Byg en skole mellem snapsene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For få år siden holdt udviklingsorganisationerne deres indtog i julen med ‘giv-en-ged-kampagnerne’. Nu er turen kommet til en dansk juleinstitution par excellence: Fra i år er det muligt at bygge en skole under julefrokosten!

– Læg den første mursten til en skole for udsatte og forældreløse børn ved dette års julefrokost og se den stå færdig til næste års julearrangement, opfordrer SOS-Børnebyerne, der står bag det højtidens nyeste bistandsprojekt.

Via ‘Mit SOS-projekt’ kan kollegaer, venner eller familie gå sammen og støtte et konkret projekt gennem SOS-Børnebyerne – og derefter løbende følge udviklingen i projektet. I en pressemeddelelse forklarer Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS-Børnebyerne, projektet:

– Vi ved, at mange af vores bidragsydere er meget interesserede i at være faddere for et barn, fordi de kan følge barnets opvækst og se, at deres bidrag gør en stor forskel. På samme måde kan man nu gennem ‘Mit SOS-projekt’ støtte et konkret projekt med et mindre bidrag og følge udviklingen på tæt hold..

I dag bor flere end 78.000 børn i børnebyerne, og over 1,2 millioner mennesker får hjælp gennem mere end 2.000 projekter. Det er fire af disse projekter, man nu kan støtte og følge på tæt hold.

Princippet bag det nye initiativ er at give bidragsyderen en enestående mulighed for at følge med i ’sit’ projekt og et godt indblik i, hvad støttekronerne bliver brugt til:

– Når du giver penge til velgørenhed, skal du gerne kunne se, hvad dine penge bliver brugt til. Det kan du ved at støtte et af disse projekter, fordi vi opdaterer på projektets hjemmeside. Vi sender også e-mails ud til alle bidragsydere, så man kan se, hvordan projektet former sig. Det skaber en særlig relation til projektet, og gør det hele meget mere vedkommende og personligt. Det er også derfor, at vi har valgt at kalde det for ”Mit SOS-projekt”

På det enkelte projekts hjemmeside kan man se, hvor mange bidragsydere projektet mangler for at komme helt i mål. Og jo flere, der bakker op om det enkelte projekt, jo bedre.

– Så hvis man eksempelvis går sammen med sine venner og sin familie til årets julefrokoster og er med til at bygge en skole, er der stor chance for, at den står færdig næste år.

Læs mere og se de fire projekter, der kan støttes på SOS-Børnebyernes hjemmeside nedenfor.