent af stemmer. Det viser en meningsmåling offentliggjort søndag 4. februar.
Dele af befolkningens utilfredshed med præsidenten har manifesteret sig i gaderne over de sidste måneder som heftige demonstrationer, voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, blokader af store dele af landets vejnet og 47 dages sulte- og arbejdsstrejke i sundhedssektoren.
Selvom demonstrationerne er stilnet af efter regeringen bøjede sig for pres og droppede en ny straffelov, ulmer utilfredsheden stadig, og protester er hyppige. Utilfredsheden kan nu spores i meningsmålingerne.
Politiker-apati
Hele 24 procent af befolkningen tilkendegiver, at de ikke ville stemme på nogen af de opstillede kandidater.
Efter Morales ville den siddende guvernør for regionen Santa Cruz, leder og grundlægger af centrum-højre partiet, Movimiento Social Democratica (den socialdemokratiske bevægelse, red.) og én af de ledende figurer i oppositionen, Ruben Costas, stå til at få 15 procent af stemmerne.
Lige i hælene er Samuel Doria Medina med 13 procent af stemmerne, formand for oppositionspartiet Unidad Nacional (National enhed, red.), der selv kalder sig socialdemokratisk, men desuden er kendt som ”virksomhedspartiet”.
Morales hidtidige folkelige popularitet bryder med Bolivias historie
Morales har været kendt som en folkekær præsident, der især har italesat sig som repræsentant for den oprindelige befolkning og desuden gennemført betydelige socioøkonomiske reformer til fordel for denne gruppe.
Han sidder på nuværende tidspunkt i sin tredje præsidentperiode.
Han blev valgt for første gang i 2005 som Bolivias første indfødte præsident med 53 procent af stemmerne. Han blev genvalgt i 2009 med 62 procent af stemmerne, igen i 2014 med 61 procent og sidder nu indtil 2020.
Morales enorme folkelige popularitet har været hidtil uset i Bolivias politiske historie, hvor demokratisk valgte præsidenter har haft lav folkelig tilslutning og få præsidenter har siddet én fuld periode. Militærkup og folkeligt pres har tvunget mange præsidenter til at gå af.
