Kommentar til: ”Nødhjælpen laver fælles logo med buy aid”
Af Michael Meurs-Gerken
salgsdirektør i buy aid
Jesper Søe har på U-landsnyt.dk den 4. maj valgt at bringe en kritik af det samarbejde, buy aid har med Folkekirkens Nødhjælp.
Hos buy aid har vi en helt åben og transparent kommunikation i forhold til kunder, samarbejdspartnere og presse, og vi stiller altid op, hvis der er nogen, der i stiller spørgsmålstegn ved de samarbejder, vi har med de humanitære organisationer.
Vi har læst Jesper Søes kommentar til vores samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp med stor interesse. Desværre må vi konstatere, at indlægget er baseret på mangelfuld research og decideret usandheder. Vi havde intet hørt fra Jesper Søe før artiklen.
Jesper Søe skriver:
” ..ofte meget svært at vurdere, hvor stor en del af pengene der går til velgørenhed ”
Der går 10 procent til velgørenhed, hvilket fremgår af alt salgsmateriale, hjemmeside, faktura, det er påtrykt alle produkter og det fremgår af dialogen med buy aids konsulenter. I de få tilfælde, hvor kunderne ikke har fået tilstrækkelig information og ønsker at annullere ordren, så tilbyder buy aid, at kunderne til enhver tid kan returnere varen.
” kun er 10 procent af salget, der går til den store humanitære organisation…”
Jesper Søe har tydeligvis misforstået vort udgangspunkt. Vi er ualmindelig stolte over at kunne give 10 pct. af vor omsætning til humanitært arbejde. Hvor mange virksomheder, kender Jesper Søe til i Danmark, som donerer 10 pct. af deres omsætning? Ved at donere 10 pct. af omsætningen har vi totalt i Europa været i stand til at donere over 60 millioner kr.
” Red Barnet – har klogelig afbrudt forbindelsen ”
Aftalen blev ikke opsagt, men udløb og ingen af partnerne var interesseret i at forny aftalen (buy aid samarbejder i dag med Red Barnet i Norge og Finland )
” Uden Nødhjælpen er der ikke meget tilbage af firmaets aktivitet ”
Havde Jesper Søe brugt minimum af tid på sin research, så havde han erfaret, at buy aid samarbejder med 15 organisationer i Europa. Store som små – og vor erfaring er klar – det er sagen og ikke størrelsen, som gør en forskel.
” Penge.. Nødhjælpen udmærket kunne have skaffet på anden vis ”
Jesper Søe har tydeligvis ikke begreb om, hvordan det forholder sig omkring hvervning af medlemmer eller sponsorer. Jeg er overbevist om, at organisationerne i Danmark kan bekræfte, at det er en stor udfordring at skaffe sponsorer og hverve nye medlemmer.
Sidstnævnte bliver heller ikke nemmere nu, hvor justitsministeren har påbudt hvervning af medlemmer på gågader m.v. I den perfekte verden var der ikke brug for buy aid, men den situation har vi ikke nu.
… ”eneejere og sidder begge med i bestyrelsen… er det god erhvervsetik”
Endnu engang må vi konstatere, at Jesper Søe ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i de faktiske forhold. buy aid har 2 hovedaktionærer, men derudover 14 mindre aktionærer. Bestyrelsen tegnes i dag af de 2 stiftere samt 4 eksterne kompetente erhvervsfolk. Såvel regnskaber som donationen til vores mange humanitære partnere i de enkelte lande revideres årligt af Ernst & Young
Vi opfatter U-landsnyt som et godt bidrag til debatten, så længe det ikke bliver ” U-sagligt nyt”. Vi tilbød derfor Jesper Søe at komme forbi til en snak over en kop kaffe. Svaret var prompte ; ” Det har jeg ikke tid til ”. Tid – eller manglende lyst til at stå ansigt til ansigt med virkelighedens ” kommercielle spøgelse” !
———
SVAR fra u-landsnyt.dk
v. redaktionen
Når man skriver i et offentligt forum, er det altid bedst at gå efter bolden i stedet for manden. Ellers er vi hurtigt ude i blog-verdenens tilsvinerier.
Måske skulle Michael Meurs-Gerken lægge sig det på sinde en anden gang.
At undertegnede skulle basere sig “på mangelfuld research og deciderede usandheder”, “ikke har begreb om, hvordan det forholder sig omkring hvervning af medlemmer eller sponsorer”, “ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i de faktiske forhold”, tilmed bedriver en tjeneste, der måske snarere burde hedde “U-sagligt nyt” og i øvrigt ikke har “lyst til at stå ansigt til ansigt med virkelighedens kommercielle spøgelse”- ja, det ved enhver, der kender denne tjeneste og dens bagmand, ikke har specielt meget med realiteternes verden at gøre.
Ellers kan den oprørte salgsdirektør jo spørge rundt om i u-landsmiljøet.
Jeg har et gammelt credo om, at man skal kende sine pappenheimere på, hvordan de optræder i pressede situationer, så træder de nemlig i karakter. Meurs-Gerken afkræfter ikke denne tese.
Det skal anføres, at jeg naturligvis, før jeg skrev min kommentar om samarbejdet mellem Folkekirkens Nødjælp og buy aid, indgående gennemtrawlede firmaets hjemmeside for alle relevante oplysninger.
De fremførte oplysninger, bl.a om ejerforholdet, baserer sig således på firmaets egne informationer til offentligheden.
