Care Danmark: Konkret målsætning for bekæmpelse af skovrydning på vej ud af klimaaftale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er alarmerende nyt, at det foreløbige udkast til en global klimaaftale ikke indeholder bindende mål for REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation). På dansk ‘reduktion af CO2-udledning fra skovrydning og skovnedbrydning’.

Det skriver CARE Danmark i en presseudtalelse fredag.

Aftalen vil ikke som tidligere indeholde procentvise mål for reduktion samt en fastsat dato for opfyldelse af målene, hvilket ifølge CARE International’s talsmand Raja Jarrah udvander REDD som en seriøs bidragyder til CO2-reduktion.

Hvis der ikke fastsættes et klart mål for at eliminere skovrydning og de rige lande ikke er villige til at afsætte de nødvendige ressourcer og respektere de berørte befolkningers livsvilkår, så er en aftale nytteløs.

Skovrydning er en alvorlig problema-tik i mange lande og står eksempelvis for 80% af Brasiliens CO2-udledning. Så der er grund til at tage skovrydning seriøst også i den rige del af verden.

Det er et stort problem, hvis de oprindelige folk og lokalsamfundene i lande med skovrydning ikke respekteres og tages med på råd, når REDD-mekanismen skal besluttes.

Lokale levevilkår – rettighed til jord og deltagelse – skal tænkes ind i mekanismens design, da det ellers kan få konsekvenser for dens effektivitet og være med til at øge fattigdom og ulighed i de berørte lande.