I dag den 22. november 2007 skulle Nepal have afholdt valg til en ny grundlovgivende forsamling med monarkiets afskaffelse og indførelse af en republik som hovedtemaer.
Men valget er aflyst, de politiske partier er splittede, og Nepal er stadig officielt verdens eneste hindukongedømme.
Af Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder MS-Nepal
CHANCEN, DER IKKE BLEV BRUGT
Den 22. november vil blive indskrevet i Nepals historie som en chance, der ikke blev brugt, skriver avisen Kathmandu Post på den dag, der skulle have været et symbol på demokratiets og den varige freds sejr i Nepal.
For præcis et år siden var avisens hovedoverskrift ”Krigen er slut”, men selv om maoisterne i det forløbne år er blevet en del af det parlamentariske system, så er urolighederne fortsat.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen INSEC har maoisterne i det seneste år dræbt 21, mens 772 er blevet bortført.
Staten har på sin side dræbt 28 personer. Hertil kommer så alle de, der er døde eller har mistet deres livsgrundlag som følge af uroligheder relateret til den politisk ustabile situation i Nepal.
DET SÅ LYST UD
For få måneder siden så det ellers lyst ud for Nepals nye folkelige demokrati.
Kongen forholdt sig roligt, maoisterne var indlemmet i både parlament og regering, og trods store etniske spændinger særligt i det sydlige lavland begyndte regeringen langsomt at indse vigtigheden af at inkludere andre grupper end den traditionelle magtelite i den demokratiske proces.
Men så brast de syv partiers alliance. Maoisterne stillede pludselige nye krav til den øvrige regering om udråbelse af republikken inden valget og et mere demokratisk valgsystem.
Og da partierne ikke kunne nå til enighed i den sag, forlod maoisterne regeringen og valgte senere at lægge ekstra pres på de øvrige partier ved at boykotte valget, der herefter blev udsat på ubestemt tid.
IKKE KLAR TIL PARLAMENTARISME
Det er almindeligt kendt, at maoisterne aldrig vil være i stand til at opnå deres nuværende position i parlamentet efter et valg.
Lige nu sidder maoisterne på en fjerdedel af parlamentets pladser, mens prognoser spår dem mellem 10 og 15 pct. af stemmerne ved et valg. Ikke underligt at der tøves i den maoistiske lejr.
På den ene side er det svært at forstå, at maoisterne så åbenlyst spolerer den sejr, de har vundet som motor for social indignation og demokrati, ved fortsat at anvende metoder som vold, mord og trusler mod mulige politiske fjender.
På den anden side er der så langt fra rollen som guerillahær i Nepals jungle til rollen som parlamentarisk parti, at det er forståeligt, at maoisterne har problemer med at skifte våben.
Iagttagere mener at flere partier heller ikke er klar, og at det er den reelle grund til nøleriet.
Alle partierne er ellers enige om de vigtigste ting: dannelse af en republik og en valgreform.
Men der er altså folk i det politiske system, der er udmærket tilfreds med, at grundlovsvalget er sat i bero, og at kongen stadig er en politisk faktor.
– Nu er der mere end nogensinde brug for at kæmpe for de fattiges indflydelse, udtaler Mellemfolkeligt Samvirkes landedirektør i Nepal, Sten Andreasen.
Kilde: www.ms.dk
