Boom i kaffepriser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Prisen på kaffe nåede i januar sit højeste niveau i 5 år. Og de høje priser lader til at fortsætte indtil i hvert fald midten af 2006, hvor udsigterne for Brasiliens og Vietnams 2006-2007 høst vil blive vurderet, skriver Max Havelaar mandag i sit seneste elektroniske nyhedsbrev, Fair Price.

Priserne på Arabica kaffe steg i løbet af de første 2 uger af det nye år med ca. 20 procent og ramte den 18. januar højdepunktet på 1,26 US dollar for et pund. For Robusta kaffe er en lige så stor stigning foregået over en længere periode.

De høje priser skyldes et sammenfald af begivenheder, bl.a. en mindre produktion i Brasilien, Tsunamiens effekt på kaffeproducerende lande som Indonesien og Vietnam og orkanernes ødelæggelser i Mellemamerika.

Den seneste store kaffekrise blev indledt i 1997 med et skarpt fald i priserne. Den nåede sit lavpunkt i 2001 hvor den reelle pris på kaffe var 25 pct. af værdien i 1960. Krisen havde katastrofale følger for producenterne. Den medførte arbejdsløshed, en forværret sundhedssituation og i ekstreme tilfælde hungersnød.

Selv om verdensmarkedet stiller kaffebønderne godt netop nu, spiller Max Havelaar-ordningen dog stadig en vigtig rolle, hedder det. Prisen på kaffe vil altid være udsat for store svingninger, og i et samfund uden et socialt sikkerhedsnet kan selv et lille fald være ensbetydende med ”personlig ruin”.

Max Havelaar-ordningen er med til at skabe tryghed via minimumsprisen som sikrer producenterne mod de store prisfald på verdensmarkedet. Derudover er Fairtrade-bonussen en garanti for at det lange, seje træk imod en bæredygtig udvikling kan fortsætte, anfører organisationen.