Emhamad Khadad håber, at de nordiske lande vil presse Marokko økonomisk, så landet bliver tvunget til at samarbejde om FN’s fredsplan – og opgive besættelsen af Vestsahara, som har stået på i 40 år.
”De nordiske lande stemte imod eller undlod at stemme for EU’s fiskeriaftale, fordi den ikke undtog havet ud for Vestsahara,” siger Emhamad Khadad, der i denne tid er på rundrejse i Finland, Danmark, Norge og Sverige, for at orientere både folketingsmedlemmer, presse og ngo’er om situationen i hans besatte land.
Marokko besatte Vestsahara i 1975 og hovedparten af befolkningen flygtede. Efter flere måneder i ørkenen nåede de frem til grænsen til Algeriet, hvor omkring 150.000 mennesker siden har boet i teltlejre.
Et fåtal blev tilbage under marokkansk besættelse og har lidt under tortur, forsvindinger, vilkårlige henrettelser og langvarige fængselsstraffe for åbent at støtte Polisario og udtrykke ønske om uafhængighed.
Våbenhvile
Frem til 1991 førte Polisario med et vist held guerillakrig mod Marokko. Det år trådte en FN-overvåget våbenhvile i kraft og det blev aftalt, at en folkeafstemning skulle afgøre om Vestsahara skulle være selvstændigt eller tilslutte sig Marokko.
FN har siden haft en fredsbevarende mission, MINURSO, i området, men Marokko har indtil nu forhindret at folkeafstemningen bliver holdt.
Marokkos interesse i området er råstoffer – især en rig fosfatforekomst i den nordlige del af landet, fiskeri ud for kysten og mulighed for kostbare mineraler, olie og gas i undergrunden. Det er rigdomme, som Marokko udvinder i modstrid med folkeretten.
Marokko har omkring 150.000 soldater placeret i Vestsahara.
Polisario stabiliserer
Det er en nye flygtningesituation med flygtningestrømmen over Middelhavet, der får Emhamad Khadad til at håbe på et mere aktivt engagement fra de nordiske lande.
Socialdemokratiet i Sverige har for flere år siden vedtaget, at Sverige skal anerkende Vestsahara som en selvstændig stat.
Men det var før, partiet fik regeringsmagten, og Norge har trukket den statslige oliefonds penge ud af firmaer, der investerer i det besatte land.
Konflikten i Vestsahara er med til at fastlåse hele situationen i Vestsahara og forhindre den økonomiske udvikling, der ville skaffe arbejde og levemuligheder for de tusindvis af fattigdomsflygtninge, der i stedet søger mod Europa.
”Tidligere er folk fra Nordafrika og Sahel rejst til de lande – for eksempel Libyen – hvor der var arbejde at få, men nu da det hele er brudt sammen, er denne vest-øst migration ophørt og i stedet rejser folk fra syd mod nord”, siger Khadad.
”Midt i dette kaos og de mange forandringer har Polisario repræsenteret ro og stabilitet, og det samme vil kendetegne et selvstændigt Vestsahara,” lover han.
Ingen ekstremisme
Chefforhandleren fremhæver, at saharawierne er muslimske, men ingen, heller ikke blandt de unge, har følt sig tiltrukket af islamistiske bevægelser eller andre former for ekstremisme.
”De er frustrerede over FNs mangel på fremskridt, men vi oplever ingen ekstremisme i lejrene,” fastslår han og fremhæver, at gennem 25 år har Polisario overholdt sin del af våbenhvilen og sikret en udvikling i forme af skoler og et velfungerende sundhedssystem i lejrene, mens Marokko fuldstændig har tilsidesat sine forpligtelser, nægter at forhandle og fortsat plyndrer landet i strid med international lov.
Han understreger, at konflikten skal løses på basis af international lov. Hvis ikke den vedtagne grænsedragning bliver respekteret, vil det medføre kaos i store del af Afrika.
”Den Afrikanske Union eksisterer på baggrund af grænsedragningen efter kolonitiden, og hvis Marokko vinder denne konflikt ved bare at besætte et andet land, åbner det for en Pandoras æske af andre konflikter. Europa vil vinde på at støtte en internationalt accepteret løsning,” fremhæver han.
Derfor er der behov for mere politisk engagement fra de nordiske landes side, siger han.
”De nordiske lande er progressive og kendt for deres respekt for menneskerettighederne. Derfor håber vi på deres støtte, også når vi gør opmærksom på, at det er en krænkelse af international lov, at europæiske fiskere fisker i vandet ud for Vestsahara,” siger han og nævner, at Polisario for tiden overvejer at indbringe fiskeriaftalen for EU-domstolen i Luxembourg.
Tiltrådt Genevekonventionen
For kort tid siden tiltrådte Polisario Genevekonventionen, der bl.a. regulerer, hvordan civile og krigsfanger i en konflikt skal behandles. I en senere tilføjelse til Genevekonventionen fra 1977 afgøres det, at ikke kun lande men også uafhængighedsbevægelser kan tilsluttes sig konventionen.
Det har Polisario gjort nu, efter at have forsøgt et par gange før, nemlig i 1975 og 1988. Dengang fik organisationen ingen svar på sin henvendelse, men denne gang er den godkendt – på trods af Marokkos protester.
For Emhamad Khadad har accepten meget stor betydning.
”Det betyder, at det er godtgjort, at Polisario repræsenterer Vestsaharas folk. Vi kæmper mod en besættelsesmagt og det har givet mere legitimitet til Vestsaharas folk,” siger han og fremhæver, at med Polisarios tilslutning til Genevekonventionen bliver det bekræftet, at Marokko ikke er en administrativ magt, men en besættelsesmagt. Der er tale om en international konflikt.
Polisario er den første uafhængighedsbevægelse, der er blevet tilsluttet Genevekonventionen. Hvis en part ikke er et selvstændigt land , skal den være en uafhængighedsbevægelse for at være tilsluttet, og modparten i en konflikt skal have tilsluttet sig Genevekonventionen.
Det har Marokko (men det har Israel ikke, og derfor kan PLO ikke tilslutte sig), forklarer Emhamad Khadad og tilføjer, at nu kan ingen længere påstå, at Marokko ikke er en besættelsesmagt.
”Det håber vi, at EU Domstolen i Luxembourg vil tage hensyn til, hvis Polisario bringer spørgsmålet om fiskerettigheder for den. FN har jo allerede i 2002 godtgjort, at det er illegalt, at tage ressourcer fra et besat område, når udnyttelsen ikke kommer lokalbefolkningen til gode,” siger han.
Han kalder EU for dobbeltmoralsk, fordi man har pålagt Israel, at produkter fra besatte områder ikke må mærkes som israelske, men EU accepterer, at varer, der produceres i den marokkansk besatte del af Vestsahara, må markedsføres som marokkanske.
