At Carsten Staur har levet et langt arbejdsliv i diplomatiets tjeneste, fornægter sig ikke. Han farer ikke ud med skarp kritik af, at de rige lande bruger for meget af udviklingsbistanden på flygtningemodtagelse eller på Ukraine. Alligevel kan ingen være i tvivl om de advarselslys, han tænder, når han observerer noget, der i hans øjne kan føre til en uheldig udvikling. Sådan var det også på debatmødet tirsdag aften hos IDA Global Udvikling under overskriften Udviklingsbistanden ved en skillevej: Hvordan forbliver den relevant?.
”Udviklingsbistanden er stadig relevant,” argumenterede Carsten Staur, der siden 1. marts har været formand for OECD’s Udviklingskomité (DAC).
”Det er rigtigt, at bistanden ikke længere fylder ret meget i de fleste mellemindkomstlande. Men i lavindkomstlandene udgør den i gennemsnit 10 procent af den samlede økonomi, så her er den helt afgørende. Alligevel er det mellemindkomstlande, der er mest kommercielt og politisk interessante for både donorlande og investorer. Det ser vi allertydeligst, når der skal investeres i grøn omstilling, og når vi forsøger at bruge bistanden til at tiltrække de private investeringer, der også er helt nødvendige,” sagde Carsten Staur som oplæg til en af de falske modsætninger, han advarede imod.
”Det er både rigtigt og nødvendigt at investere i grøn omstilling og at tiltrække flere private investeringer til dét formål. Det må bare ikke blive på bekostning af den bistand, som de fattigste og skrøbeligste lande har fået. Det er en falsk modsætning at stille det op som et enten-eller. Vi skal begge dele, og vi skal være meget opmærksomme på balancen i dét, vi gør.”
Bistanden må ikke blive et enten-eller
I 2022 satte Ruslands invasion af Ukraine voldsomme spor i både den danske og den globale bistand. Med 16,1 milliarder dollar (næsten 114 milliarder kroner) i bistand blev Ukraine ikke blot det suverænt største modtagerland i 2022, men overgik også det beløb, store modtagerlande som Afghanistan og Syrien tidligere har modtaget på et år.
Igen handler det om balancen. Støtten til Ukraine må ikke underminere bistanden til de fattigste lande og i hvert fald ikke i flere år.
Formand for DAC, Carsten Staur
Det enorme beløb bidrog til, at den globale bistand for første gang nogensinde oversteg 200 milliarder dollar (1.416 milliarder kroner, red.) på et enkelt år.
”Det var positivt og et udtryk for, at mange donorlande gav bistanden til Ukraine som ekstra bistand. Det gjaldt dog ikke alle, så den bilaterale bistand til Afrika faldt med syv procent i forhold til året før,” noterede Carsten Staur.
Og ifølge den danske DAC-formand er det endnu et eksempel på falske modsætninger i bistandsarbejdet:
”Igen handler det om balancen. Støtten til Ukraine må ikke underminere bistanden til de fattigste lande og i hvert fald ikke i flere år. Så omfattende bistand til et europæisk mellemindkomstland som Ukraine må være en undtagelse,” understregede Carsten Staur.
“Og det er en falsk modsætning at sige, at vi enten skal give til Ukraine eller til de fattige lande i Afrika. Ligesom det er en falsk modsætning at sætte øgede forsvarsudgifter op over for bistanden. Og at sætte øgede udgifter til at modtage flygtninge fra Ukraine op over for bistand i øvrigt.”
Staur fik dermed – diplomatisk og uden at kritisere nogen direkte – endnu engang signaleret, at han som DAC-formand holder et vågent øje med, om donorerne rammer en fornuftig balance.
Mere ærligt at afskaffe bistanden?
Mens falske dikotomier ifølge Carsten Staur kan true bistandens vigtigste formål, er der for tiden også andre farer for udviklingsarbejdet. Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen, i hvert fald.
Det er mere ærligt at afskaffe udviklingsbistanden og dét 0,7 procent-mål, som får diskussionen til alene at handle om kvantitet, ikke om kvalitet. Det er ikke særligt konstruktivt.
Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen
I 2020 havde han et indlæg i Altinget med titlen Afskaf udviklingsbistanden – alt andet er uærligt. Det var også titlen på hans oplæg på mødet. Seniorforskeren var ikke mødt op til debat iklædt diplomatiske fløjlshandsker.
