CARE: Uden kvinder ingen fred

Forfatter billede

CARE International, lancerede tirsdag en rapport om kvinder og sikkerhed med titlen “From Resolution to Reality”.

Rapporten konkluderer, at næsten ingen kvinder deltager i fredsforhandlinger på verdensplan.

Og det skønt “kvinders deltagelse er afgørende for, at freden lykkes”, som det hedder i en pressemelding fra CAREs danske afdeling.

I 2000 vedtog FNs Sikkerhedsråd en resolution, som skulle sikre kvinders deltagelse i fredsprocesser og genopbygning af lande i krig og konflikt.

10 år senere viser CAREs rapport, at dette ikke er sket. I løbet af de sidste 25 år har kun én kvinde skrevet under på en fredsaftale, mens 40 mænd har haft samme ære.

“I Nepal stod kvinderne i spidsen for den folkelige bevægelse, der krævede en ende på landets langvarige borgerkrig, men ingen af dem blev inviteret med ved bordet, da freds-forhandlingerne begyndte,” siger Maria Ploug Petersen, der er CARE Danmarks programkoordi-nator for Nepal.

Udelukkelse er en ting. Andre steder er sikkerheden så dårlig for kvinder, at det er direkte farligt for dem at blive involveret i fredsprocesser.

Rapporten viser, at afghanske kvinder, som deltager i fredsforhand-linger, udsættes for trusler om vold og seksuelle overgreb – eksempelvis får de tilsendt film af voldtægter til deres mobiltelefoner.

Mere end maskotter

CARE gør gældende, at involvering af kvinder kræver en mere målrettet indsats for ligestilling og dermed et stramt fokus på rettigheder. Uden dette risikerer man, at kvinderne reduceres til en art “maskotter” (vinduespynt) i forhandlingerne.

“Der er positive tilfælde, hvor kvinder har været i stand til at ændre dagsordenen og sætte fokus på de grundlæggende årsager til volden i deres land,” siger Maria Ploug Petersen og uddyber:

“I fredsforhandlingerne i Nepal deltog nogle af de fattigste og mest

I anledning af 10-året for FNs Sikkerhedsrådsresolution 1325 holder Sikkerhedsrådet tirsdag en åben debat for at drøfte resolutionen. CARE opfordrer FNs medlemslande til at sætte handling bag ordene og sikre en bred og effektiv deltagelse af kvinder i fredsprocesser verden over.

Rapporten i sin helhed kan læses på
http://care.dk/images/stories/care-1325.pdf