Bråvallaslag om chefposten for FAO – Brasilien og Indonesien på banen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et par af Den 3. Verdens mastodonter, Brasilien og Indonesien, tørner sammen i en dyst om chefposten for en af FN-familiens største medlemmer, FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i Rom.

De 2 lande stiller nemlig med hver sin kandidat til generaldirektør-valget, som finder sted i den indledende fase af den 37. FAO-konference i det imposante hovedsæde i Italiens hovedstad fra 25. juni til 2. juli 2011.

Det bliver i givet fald første gang, at Latinamerika eller Indonesien – verdens mest folkerige muslimske land – opnår en så fremtrædende post i en af FNs “tunge” særorganisationer.

Men Brasilien og Indonesien er ikke alene om at opstille kandidater til at efterfølge den nu 72-årige senegaleser, Jacques Diouf, der har været generaldirektør siden 1. januar 1994 – altså i over 17 år.

Udover den brasilianske kandidat, tidl. præsidentrådgiver og nu regionaldirektør for FAO i Sydamerika og Caribien, José Graziano da Silva, og indoneseren, professor i havbiologi og viceminister Indroyono Soesilo, er der 4 andre. Det er

* EUs tidl. landbrugs- og fiskerikommissær (1995-2004), den konservative østrigske politiker Franz Fischler,
* Spaniens socialistiske udenrigsminister frem til oktober sidste år, Miguel Ángel Moratinos Cuyaubé,
* den kurdiske minister fra Irak, Abdul Latif Rashid, og
* veterandiplomaten Mohammad Saeid Noori Naeini fra Iran, som for 10 år siden – uden held – kandiderede til chefposten for Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD).

LULA VAR PÅ BANEN – DIPLOMATISK OPLØB

Fristen for at opstille kandidater var mandag d. 31. januar og valget i juni foregår ved hemmelig afstemning blandt de 191 medlemslande i FAO.

I de næste måneder ventes der hektisk diplomatisk aktivitet, ikke mindst fra brasiliansk og indonesisk side – og her ville “brasserne” formentlig have stået endnu stærkere, hvis den oprindelige kandidat, der rygtedes på banen, havde stillet sig til rådighed – nu tidl. præsident Lula.

Det er bemærkelsesværdigt, at de 2 nabolande i den mellemøstlige region, Irak og Iran, hver stiller med sin kandidat. Det splitter en ellers mulig samlet regional opbakning til en enkelt kandidat.

Til gengæld kan araberne slå på, at landbrugsfonden IFAD, som historisk set delvis er finansieret af olielandene, ikke har en araber i spidsen. Her skiftede posten nemlig 1. april 2009 fra svenskeren Lennart Båge til nigerianeren Kanayo F. Nwanze. Posten er ellers gået på skift 4 gange mellem Vesten og Arabien.

Med en afrikaner i spidsen for IFAD (for første gang) er det til gengæld udelukket, at kontinentet atter kan få generaldirektørposten for FAO, hvorfor ingen afrikansk kandidat er opstillet. Det betyder, at de talrige afrikanske landes stemmer vil blive ombejlede i de næste måneders diplomatiske spil.

Det er også bemærkelsesværdigt, at EU-landene ikke har kunnet samle sig om en enkelt kandidat, men stiller med 2 – nemlig en østriger og en spanier. Det forringer begges chancer ganske meget.

For Latinamerika vil det være en stor fjer i hatten af sidde “på tronen” i Rom, og der synes da også at være fuld opbakning fra kontinentets lande til den brasilianske kandidat. Opbakning fra Washington er heller ikke usandsynlig. Amerikanerne sidder traditionelt på en anden toppost i FNs fødevare- og landbrugssystem – nemlig Verdensfødevareprogrammet WFP.

IMPERIEBYGGEREN I ROM

FAO har været præget af stærke og uafhængige generaldirektører, som flere gange er anklaget for at køre sololøb i FN-systemet. Adskillige vestlige donorlande har være utilfredse med organisationen og det førte i 1980erne til, at bl.a. Danmark neddroslede sit engagement i og sin bistand til FAOs mangeartede programmer og aktiviteter.