”Jeg skrev oplægget stærkt provokeret af en dansk udviklingsminister, der først besøgte Rwanda og siden Kosovo for at indlede helt nye udviklingssamarbejder med to lande, som Danmark også samarbejder med om modtagecenter for afviste asylansøgere og om leje af fængselspladser,” startede Engberg-Pedersen med at forklare.
For seniorforskeren demonstrerede de to besøg med pinlig tydelighed, at udviklingsbistanden er blevet taget til gidsel af andre politiske hensyn:
“Det var for mig det endegyldige signal om, at store dele af de 0,7 procent, vi bruger i udviklingsbistand, for alvor er spændt for en dansk indenrigspolitisk vogn,” påpegede Lars Engberg-Pedersen, og fortsatte:
“Så synes jeg, det er mere ærligt at afskaffe udviklingsbistanden og dét 0,7 procent-mål, som får diskussionen til alene at handle om kvantitet, ikke om kvalitet. Det er ikke særligt konstruktivt.”
Engberg-Pedersens synspunkt vandt ikke meget gehør hos Carsten Staur.
”Det overstiger min fatteevne, at du kan foreslå, vi skal afskaffe anerkendte og etablerede brands som udviklingsbistand og 0,7 procent-målet,” lød svaret fra DAC-formanden.
Han henviste til, at den officielle titel og definition på bistand – ‘Official Development Assistance (ODA)’ – blev indført af DAC i 1969. Året efter vedtog FN målet om, at nationalstaterne skulle bruge 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand, og overlod det til DAC at føre statistik over den globale bistand.
“De to begreber har mere end 50 år på bagen og forbindes i langt de fleste lande med noget meget positivt og har stor politisk værdi. Hvorfor dog afskaffe dem?” spurgte Carsten Staur.
God bistand kræver tilstedeværelse
Mens Carsten Staur ikke støttede ideen om at opgive 0,7 procent-målet, så var han helt enig i Lars Engberg-Pedersens ønske om at få mere fokus på kvalitet i bistanden:
”Og til det brug har vi mange erfaringer at trække på – både gode og dårlige. Når vi f.eks. ser på Ukraine, som vi forventer vil modtage en meget betydelig bistand til genopbygning, så skal vi tage ved lære af de omfattende bistandserfaringer, vi allerede har,” påpegede Carsten Staur.
I hans optik var det internationale samfund for dårlig til at bruge tidligere erfaringer, da Irak skulle genopbygges fra 2003 og årene efter.
“Der blev truffet en række forkerte beslutninger, også omkring udviklingsbistanden, som fik store konsekvenser,” lød det fra Carsten Staur.
Han slog også et slag for, at gode bistandsresultater kræver, at donorerne er solidt til stede i de lande, de støtter. DAC-formanden mente, det store fokus på at spare på administrationen af bistandsprogrammerne ofte kan få uheldige konsekvenser.
”Hvad nytter det at spare på administration – herunder udgifter til ambassader og udstationerede i de lande, vi støtter –, hvis det går ud over kvaliteten af bistanden?” spurgte Carsten Staur, og fortsatte:
“Det viser erfaringer og evalueringer, at det gør, ikke mindst i skrøbelige stater. Hvis man ikke er til stede og kender den lokale kontekst, så kan man ikke opbygge de rigtige alliancer og handle hurtigt og fleksibelt, når tingene ændrer sig.”
Under debatten blev han også spurgt, om det i de internationale kredse, han færdes i, er blevet bemærket, at Danmark i 2022 for første gang i mere end 40 år missede 0,7 procent-målet.
”Det er ikke rigtig kendt endnu,” sagde Carsten Staur. Han henviste også til, at Danmark ifølge de foreløbige DAC-tal for 2022 lige netop nåede op på de 0,7 procent af BNI.
Nyheden om, at dansk bistand ifølge de endelige opgørelser for 2022 kun nåede 0,67 procent, bliver først helt officiel, når DAC i december offentliggør de endelige tal for bistanden i 2022.
”Og de plejer jo ikke at tiltrække sig den samme opmærksomhed som de foreløbige tal i april,” bemærkede Staur med et skævt smil.
”Men det faktum, at Danmark bevilger ekstra bistand i år for at indhente efterslæbet, viser jo, at Danmark fortsat føler sig forpligtet på 0,7 procent-målet,” tilføjede Carsten Staur. Diplomat som altid.
