De fleste statsoverhoveder oplever en faldende tilslutning gennem deres regeringstid. Sådan er det ikke gået for Chiles første kvindelige præsident Michelle Bachelet, der torsdag overrakte præsidentskærftet til sin politiske modstander, mangemillionæren og højrepolitikeren Sebastián Piñera.
Umiddelbart før præsidentskiftet viste en meningsmåling, at 84 procent af befolkningen mener, at Bachelet har været en god præsident.
Michelle Bachelet skabte rum for de udstødte, iværksatte menneskerettighedsprojekter, forsvarede det demokratiske system ved regionale instanser og iværksatte politiske reformer, skriver det chilenske dagblad La Nación torsdag i en reportage om hendes tid som præsident.
Hendes politiske program havde tre akser: En forbedring af det sociale system, styrkelse af økonomien og en demokratisering af det politiske system.
Få dage efter sin tiltræden præsenterede hun en pensionsreform, som de mest sårbare grupper skulle have gavn af. Den trådte i kraft i juli 2008.
Bachelets politik har imidlertid er imidlertid osse blevet mødt af voldsomme demonstrationer, blandt andet med dages mobilisering af gymnasieelever, der krævede uddannelsesloven lavet om. Det blev den, og hun fyrede undervisningsministeren.
Den umiddelbare dagsorden for Chiles nye præsident, Sebastián Piñera, er præget af jordskælvet i februar . Han vil således arbejde for rekonstruktion af de berørte områder og gøre en indsats for at skaffe flere donationer, skriver dagbladet El Mercurio torsdag.
Mens indsættelsesceremonien fandt sted i havnebyen Valparaíso, blev Chile ramt af to efterskælv. Det kraftigste var på 7,2 på Richterskalaen, og da epicentret var i Stillehavet, blev der udsendt tunami-varsler.
Gæsterne løb ud af kongresbygningen, hvor indsættelsen foregik, men vendte senere tilbage, så ceremonien kunne fuldføres. Sebastián Piñera aflyste dog en efterfølgende middag for stats- og regeringsledere.
De kraftige skælv til trods meldes der ikke om døde.
