Canada giver halvanden milliard kr. til Den Grønne Klimafond

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den canadiske regering afslørede sent torsdag, at landet vil støtte FN’s Grønne Klimafond med 265 mio. US dollar (ca. 1,5 mia. kr.). Fonden har til formål at hjælpe verdens fattigste lande med investeringer i ren energi og teknologi.

Canadas udmelding kom efter en konference i Berlin, hvor knapt 9,3 milliarder dollars blev øremærket til Den grønne Klimafond af 21 lande.

Ifølge Verdensbanken er Canada den 11. største økonomi globalt. Dermed matcher summen af klimastøtte ikke til landets størrelse ift. andre industrialiserede lande, der bidrager.

Alligevel betragtes Canadas villighed til at betale til fonden som en sejr – særligt taget i betragtning af regeringens skeptiske forhold til FN klimakonferencerne og de aktuelle forhandlinger frem mod Paris i 2015.

I en erklæring sagde landets miljøminister Leona Aglukkaq, at Canadas bidrag demonstrerer lederskab og “forpligtelse” til FN-pagten, der efter planen skal vedtages i Paris næste december.

“Den Grønne Klimafonds stærke fokus på at hjælpe de fattigste lande med tilpasning og fremme af investeringer fra den private sektor vil spille en central rolle i håndteringen af klimaændringer på globalt plan,” sagde hun.

“Vi vil fortsætte med at beskytte vores miljø og økonomi, mens vi bevæger os mod en ny klimaaftale i 2015, som skal omfatte alle større udledere.”

Status på donationer til klimafond

De fattige lande har udtalt, at de forventer 15 milliarder dollars i puljen inden klimaforhandlingerne begynder i Lima d. 1. december, mens FN’s klimachef Christina Figueres har sat 10 milliarder som et succeskriterie. Australien ønsker fortsat ikke at bidrage til fonden.

Efter den canadiske udmelding, ser den opdaterede donationsoversigt til den Grønne Klimafond således ud:

Canada: $265 million

UK: 720 millioner pund

Spanien: $17 million

Italien: $320 million

Czech Republic: $5.5 million

Denmark: $70 million

France: $1 billion

Germany: $960 million

Japan: $1.5 billion

Luxembourg: $3.4 million

Mexico: $10 million

Netherlands: $125 million

Norway: $33 million

South Korea: $100 million

Sweden: $550 million

Switzerland: $100 million

United States: $3 billion

Kilde: The Guardian