Kraftigt fald i donorbistand til minerydning betyder, at der nemt kan gå 100 år, før det sydøstasiatiske land Cambodja kan erklæres minefrit
Af Poul Kjar
Phnom Penh, Cambodja
Tirsdag aften blev Cambodja igen ramt af en tragisk mineulykke.
13 omkom, da deres køretøj, en slags traktor med anhænger, påkørte en anti-tank mine i Battambang provinsen i den vestlige del af landet. Kun chaufføren overlevede, men er hårdt kvæstet.
Blandt ofrene var en lille pige på 7 måneder og en 4-årig dreng, der havde været med forældrene i chili-marken.
Chaufføren valgte at tage den gamle vej tilbage til landsbyen, da den nye vej var delvist skyllet væk på grund af kraftige regnskyl. Men traktorens vægt udløste en kraftig antitank-mine af den slags, som de røde khmerer gravede ned under landets borgerkrig.
Området var netop base for de røde khmerer frem til 1993, og Battambang provinsen er et af de steder, hvor der ligger fleste miner og ueksploderet ammunition i Cambodja.
En tilsvarende ulykke kostede 5 livet i maj, og i alt 234 cambodjanere er omkommet ved mineulykker i årets første 10 måneder.
Det er en stigning på 13 procent i forhold til 2009, fremgår det af de cambodjanske myndigheders statistikker for mineofre.
Finansiering kræver tålmodighed
Den cambodjanske regerings minerydningsarbejde oplever en nedgang i donorstøtten. Og det bekymrer naturligvis direktøren for den cambodjanske regerings program for minerydning og mineofre (CMAA), Leng Sochea, der siger:
– Vi kommer til at bruge måske 100 år, hvis vi skal fjerne alle landets miner med de donationer, vi har til rådighed nu.
Ifølge Leng Sochea forudsætter regeringens nye 10-årsplan, at donorerne støtter minerydningsprogrammet med 30 millioner dollars om året.
Men donorstøtten til programmet, som har til mål at foretage minerydning i de værste områder, er på 26 millioner dollars i 2010. Og det er to millioner dollars mindre end i 2009.
– Donorerne har støttet os siden 1992, men det kræver tålmodighed at lave minerydning, siger Leng Sochea.
Private organisationer bløder
Internationale minerydningsorganisationer i Cambodja oplever et endnu større fald i donorstøtten. Det gælder de to store britiske organisationer Mine Action Group og Halo Trust, der netop arbejder i den vestlige del af Cambodja, hvor den fatale ulykke skete.
– Vi har på 3 år mistet 25 procent af vores donorpenge, og det betyder, at vi rydder væsentligt færre miner,” siger Mine Action Groups programchef i Cambodja, Jamie Franklin.
Den vigende finansiering af minerydning skyldes ifølge Jamie Franklin følgerne af finanskrisen og vestlige regeringers besparelser på udviklingsbistanden og nye prioriteringer i forhold til lande og sektorer. Det er bl.a. den japanske regering, der der har stoppet bistanden til Mine Action Group
Den anden store britiske minerydningsorganisation i Cambodja, Halo Trust, har oplevet et fald på 1/3 i donorbidragene siden 2008.
Hvis tendensen fortsætter, er organisationen nødsaget til at afskedige 40 procent af sine 1.100 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i marken med at rydde miner.
Cameron Imber, chef for Halo Trust i Cambodja, omtaler den manglende finansiering af minerydning som donortræthed.
Ifølge Cambodjas oprindelige plan skulle antallet af miner og dermed mineofre have været helt elimineret i 2012, men den plan har regeringen og donorerne opgivet.
Der mangler stadig at blive ryddet et areal på 650 kvadratkilometer forurenet med miner fra næsten 3 årtiers væbnet konflikt i Cambodja samt amerikanernes tæppebombninger af landet under Vietnam-krigen.
Artiklen er stilet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren
Yderligere oplysninger hos:
Poul Kjar, freelance-journalist i Sydøstasien
Phnom Penh, Cambodja
www.poulkjar.dk og e-mail: [email protected]
Mobil: +855 (0) 77 359205 og Skype: poulkjar
Facebook: poulkjar
