Fødselarens arbejdsliv har været helliget større bro- og tunnelprojekteer i ind- og udland.
Efter 14 års ansættelse hos Vejdirektoratet som ansvarlig for drift og vedligehold af statens bro- og tunnelbygværker samt et flerårigt engagement i statens eksport af know how på samme områder var vejen åben for nye udfordringer internationalt.
En efterfølgende ansættelse hos rådgivningskoncernen COWI førte til deltagelse i adskillige infrastrukturprojekter i Europa, Asien og Latinamerika.
De senere år som selvstændig rådgiver har bevirket, at Jørgen Holst er blevet eftertragtet hos internationale bygherrer. Det er blevet til længere ophold i Mellemøsten, Asien og senest Indien, hvor hele familien har været udstationeret.
Holst er i dag ansat som projektdirektør ved anlæg af den nye 34 km lange undergrundsmetro med 26 stationer i Indiens økonomiske centrum, Mumbai (Bombay) på kæmpelandets vestkyst.
Meget mere om metroen i Mumbai her
Jørgen Holst har hele livet haft en forkærlighed for sænketunneler. Senest i 2015 deltog han som projekterings-direktør for den nye sænketunnel under Victoria Harbour i Hong Kong.
Mere om fødselarens karriereforløb her.
Dagen fejres med familie i Danmark.