Det er bemærkelsesværdigt, at Meurs-Gerken helt undlader at kommentere den egentlige anledning til debatten: Nemlig at Nødhjælpen på sin hjemmeside bragte et telegram om, at den store humanitære organisation sammen med buy aid har ladet fremstille et nyt dobbelt-logo til brug overfor kunder og samarbejdspartnere.
På logoet står der “Vi køber buy aid produkter og støtter Folkelkirkens Nødhjælp”.
Altså ikke et ord om, at det kun er 10 pct. af omsætningen, der går til humanitært arbejde, resten havner hos det kommercielle firma.
Det var mit ærinde at tage afstand herfra og i øvrigt tage stilling til hele gråzonen, hvor den humanitære støtte langsomt glider over i noget helt andet uden at forbrugeren nødvendigvis får præcis besked derom.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær, kommer i sit svar i u-landsnyt kort ind på dette, og siger, at man “vil overveje” en omformulering af logoets tekst.
Burde buy aid ikke også tage det op til genovervejelse? Firmaet skriver jo selv i et svar til TV 2s forbrugerprogram “Basta” (på baggrund af en udsendelse i marts), at man “opererer med meget klare og forståelige handelsbetingelser”.
Hvorfor ikke leve op til dette i praksis også på dette punkt – sådan som man påstår/siger, at man gør i andre sammenhænge?
Eller er det – i min begrebsverden famøse – logo kun endnu et eksempel på, at man ikke trækker denne klare grænse? Ikke informerer klart nok, når man sælger sine kontorartikler, kaffe og vand?
Både forbrugerprogammet “Kontant” har (tidligere) og “Basta” (senest) sat alvorlige spørgsmålstegn ved dette. Selv om vi vælger at tro buy aid, ville det da klæde firmaet omgående at sige: OK vi laver det om – logoet altså. Ikke for min skyld, men for firmaets.
Med hensyn til de 10 procent har jeg svært ved at se, at dette midderalderligt lignende tiende er sakrosant. Hvorfor donerer buy aid ikke en større procentdel af omsætningen, når man nu er så ideelt sindede? Er det fordi virksomheden ellers ikke kan opvise pæne overskud til ekspansionbrug?
Hvorfor ikke lukke munden på (nogle af) kritikerne og sætte procentdelen op til det dobbelte?
Meurs-Gerken citerer mig et sted for at skrive “uden Nødhjælpen er der ikke meget tilbage af firmaets aktivitet” og harcelerer på den baggrund over min manglende research.
Problemet er, at citatet er falsk. Jeg skrev “Uden Nødhjælpen er der ikke meget tilbage af firmaets aktivitet PÅ DANSK GRUND”.
Herhjemme er Nødhjælpen nemlig eneste betydende aktør i kurven, som ellers tæller Foreningen for Grønlandske Børn og Børnecancerfonden.
Med hensyn til om en stor NGO som Nødhjælpen kan skaffe pengene andetsteds fra, vil jeg til enhver tid fastholde, at det kan lade sig gøre. Og det med baggrund i at have fulgt organisationen tæt i snart 30 år.
Og så en indrømmelse: Det er korrekt, som Meurs-Gerken skriver, at han og hans partner ikke er eneejere. Det fremgår imidlertid ikke af buy aids hjemmeside. Her ser man på sitets opslag “Ownership” kun billleder af de 2 optræde. Så misforståelesen stammer herfra. Der står nemlig intet nævnt om de andre “14 mindre aktionærer”.
Tilbage står, at Meurs-Gerken og Knud Mogensen er hovedejere, begge er tillige direktører i foretagendet og begge sidder i bestyrelsen. Hvorfor optræder en repræsentant for Nødhjælpen eksempelvis ikke i bestyrelsen, nu da samarbejdet påstås at være så tæt og til så stor gavn for begge parter? Vi kunne blive ved.
Til sidst: Omtalen på u-landsnyt.dk tog udgangspunkt i et telegram på Nødhjælpens website, som jeg så kommenterede. Jeg bedriver ikke udegående journalistik, det er kapaciteten her på tjenesten ikke ligefrem til.
Da Meurs-Gerken ringede, fortalte jeg ham herom, sagde, at jeg også havde takket nej til en stribe andre tilbud om samtaler/møder med NGO-chefer, og at politikken her på stedet var sådan.
Jeg har været til kammeratlige samtaler nok i mit liv, både i de 10 år, jeg var redaktør i Danida, og på Kristeligt Dagblad – hos chefredaktionen, når denne eller hin følte sig trådt over tæerne.
Jeg skal ikke til flere af den slags samtaler i mit liv. Sådan er det.
På buy aids hjemmeside kan man blandt så meget andet finde et svar, som admin. direktør Knud Mogensen skrev den 8. marts i anledning af “Basta”. Redegørelsen er urban og sagligt argumenterende.
Der er ingen udfald mod journalisterne for at være usaglige og dumme i hovedet. Måske kunne Meurs-Gerken lære lidt af sin kompagnon på dette punkt. Eller er TV 2 bare en stor aktør og u-landsnyt.dk en lille?
Jesper Søe
Redaktør af den fritstående og ikke-kommercielle internettjeneste
u-landsnyt.dk
Læs også telegrammerne “Nødhjælpen laver fælles logo med buy aid – stærk afstandtagen i kommentar fra u-landsnyt”, dato 04.05.07, og “Nødhjælpen om buy aid: Vi er kommet til et ganske andet resultat”, dato 07.05.07, begge i rubrikken Dansk bistand.
