Giver det mening at støtte udviklingen i et land med borgerkrig? Når hjælpen ud til de rigtige? Bliver internationale hjælpeorganisationer misbrugt af de stridende parter?
Det er de spørgsmål CARE Danmark stiller i sit seneste elektroniske nyhedsbrev, CARE Nyt, på baggrund af, at Danmarks Radios udenrigsmagasin, Horisont, mandag satte kritisk fokus på Danidas bistand til Nepal.
CARE søger at besvare spørgsmålene for sit eget vedkommende på baggrund af, at Nepal “er plaget af politiske uroligheder og guerillakrig mellem regeirngen og maoistiske oprørere”.
Det hedder:
CARE er en af de danske NGOer, som fortsat arbejder i Nepal og vi mener, det i høj grad nytter – også under de nuværende omstændigheder.
Konkret tilstedeværelse er den eneste reelle mulighed for at forbedre situationen og styrke menneskerettighederne – særligt når det er NGOer, der konsekvent inddrager civilsamfundet og befolkningens egen organisationer i arbejdet – som eksempelvis CARE gør det
CAREs udgangspunkt er at hjælpe de fattige, og ores arbejde bliver i praksis accepteret af begge parter. Vi samarbejder med lokale græsrodsorganisationer og skaber dialog på landsbyniveau, hvilket gennem de seneste år har bidraget til en lang række konkrete og strukturelle forbedringer for den fattigste del af befolkningen – særligt kasteløse og kvinder.
Udviklingsarbejdet er med til at samle befolkningen om retten til basale forbedringer af levestandarden uanset hvem, der forsøger at bestemme over dem.
CARE mener, det er vigtigt at både regeringen og ngoer har dialog med myndighederne, også i situationer som den nuværende i Nepal. I realiteten er der jo problemer med demokrati og undertrykkelse alle vegne, der modtager udviklingsbistand. Det er derfor, det er udviklingslande.
Men det er klart, at NGOers grænse for hvilke regeringer man kan samarbejde med ligger et andet sted end den danske regerings, slutter argumentationen i CARE Nyt.
