Af Niels Tofte
Danmarks Radios Horisont stillede den 4. oktober skarpt på Nepal og den danske bistand til det forpinte land mellem Indien og Kina. DR formåede i udsendelsen at skabe usikkerhed om, hvem Danidas bistand gavner.
Man kunne oven i købet få det indtryk, at bistanden er med til at holde konflikten kørende, og at vi støtter en undertrykkende regering, skriver generalsekretær i CARE Danmark, Niels Tofte, i decemberudgaven af organisationens elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt, og fortsætter:
Det er let at kritisere, og de interviewede bidrog til at stille den danske bistand i et dårligt lys. Heldigvis var Udviklingsministeren ikke i tvivl: – Vi støtter den nepalesiske befolkning, med hovedvægt på de fattige. Vi vil blive ved med det, og bliver det for vanskeligt i et direkte samarbejde regering til regering, må vi kanalisere støtten gennem NGOerne, præciserede han.
CARE Danmark har haft aktiviteter i Nepal siden 1989 og løbende måttet tilpasse programmerne til de givne vilkår. Konflikten har således også medvirket til at ændre strategien.
Folk er begyndt at organisere sig på en hel anden måde end tidligere. Netværk af civilsamfundsorganisationer skyder op og blander sig i den politiske debat. Kvinder og undertrykte kasteløse er i stigende grad med i de besluttende fora. Og både regering og de politiske partier har måttet acceptere civilsamfundets styrkede position.
Stort set hele CAREs indsats kanaliseres nu gennem lokale organisationer. Det er slut med det store opbud af lokale CARE ansatte i projektområderne. CARE koncentrerer sig om at rådgive og opbygge kapaciteten hos lokale partnere, hvis virksomhed generelt er accepteret af både maoister og regering.
Ved at give de nepalesiske organisationer ejerskab til bistanden bliver den bæredygtig og får virkning på langt sigt. Der er næppe tvivl om, at det er den rigtige måde at gøre det på, men det har selvfølgelig taget tid at ændre måden at arbejde på.
Set i et bredere perspektiv synes det dog, som om vi i Danmark er langt fremme, og måske endda allerlængst fremme i forbindelse med bistanden til Nepal.
DRs udsendelse gjorde en del ud af at vise, hvordan maoisterne har gjort bistanden illusorisk. Bl.a. ved at sprænge Skovministeriets lokale kontorer i luften. Og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvornår konflikten bliver så tilspidset, at bistanden ikke længere kan ske fra regering til regering.
I dag er CAREs svar entydigt. Så lang tid bistanden stadig nytter og er med til at fremme en udvikling og en demokratiseringsproces er det utroligt vigtigt at forsætte. Også selv om bistanden undertiden bliver udsat for sabotage.
Det er positivt, at den danske regering har mod til at fortsætte hjælpen til det hårdt ramte nepalesiske folk. Situationen ville blot blive yderligere forværret og bistandsarbejdet ville blive endnu vanskeligere, hvis vi trak os ud nu og først kom tilbage, når konflikten var overstået, slutter Niels Tofte.
