Hun er iført en farvestrålende frisk gul fyldig nederdel, matchende sjal bundet sammen af en broche og en brun bowlerhat, der balancerer præcist på toppen af hovedet. Hun smiler og udstråler en helt særlig energi, som overbeviser mig om, at hun hviler i sig selv og er stolt af at være den, hun er.
Janeth Ajnota Mamani er 23 år. Hun er en ’cholita’: en ung kvinde, der bærer nederdel og bowlerhat.
”Min mor og bedstemor har altid gået med nederdel. Det betyder meget for dem, og det har jeg altid godt kunne lide. Derfor betyder det meget for mig også at bære nederdelen, så jeg kan vise denne personlighed frem, der har lidt så meget førhen. Når jeg har nederdelen på, så ændrer jeg mig,” fortæller Janeth, der for tre år siden besluttede sig for, at hun ville gå i sin mors og bedstemors fodspor og bære nederdelen til hverdag og ikke bare til festlige begivenheder, som hendes to søstre gør det.
De bolivianske cholitas er en del af den nationale identitet og udtryk for, at Bolivia stadig har rødder i de oprindelige folks traditioner, og at de er stolte af det.
Diskriminerende fortid
Det har dog ikke altid været nemt at være cholita i Bolivia. Før i tiden var kvinderne udsat for diskrimination, som Janeth hentyder til, når hun fortæller, at de har ’lidt så meget’. De kunne ikke bevæge sig frit rundt på gaden. De blev nægtet adgang til officielle pladser og på restauranter, og de kunne ikke få en plads i bussen. De fleste arbejdede som hushjælp hos rigere familier, hvor de gjorde rent, vaskede tøj og lavede mad. De havde ingen uddannelse.
Derfor blev betegnelsen ’cholita’ dengang opfattet som negativt ladet. Et ord, der blev forbundet med kvinder af lavere status.
Janeth bor i El Alto sammen med sin familie. El Alto, som betyder ’højden’ på spansk, ligger på højderyggen over La Paz i 4000 meters højde. Det er Bolivias hurtigst voksende by, hvor størstedelen er migranter fra landet, som nu har et indbyggertal på omkring én million. Flere end i hovedstaden, La Paz, med godt 800.000 indbyggere. De fleste af El Altos indbyggere er oprindelige aymara-folk, som gør den til den største by for oprindelige folk i Latinamerika. Her går de fleste kvinder rundt iført nederdele, det er normalen. Det er det ikke i La Paz.
Alligevel tager Janeth traditionen med sig, når hun tager til La Paz. Hun bærer med stolthed nederdelen, når hun opholder sig på Universidad Mayor de San Andrés, hvor hun studerer medier.
”Jeg valgte UMSA, fordi jeg gerne ville vise, at en kvinde i nederdel også kan høre til her. Vi kan også studere på de største universiteter sammen med de bedste fra La Paz,” siger hun.
Janeths familie var i begyndelsen ikke begejstrede for hendes valg om at iføre sig nederdelen. Fortiden fyldt med diskrimination og undertrykkelse af cholitas har sat sine spor, og især hendes bedstemor ville skåne hende for den ydmygelse, hun selv oplevede.
”Min bedstemor sagde, at jeg ikke skulle bære nederdelen, fordi jeg ville blive set ned på. Hun fortalte mig med tårer i øjnene, hvordan de oprindelige aymaras ikke kunne få sig et ordentligt arbejde. Og min far sagde, at jeg i stedet for skulle tage bukser på.”
Men Janeth stod ved sin beslutning, og hun er i dag lidt af en berømthed i La Paz. Hun optræder ofte i medierne, hvor hun med stolthed er med til at sprede kendskabet til den kultur, hun er en del af.
”Jeg har muligheden for at være fortaler for kvinderne med nederdele. Jeg har altid nederdel på til interview. Hvis jeg har bukser på, kan folk ikke genkende mig. ’Hvem er du?’, spørger de så.”
Hun fortæller, at diskriminationen stadig eksisterer, men at hun heldigvis ikke bliver udsat for den på grund af hendes offentlige rolle, som hendes familie nu bakker hende op i:
”Hijita (lille datter, red.), den klæder dig godt den nederdel. Fortsæt med dit gode arbejde,” lyder det nu fra Janeths far, fortæller hun.
Anerkendelsen af de oprindelige kvinder er tydelig at få øje på i dag. Kvinder med nederdel og bowlerhat bliver ikke længere holdt udenfor i samfundet, men arbejder blandt andet som politikere og journalister. At være cholita er ikke længere ensbetydende med at være en fattig kvinde fra landet.
Flere rettigheder til oprindelige folk
En del af forklaringen på den positive udvikling er, at Bolivias præsident siden 2006, Evo Morales, for alvor har sat de oprindelige folks rettigheder på dagsordenen. Morales, der er landets første oprindelige præsident, kommer selv fra trange kår og arbejdede førhen som koka-bonde. I den nye forfatning fra 2009 blev Bolivia anerkendt som en plurinational stat, hvori oprindelige folks rettigheder bliver anerkendt. I 2013 vedtog byrådet i La Paz desuden, at cholitas var en del af byens kulturelle arv, en direkte anerkendelse af ’chola paceña’ (’chola’ fra La Paz, red.).
”I dag er cholitaen en kvinde, der klarer sig godt. En kvinde, der har penge nok til at gøre alt. Hun har økonomisk magt, deltager i store begivenheder, har gode jobs på ambassader, universiteter og i ministerier, politik og medier. De er uddannede, og de er mere respekterede,” fortæller Janeth.
Og det er ikke kun i Bolivia, at cholitas har opnået anerkendelse. I 2016 var de på catwalken under modeugen i New York for at vise deres mode frem for hele verden. Man skal ikke tage fejl af, at disse kvinder går op i mode. Nederdelene fås i utallige farver og mønstre, og de er dyre. Der er stor prestige i at iføre sig et nyt outfit til de store begivenheder. Ved særlige lejligheder som for eksempel Gran Poder-festivalen i La Paz er det ikke usædvanligt, at cholitas bruger mange tusinde kroner på deres outfit. Nogle hyrer endda private vagter for at undgå, at deres dyre smykker bliver stjålet, mens de danser sig ned gennem den tætte folkemængde.
Det skabte også international opmærksomhed, da seks kvinder i en alder af 40-50 år i 2016 besteg Bolivias højeste bjerg i Cordillera Real-bjergkæden, Illimani (6438 meter) iført nederdele, mens bowlerhatten dog var skiftet ud med en sikkerhedshjelm. Cholitas er stolte kvinder. De er stærke og ikke sådan lige til at slå ud. Det bliver også slået fast, når de wrestler i El Alto iført deres traditionelle tøj. En mærkværdig begivenhed, der tiltrækker mange turister.
På en måde er det meget symbolsk, at det lykkedes de seks cholitas at nå toppen af Illimani iført deres nederdele. For på samme måde er det lykkedes Bolivias cholitas at bevæge sig op ad samfundets sociale stige og stå fast på, hvem de er og blive anerkendt for netop dét. De lader sig ikke undertrykke, men holder stolt fast i deres traditioner. Også unge som Janeth.
”Vi skal ikke miste denne karakter. Den skal fortsætte med at eksistere, og vi skal opretholde den med kraft. Det gør mig glad at være med til at vise vores oprindelse, så vi ikke mister den.”