Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Det er næsten for godt til at være sandt: Unge ugandiske filmskabere har fået hele to kortfilm med på Chicago Film festival, der løber 11 – 25 oktober. Det er deres første film nogensinde og produceret efter kun fem dages intensiv træning med filmskolen Station Next fra Danmark.
De unge er fra Youth and Film Clubs i henholdsvis Gulu og Kampala, og de har fået deres træning gennem et projekt, som er en del af det danske kulturprogram i Uganda.
Dagbladet Monitor brugte hele forsiden på sit kunst- og kulturtillæg til at fortælle om filmene ”The Secret Note” og ”The Christmas Turkey”, der vil blive vist i Chicago i kategorien for unge filmmagere under 21 år.
Denne kategori har til formål at sætte fokus på kreativiteten blandt næste generations filmskabere.
Cyrus Kahuka, der har skrevet manuskript til ”The Christmas Turkey”, fortæller til avisen, at historien er baseret på egne oplevelser med lidt ekstra krydderi.
Han er en af de mange 13-20 årige, som har glæde af det filmstøtte-program, der skal bidrage til at opbygge en filmkultur for unge i Uganda – en kultur for unge som aktive filmskabere – med film lavet for unge – og som publikum.
Fokus på ungdommen
Det gælder for hele det tre-årige kulturprogram, at det retter sig mod ungdommen – Uganda Youth Cultures Project 2011-2013.
”Sammen med den danske ambassade i Kampala har vi valgt at fokusere på ungdommen,” siger Vibeke Munk Petersen, der er projektleder i Center for Kultur og Udvikling (CKU) i København.
”Hvorfor? Fordi unge udgør hovedparten af Ugandas befolkning – gennemsnitsalderen ligger på omkring 15 år, og fordi der ikke er mange tilbud til de tusinder af unge, hvis barndom uundgåeligt har været præget af mange års væbnet konflikt og fordi kulturudveksling kan medvirke til forståelse i et etnisk opdelt samfund som det ugandiske.”
Netop hjemkommen fra Kampala fortæller hun om den eufori, der bredte sig i filmklubberne, da nyheden om deltagelse i Chicago-festivalen blev kendt:
”At opnå en sådan anerkendelse betyder usigeligt meget for de unges engagement og troen på, at der er en spændende fremtid for dem. En af de unge, jeg snakkede med, fortalte, at han efter nogle års træning inden for management, m.m. – som en del af træningen i hip hop komponenten i Gulu – nu ville forsøge at blive professionel fotograf”.
“Og sådan er der rigtig mange af de unge, der har fået opbygget selvtillid og tro på, at de rent faktisk kan skabe sig et spændende levegrundlag.”
Partnere og små seks mio. kr.
Kulturprogrammet består af tre komponenter: ”Unge og Film”, ”Unge og Hip Hop” og ”Unge og Teater”, og CKU/ambassaden har udviklet det i samarbejde med partnere både i Uganda og Danmark.
Det samlede budget for programmet, der slutter med udgangen af december 2013, er på 5,6 mio. kr. Ambassaden i Kampala bidrager med fem mio. og de 600.000 kr. kommer fra CKU.
På spørgsmålet om, hvad man kan opnå for mindre end seks mio. kr. svarer Vibeke Munk Petersen: ”Meget. Fordi vi bygger på partnerskaber og forsøger at skabe synergi mellem programmets dele.”
”Når det gælder film, samarbejder vi f.eks. med Dansk Filminstitut som hovedpartner. Vi arbejder for at skabe en filmkultur i Uganda, hvor unge får mulighed for at se, skabe og forholde sig kritisk til film. Film giver mulighed for en kunstnerisk refleksion og åbner for en dialog om kulturelle og samfundsmæssige problematikker”, siger projektlederen.
Dansk Filminstitut bistår bl.a. med at uddanne spirende talenter på master classes i Kampala og i et par af regionerne. I Gulu og Karamoja, som har været præget af politiske uroligheder de sidste mange år, er der i samarbejde med DFI og Maisha Film Foundation etableret filmklubber, hvor nye film bliver vist og debatteret med de mange unge.
Til filmdelen af programmet, der lægger beslag på knapt halvdelen af budgettet, hører også en mobil biograf, samarbejdet med Station Next omkring film laboratorier, tre filmfestivaller samt tre dokumentarfilm produceret af tre unge danske og tre unge ugandiske filminstruktører.
Unge og Hip Hop
Hip hop – breakdance og rap – er et kulturfænomen, der hastigt har bredt sig over Afrika.
”Hip hop-kulturen er blevet en hel generations foretrukne udtryksform. Den er etnisk neutral og kan derfor overvinde den kulturelle fragmentering, der er i Uganda”, siger Vibeke Munk Petersen og lægger ikke skjul på sin fascination af de unge hip hoppere, hun har set udfolde sig på hip hop-sessioner og festivaler.
Det skal medvirke til at fremme de unges selvværd og personlige potentiale, at der bliver skabt nogle miljøer, hvor unge kan mødes omkring træning, skabe fælles produktioner inden for både breakdance og rap samt få adgang til grundkurser inden for management, m.m.
”Hip hop projektet er så spændende, fordi de unge optrædende taler direkte til de unge tilskuere og lyttere. De er med til at skabe dynamik i samfundet. Og det sker på tværs at etniske skel. På festivaler kommer de sammen fra alle regioner, som på sidste uges Internationale Bayimba Festival i Kampala, som blev holdt for femte år i træk med over 50.000 tilskuere.”
Det danske projekt Ghetto Gourmet, der bruger hip hoppen som pæda-gogisk redskab i sit arbejde med marginaliserede grupper i Danmark, står for mentorordninger og kompetenceudvikling for unge i Uganda.
Det sker i tæt samarbejde med Bayimba Cultural Foundation, der er ansvarlig for gennemførelsen af de forskellige aktiviteter.
Ghetto Gourmet distribuerer også en CD og musikvideo produceret af ugandiske og danske kunstnere og har været rådgivende ved oprettelsen af et lokalt produktionsselskab.
Hermed håber man at styrke internationale samarbejde og skabe beskæftigelse for unge ugandere.
Unge og Teater
Det er Passepartout Theatre Productions i Danmark som sammen med afdelingen for musik og dans ved Makerere universitetet i Kampala bruger scenekunsten til at udvikle unges kreative, intellektuelle og sociale færdigheder.
Det vil sige, at deltagerne i workshops selv udvikler koncept og manu-skript til en forestilling og samtidig lærer at samarbejde om et fælles mål.
Nyt kulturprogram?
Det ligger i kortene, at kulturprogrammet i Uganda bliver fortsat i 2014 og igen for en treårig periode.
Og det er nok et kvalificeret gæt, at fokus på ungdommen bevares.
