Cambodjas ministerpræsident vinder valget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ministerpræsident Hun Sen og hans regerende “Cambodjas Folkeparti”, CPP, har officielt vundet landets parlamentsvalg 27. juli. Det sydøstasiatiske lands valgkommission erklærede i weekenden, at Hun Sens parti fik 2,45 millioner stemmer og 47,35 procent af stemmerne i sidste måneds valg.

Der kan dog gå op til en måned, før den endelige fordeling af nationalforsamlingens 123 pladser ligger fast på grund af et indviklet system, der skal sikre en matematisk retfærdig mandatfordeling. CPP mener selv, at det vil få 73 pladser i forsamlingen, hvilket er mindre end den totredjedeles majoritet, der skal til for at kunne regere alene. Iagttagere siger, at de førende partier formentlig allerede har indledt forhandlinger om en koalitionsregering.

CPPs sejr overrasker ikke, det gør til gengæld den store fremgang for “Sam Rainsy-Partiet”, SRP. Dette parti, der har siddet i opposition i 5 år, har for første gang passeret det royalistiske Funcinpec-parti, dog med en snæver margin på 50.000 stemmer. Sam Rainsy-partiet fik 21,87 procent af stemmerne, Funcinpec 20,75 pct. Funcinpec er gået kraftigt tilbage og står til at tabe 17 mandater.

Funcinpec, der ledes af prins Norodom Ranariddh, skal nu beslutte, om det vil sidde i koalitionsregering som juniorpartner eller gå sammen i opposition med Sam Rainsy-partiet. Begge partier har sagt, de er utilfredse med forløbet af valgprocessen, som ellers blev overvåget af observatører fra EU, herunder flere danske, og har forlangt dannelse af en treparti-regering uden Hun Sen i spidsen. Ministerpræsidenten har omgående tilbagevist ideen og svoret at blive siddende, selv om han ikke kan finde nogen koalitionspartnerer at regere sammen med.

Dette års valg er kaldt det mest fredsommelige i mands minde i Cambodja, et land med en meget omtumlet og blodig historie. Der er dog frygt for, at langtrukne tovtrækkerier om sammensætningen af den nye regering kan føre til voldelige gadeprotester som efter parlamentsvalget i 1998.

Se også den informative hjemmeside for “EU Election Observation Mission to Cambodia”: www.eueom-cambodia2003.org