22 tusind og 466 millioner kroner. Så meget er der afsat på næste års finanslov til udviklingsbistand. Selvom det er et enormt beløb, er det faktisk mindre end på finansloven for i år. Her var der afsat et rekordstort beløb på 23.388 millioner kroner – altså godt 870 millioner kroner mere.
Faldet sker, selvom Danmark har udsigt til at blive så meget rigere fra 2024 til 2025, at dét alene gør, at udviklingsbistanden – fordi den skal ramme nøjagtigt 0,70 procent af Danmarks forventede bruttonationalindkomst (BNI) – stiger med lidt over en milliard kroner. Og så er det, vi skal omkring budgetteknikken for at forklare, hvorfor det samlede bistandsbudget så alligevel falder.
Dansk økonomi er vokset langt mere end forventet de seneste år og især i 2022. Det betød, at de danske bevillinger til udviklingsbistand alene i 2022 oparbejdede et efterslæb på lidt over 2,1 milliarder kroner i forhold til at nå 0,7 procent af BNI, og hele dét efterslæb besluttede regeringen at indhente i 2024. Derfor det rekordhøje bistandsbudget på finansloven for 2024.
I 2023 var der også et efterslæb, men kun på 225 millioner kroner. Det er forklaringen på det noget lavere bistandsbudget på finansloven for 2025.
Ukraine overhaler Afrika
De seneste par år har Ukraine været den suverænt største modtager af dansk udviklingsbistand. Det fortsætter det kommende år, hvor regeringen planlægger at afsætte 1,7 milliarder kroner til civile indsatser i EU’s ”østlige nabolande”, heraf langt de fleste i Ukraine. ”Regeringen har,” som det hedder, ”som ambition at fastholde Danmark blandt de største bidragydere til Ukraine relativt til sin størrelse.”
Ukraine overtager også førstepladsen blandt de fire centrale hovedspor, regeringen har udvalgt for udviklingssamarbejdet i 2025. Her var klimadiplomati og grønt udviklingssamarbejde sidste år nummer ét, og Afrika nummer tre. Afrika er nu rykket en enkelt plads frem, men må altså – på trods af Afrika-strategien, der blev lanceret så sent som i mandags – tage til takke med andenpladsen.
Læs også: Så kom Afrika-strategien endelig: Ét centralt ord glimrer ved sit fravær
De øvrige hovedspor er: 3) klimadiplomati og grønt udviklingssamarbejde og 4) privatsektor, investeringer og handel. Den sidste, nummer fire, er ny i forhold til sidste år og erstatter ”irregulær migration”, der dog ikke er helt ude, men nu må nøjes med at ”gå på tværs af områder”.
Solide aftryk fra den nye Afrikastrategi
”Afrikas århundrede”. Sådan lød titlen på regeringens nye Afrikastrategi, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og – nu forhenværende – minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen lancerede først på ugen. Den nye strategi har da også sat solide aftryk på finanslovsforslaget, selvom det ikke nævner Danmarks nye ambassader i Rwanda, Tunesien og Senegal, og heller ikke at de danske ambassader i Burkina Faso og Mali vil blive lukket.
Rwanda på finansloven for første gang
Danmark åbnede i 2022 et repræsentationskontor i Rwanda og lagde op til et omfattende dansk bistandsprogram i det centralafrikanske land i forbindelse med, at Rwanda stillede sig positivt over for at være vært for et eksternt center for asylmodtagere til Danmark. De planer er ikke blevet til noget, men nu vil Danmark åbne en ambassade i landet, der også for første gang har fået sin egen post på finansloven. Her fremgår det, at regeringen i 2025 vil ”afsætte 75 millioner kroner til opstart af flerårige indsatser i Rwanda” og forventer at udbetale i alt 150 millioner kroner til Rwanda de kommende tre år.
For de to øvrige afrikanske lande, hvor der skal åbnes danske ambassader, Senegal og Tunesien, har regeringen ikke helt så store ambitioner. Ingen af de to lande har fået deres egen post på finansloven. Det har til gengæld, som noget nyt, Sierra Leone, hvor der ”planlægges udviklingsindsatser inden for uddannelse og bæredygtig energiomstilling”, men ingen direkte udbetalinger i 2025.
Dansk comeback i Tanzania
Det er blot tre år siden, at den daværende S-regering annoncerede et punktum for det 60-årige udviklingssamarbejde mellem Danmark og Tanzania og en lukning af ambassaden. Men sidste efterår besluttede SVM-regeringen at bevare ambassaden, og nu sætter det nye finanslovsforslag ord og tal på det fremtidige samarbejde.
”I 2025 forventes et nyt udviklingssamarbejde igangsat.” Og der afsættes i 2025 150 millioner kroner til indsatser, der forventes at rette sig mod tre verdensmål: 8, anstændige jobs og økonomisk vækst, 13, klima, og 16, fred, retfærdighed og stærke institutioner. I alt forventes udbetalinger til Tanzania over fem år på 525 millioner kroner. Lidt af en opskrivning i forhold til de 0 kroner, Tanzania tidligere stod til at modtage de kommende år.
Med de øvrige nye og eksisterende initiativer i Afrika forventer regeringen, at Danmarks samlede bistand til Afrika i 2025 lander på 9,7 milliarder kroner.