Dengang sad der ifølge den danske og ligesindede nationers opfattelse en “imperiebygger” i chefstolen i Rom, nemlig libaneseren Edouard Saouma (1976-1993). Han lod sig genvælge gang på gang, angiveligt i flere tilfælde ved studehandler og direkte stemmekøb under ofte stribevis af stemmerunder.

Kritikken har nu ført til reformer i FAO – bl.a. efter en målrettet dansk indsats – se dog også Knud Vilbys blog på http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/dansk-fn-bistand-til-landbrug-staerkt-beskaaret

På den 36. FAO-konference i november 2009 blev valgreglerne ændret og den nye generaldirektør udpeges kun for perioden fra 1. januar 2012 til 31. juli 2015. Vedkommende kan tillige alene genvælges i én ekstra periode på 4 år.

Lidt af en omvæltning i en organisation, som de seneste 35 år kun har haft 2 generaldirektører.

FAOs nye chef vælges nu ved almindeligt flertal blandt de afgivne stemmer. Hvert medlemsland har én stemme.

Siden FAO så dagens lys i 1945 (København lagde billet ind på hoved-kvarteret, men måtte se sig overtrumfet af Rom), har organisationen haft 7 generaldirektører:

Sir John Boyd Orr, Storbritannien, 1945-1948
Norris E. Dodd, USA, 1948-1954
Philip Vincent Cardon, USA, 1954-1956
Binay Ranjan Sen, Indien, 1956-1967
Addeke Hendrik Boerma, Holland, 1968-1975
Edouard Saouma, Libanon, 1976-1993
Jacques Diouf, Senegal, 1994-til nu

Man kan læse mere om den brasilianske kandidat på
http://www.grazianodasilva.org/en/press-room/2011/01/brazil-officially-nominates-dr-jose-graziano-da-silva-for-director-general-of-fao-3/

Mere om den indonesiske på
http://www.thejakartapost.com/news/2010/09/04/indonesia-nominates-top-scientist-head-fao.html

Og om den østrigske på
http://www.franz-fischler-consult.co.at/index.php?id=6&L=1

Her om den spanske:

Miguel Ángel Moratinos Cuyaubé (b. 8 June 1951 in Madrid) is a Spanish diplomat and politician, a member of the Socialist Workers’ Party and member of Congress where he represents Córdoba.

He has served as Minister of Foreign Affairs in the government of José Luis Rodríguez Zapatero since 18 April 2004 until 21 October 2010. On that date,Trinidad Jimenez replaced him.

Between 1996 and 2003, Moratinos was the European Union Special Representative for the Middle East Peace Process. In 2007, Moratinos was the Chairman-in-Office of the Organization for Security and Co-operation in Europe.

Her om den irakiske:

Doctor Abdul Latif Rashid (born 1944) is the Iraqi Minister of Water Resources under the government of Nouri al-Maliki. He previously served as Minister of Water Resources under the Iraqi Transitional Government and as Minister of Irrigation under the Iraqi Interim Government. Dr Rashid was formerly a spokesperson for the Patriotic Union of Kurdistan (PUK) in the United Kingdom. He is a graduate of the University of Manchester.

As Minister for Water Resources, Dr Rashid is responsible for a range of issues, including irrigation, municipal and industrial water supply, hydropower, flood control, and environmental requirements including marsh restoration. Since the removal of Saddam Hussein’s regime in April 2004 the Minister has overseen dramatic improvements in the management of the country’s water resources .

Dr Rashid is a Kurd, born in 1944 in Sulaymaniyah, and is an active member of the PUK under the leadership of Mr Jalal Talabani. He has a B.Sc. (1968) in Civil Engineering from Liverpool University, and an M.Sc (1972) and Ph.D. (1976) in Engineering from Manchester University.

The Minister has been involved with a number of programs and organizations related to engineering, agriculture developments, Kurdish and Iraqi leaderships. He previously worked as senior Project Manager for the UN’s Food and Agriculture Organization (UNFAO) in Yemen and Saudi Arabia. He was a member of Executive Council of the Iraqi National Congress (INC) and the Patriotic Union of Kurdistan’s Representative in the UK since 1986 as well as spokesman for the Kurdistan Front.

Kilde: FAO o.a.