Burma-komiteen: Lukker Europa et militærdiktatur ind i den politiske varme?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Søndag 8. august er det årsdagen for den folkelige opstand i Burma i 1988. I de forløbne 16 år er Burma blevet kendt for etniske udrensninger, tvangsarbejde, slaverilignende tilstande, børnearbejde, prostitution, narkotikaproduktion, alt sammen fordi militærdiktaturet fastholder magten.

Det sker på trods af, at den demokratiske opposition opnåede en overbevisende valgsejr i maj 1990. Dens ledere sidder fortsat i husarrest, hedder det i en udtalelse fredag fra Den Danske Burma Komite.

Komiteen fortsætter:

Det udvidede EU er en af de helt store succeshistorier i moderne tid. Uden for Europa bliver EU taget alvorligt som partner i samhandel, humanitære indsatser i konfliktområder og i opbygningen af en international retsorden.

Men EU risikerer at sætte sin troværdighed over styr, hvis unionen accepterer at lukke et af verdens mest brutale militærdiktaturer ind i den politiske varme. Denne risiko er overhængende!

Om 2 måneder skal EU mødes i Vietnam med 10 asiatiske partnerlande. Det sker inden for rammerne af det såkaldte ASEM-samarbejde (Asia-Europe Meetings). De asiatiske lande søger at få optaget Burma og henviser til, at EU nu møder i en udvidet udgave med i alt 25 medlemmer.

I EU-kredsen er det fortsat et diskussionsemne, om udelukkelsen af Burma fra internationalt samarbejde fremmer eller hæmmer en demokratisk proces i et land, der kun har kendt til militærstyre i 42 år.

Danmark har gennem en årrække finansielt og politisk støttet Burmas demokratiske opposition, herunder en eksilregering, der repræsenterer de kræfter, der overbevisende vandt et parlamentsvalg i maj 1990 blot for at opdage, at juntastyret ikke ville anerkende resultatet.

Eksilregeringen advarer imod at optage Burma på et tidspunkt, da juntaen ikke har givet en eneste politisk indrømmelse, men i stedet fortsætter med at forberede en forfatning uden at involvere landets største politiske parti.

Danmark har hidtil modsat sig, at EU giver indrømmelser til juntaen. Den Danske Burma Komité opfordrer til, at den danske regering fastholder denne linje, også når det handler om Burmas eventuelle optagelse i ASEM-samarbjedet.

Det burmesiske regime har ikke vist det mindste tegn på en ændret kurs, og derfor vil det være et katastrofalt signal at sende både til regimet, den demokratiske opposition og omverden, hvis EU accepterer Burmas medlemskab af ASEM for at få de 10 nye EU-lande med i ASEM-samarbejdet.

De fleste af de nye EU-medlemslande har på forbilledlig vis frigjort sig selv fra diktaturer, og det vil være både politisk og moralsk forkert, hvis prisen for deres optagelse i ASEM skulle være at acceptere et af verdens værste diktaturer i det samme samarbejde, hedder det fra komiteen.

Yderligere oplysninger hos Anette Berentzen, tlf. 29 27 23 29 e-mail: [email protected]