I Niger i Vestafrikas Sahel-bælte er over en million mennesker ramt af akut mangel på mad, og uden en øjeblikkelig indsats vil tallet stige markant i løbet af de kommende måneder.
Dermed er den anden katastrofe på blot to år under opsejling i det tørkeplagede land. Men med en langsigtet, forebyggende indsats kan den kroniske mangel på mad vendes, mener CARE Danmark ifølge en pressemeddelelse tirsdag.
Tørke har endnu gang fundet vej til det vestafrikanske Niger, hvor regeringen vurderer, at 1,3 millioner mennesker er i en akut mangel på mad.
Samlet vurderes 5,4 millioner mennesker at befinde sig i en usikker fødevaresituation, og situationen vil forværres over de næste tre måneder, hvis der ikke skrides ind med det samme.
’Nigers årlige sultperiode sætter normalt ind omkring juli og august. At så mange mennesker allerede her i januar lever på grænsen til sult, er et rigtigt dårligt tegn for, hvordan det vil se ud i Niger om et par måneder, siger Marianne Haahr, CARE Danmarks programkoordinator for Niger.
Fatale fødevarepriser
På grund af sæsonens meget lave høstudbytte er markedspriserne på hirse og den lokale kornart sorghum røget i vejret og er steget med over 30 procent i forhold til januarpriserne i 2010.
Samtidig har urolighederne i det nordlige Nigeria betydet, at grænsen mellem de to lande er blevet lukket, hvilket også spiller ind på priserne, da hovedparten af korn importeres fra Nigeria.
’Prisstigningerne afspejler til dels udbud og efterspørgsel, men forværres ved, at lokale handelsmænd fra Niger og Nigeria opkøber store mængder korn lige efter høsten og sælger kornet til overpris, når folks private lagre er ved at være tomme,’ siger Marianne Haahr.
Hirse og sorghum er hovedspisen for Nigers fattige landbefolkning, og de høje priser kan være fatale, forklarer Marianne Haahr:
’I sidste års rapport fra Sahel-gruppen, som CARE er en del af, fremgik det tydeligt, at antallet af børn, der indlægges med akut fejlernæring i Niger følger hirsepriserne. Når hirse og sorghum bliver for dyr, har de fattigste simpelthen ikke råd til at købe mad til sig selv og deres børn.’
Ud af sultspiralen
Det er kun to år siden, at Niger sidst befandt sig i en alvorlig sultkatastrofe. Tørke og græshoppesværme åd høsten i 2009 og lod over syv millioner mennesker sulte i det følgende år.
’I 2010 kom hjælpen til Niger først, da sultkatastrofen var i gang på fuldt blus, og vi så nøjagtigt det samme på Afrikas Horn sidste sommer,’ siger Marianne Haahr og fortsætter:
’Over 12 procent af børn under fem år menes lige nu at lide af akut fejlernæring i Niger, og det gælder om at tage faresignalerne i Niger og de omkringliggende lande alvorligt og sætte ind, før katastrofen eskalerer.’
‘Og så gælder det ikke mindst om at investere mere i det langsigtede, forebyggende udviklingsarbejde, så lande som Niger får en chance for at komme ud af spiralen af fattigdom og sult.’
CARE har i mange år arbejdet med at styrke de lokale bønder i Niger, så de er bedre rustet mod det barske klima. Det sker blandt andet ved at introducere nye, tørkeresistente afgrøder til bønder og træne dem i nye vandingsteknikker, så de kan optimere høstudbyttet. Og selv i et af verdens tørreste lande, er det faktisk muligt at få kornet til at gro.
Gennem CAREs klimaprojekt har de nigerske bønder helt op til femdoblet deres høst, og siden 1985 har samarbejdet med de lokale i Niger og andre Sahel-lande ført til rehabilitering af fem millioner hektar jord, så det igen kan dyrkes, oplyser CARE.
Herudover støtter CARE oprettelsen af lokale kornbanker, der skal sikre befolkningen mod de sæsonbetonede prisudsving på korn.
’Det er helt afgørende, at den slags forebyggende arbejde intensiveres, hvis Niger ikke skal havne i endnu en katastrofesituation om et år eller to,’ siger Marianne Haahr og fortsætter:
’Men det stopper ikke her. For at kunne håndtere de tilbagevendende priser skal staten have de rigtige politikker på plads – det handler for eksempel om politikker, der sikrer etableringen af flere nationale fødevarelagre og politikker, der regulerer de voldsomt fluktuerende priser.’
Kontaktinformation:
Kommunikationschef i CARE Danmark Marie Sisse Brown / 35 200 115 / Mobil +45 53 72 72 40 /[email protected]