Færre penge direkte til naturressourcer, energi og klimaforandringer
Selvom Dan Jørgensen forlader sin ministerpost, holder regeringen fast i sine grønne ambitioner for udviklingssamarbejdet. Klimadiplomati og grønt udviklingssamarbejde er fortsat et af fire hovedspor, og målet om, at bistanden til det grønne område skal udgøre ”mindst 35 procent af udviklingsbistanden under §6.3” gælder også for næste års finanslov. Det svarer til cirka 6,2 milliarder kroner, næsten 200 millioner kroner mere end i 2024.
Derfor falder det i øjnene, at det beløb, der direkte er afsat i finanslovsforslaget til ”Naturressourcer, energi og klimaforandringer” falder med næsten 400 millioner kroner – fra 1.948 til 1.557,8 millioner kroner. Forklaringen er, at ”bistanden til det grønne område” er sammensat af mange forskellige poster på finansloven og samlet set – ifølge regeringens opgørelse – når op på 6,2 milliarder kroner.
Udgifter til flygtningemodtagelse falder fortsat
På finansloven for 2023 var der – i lyset af Ukrainekrigen – afsat hele 3.358 millioner kroner af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Den faktiske udgift blev i øvrigt på 1.905 millioner kroner. På finansloven for i år er der afsat 1.389,7 millioner kroner, men samtidig blev der afsat en særlig reserve på næsten 1,1 milliard kroner af udviklingsbistanden, primært for at tage højde for, at udgiften kunne blive meget højere.
På næste års finanslovsforslag er der afsat beskedne 711,4 millioner kroner af udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse, og reserven er på blot 53,8 millioner kroner.
Til gengæld har regeringen – uden for udviklingsbistanden – afsat en særlig reserve til håndtering af fordrevne fra Ukraine: ”I lyset af den fortsatte krig i Europa har regeringen afsat en reserve til håndtering af udgifter til modtagelse af fordrevne fra Ukraine. Der er afsat en reserve på cirka 1 milliard kroner i 2025 og 400 millioner kroner i 2026.”
Flere penge til ambassader i Afrika
Selv om de tre nye danske ambassader i Afrika – og de to, der lukkes – ikke er nævnt i finanslovsforslaget, der heller ikke direkte fortæller om de fem eksisterende danske ambassader, der skal ”have tilført flere muskler”, så fremgår det, at kontoen ”repræsentationer i Afrika” får tilført flere penge i disse år: ”Kontoen er forhøjet med 15,8 millioner kroner i 2024, 25,0 millioner i 2025, 43,6 millioner i 2026 og 57,4 millioner i 2027.” I alt 302 millioner kroner er der på kontoen i 2025.
Færre penge til oplysning skyldes budgetteknik
I betragtning af de lave beløb – 88,3 millioner kroner næste år – Danmark bruger af sine udviklingsmidler på oplysning sammenlignet med vores nabolande, er det et dramatisk fald, der sker næste år i forhold til de 130,1 millioner kroner, der er afsat i 2024, et fald på 41,8 millioner kroner eller næsten en tredjedel.
Det betyder dog ikke, at indsatsen bliver mindre. Forklaringen er også her budgetteknik: På finansloven for 2024 blev der budgetteret med toårige tilsagn til de to puljer, OpEn (Oplysnings- og Engagementspuljen) og GLOBUS (Puljen for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejde). På næste års finanslov er tilsagnene etårige – og i øvrigt uændrede: 25 millioner kroner til OpEn og 18,8 millioner til GLOBUS.
Udvikling i udviklingsbistanden 2024-25:
Alle tal i millioner kr. | SVM- finanslov 2024 | SVM-forslag til 2025-finanslov |
Bilateral bistand | 5.116,9 | 5.773,9 |
Bistand gennem danske civilsamfundsorganisationer | 288,5 | 288,5 |
Naturressourcer, energi og klimaforandringer | 1.948,0 | 1.557,8 |
Oplysning | 130,1 | 88,3 |
Multilateral bistand gennem FN m.v. | 2.167,5 | 2.239,6 |
Udviklingsbanker, -fonde og EU | 1.584,8 | 1.583,1 |
Partnerskaber for fair og bæredygtig vækst | 1.963,6 | 2.187,9 |
Humanitær bistand og neksus indsatser | 3.935,0 | 3.835,0 |
Reserver | 1.097,8 | 53,8 |
I alt §06.3 | 18.232,2 1) | 17.567,9 2) |
Fællesskabsfinansieret EU-bistand | 2.203,2 | 2.605,3 |
Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark | 1.389,7 | 711,4 |
Administration af udviklingsbistanden | 1.190,9 | 1.238,2 |
I øvrigt under u-landsrammen | 322,3 | 343,5 |
Total ulandsrammen – (0,7 pct. af BNI) | 20.796,3 | 21.803,5 |
Efterregulering | 407,4 (2021) 2.134,6 (2022) | 407,4 (2021) 255,5 (2023) |
Samlet bistandsbudget | 23.338,3 | 22.466,4 |
1) Inklusiv delvis efterregulering for 2021 og fuld efterregulering for 2022
2) Inklusiv delvis efterregulering for 2021 og fuld efterregulering for 2023
