Der har været samtaler om den globale klimaaftale mellem giganter de seneste dage.
Det er dels foregået i Montreal, Canada, og i New York, som i denne uge fejrer New York Climate Week.
Førstnævnte foregik på invitation fra Canada, EU og Kina og repræsentanter fra 34 lande deltog – lige fra Rusland, til Indien og Fiji. De var samlede for at diskutere Paris-aftalen.
USA var ligeledes til stede, og amerikanerne ønsker stadig at forlade klimapagten, hvis ikke den kan genforhandles.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra det canadiske ministerie for klima og miljø.
Mødet i Montreal var indkaldt af de tre storspillere på den internationale scene for at styrke arbejdet med at opnå målsætningerne fra Paris-aftalen og for at vise støtte til pagten.
Mange af repræsentanterne udtrykte på mødet stærk tilslutning til den globale klimaaftale. Mange erklærede tilsvarende, at pagten er uafvendelige, og alle var enige i, at den ikke kan genforhandles, lyder det i meddelelsen fra myndighederne i Canada.
USA, derimod, gentog, at man ønsker at træde ud af pagten, men er åben for at genforhandle på betingelser, der er mere favorable for supermagten, lyder det i teksten på den canadiske hjemmeside.
USA fastholder udmelding
Der havde ellers været vilde rygter op til mødet i New York om, at USA er villig til at være en del af aftalen, men dette blev senere afvist af talsmænd for præsidenten.
En genforhandling af aftalen vil næppe finde sted, mener Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
“USA vil ikke have held med at lave ændringer i klimaaftalen fra Paris. Den er et resultat af lange og svære forhandlinger, og dokumentet er en fin balance mellem mange interesser”, fortæller han.
Han henviser imidlertid til, at det er muligt for USA at yde mindre, hvis man ønsker det.
“Men USA kan, uden at lave om på den formelle Paris aftale, lave om på USA’s bidrag og forpligtelser. Formelt er disse skrevet ind i nationale planer, og USA kan derfor, uden forhandling lave en ændring”, lyder det fra klimarådgiveren.
Et ændret bidrag fra USA vil have stor betydning for andre lande, fortsætter han.
“Men, selv om det er muligt, så vil det have en stor politisk pris. Mange lande vil blive meget skuffede da USA’s bidrag var taget i betragtning, da de selv skrev under på Paris aftalen”.
Tre forskellige grupperinger
Mattias Söderberg fremhæver, at stormødet i Montreal var på indbydelse fra tre stormagter, som normalt har forskellige tilgange til klimaforhandlingerne.
“EU, Kina og Canada forhandler traditionelt gennem tre forskellige grupperinger. Kina, som plejer at stå sammen med de andre store ulande, råber op om fairness, og at de rige lande har et historisk ansvar for den globale opvarmning. Canada, plejer at stå sammen med USA, Japan og andre rige lande som prøver at skubbe opgaverne videre til andre lande. Og EU, plejer, med fokus på diplomati, at balancere mellem rige og fattige lande”, forklarer han.
Klimarådgiveren understreger, at Folkekirkens Nødhjælp ser mere handling og mere støtte til udviklingslandenes indsats, som den eneste mulighed for at indfri målsætningerne i Paris-aftalen.
“Men nu er der brug for handling, og jeg håber derfor at dialogen i Monteol bliver fulgt at nye og mere ambitiøse klimaplaner. Udslippene af drivhusgasser skal ned, og støtten til ulandenes klimaarbejde skal op. Det er den eneste vej frem, hvis Parisaftalens mål skal have mulighed for at blive nået”, lyder det fra Mattias Söderberg.
