Da den nuværende brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, overtog det højeste embede i landet på årets første dag, fik han også magten over størstedelen af verdens største regnskov.
Det øjeblik havde mange frygtet, og deres bekymringer er blevet bekræftet af data, der viser, at afskovning er stigende i den sydamerikanske gigant.
Amazonas, der rummer et unikt og rigt naturliv, indeholder ligeledes tonsvis og atter tonsvis af kulstof, som ellers ville drive op i atmosfæren og bidrage til den globale opvarmning.
Derfor førte det til massiv kritik fra adskillige statsledere, da det viste sig, at skovbrande hærgede i et uset omfang i de seneste måneder.
Bolsanora har nævnt, at kritikken baserer sig på en “kolonialistisk tankegang”.
bevare suveræniteten over den værdifulde regnskov.
ifølge Deutche Welle.
Klima og suverænitet
lyder det i en kronik fra Richard N. Haass fra den amerikanske tænketank, Council of Foreign Relations.
”Mange regeringer har den tilgang, når det gælder reaktioner mod folkemord, terrorisme og våbenspredning. Brasiliens opførsel har rejst et spørgsmål om, hvorvidt de, der bidrager til klimaforandringer, ikke bør behandles på samme måde”, skriver Haass.
I en kommentar i magasinet Foreign Policy forestiller han sig, at nationer i en ikke så fjern fremtid kan intervenere militært, hvis der sker ting, som kan få konsekvenser for alle på grund af klimapåvirkning.
Kolonialisme
Dilemmaet mellem national suverænitet på den ene side og hensynet til klima eller natur på den anden, udspiller sig på mange måder på det grønne felt.
I årevis har lande som Tyskland og Norge støttet Brasiliens indsats mod afskovning med milliarder, men nu er pengestrømmen sat på hold på grund af Bolsonaro.
Det ligger i tråd med Richad N. Haass’ tanker.
