CISU til medlemmer: Bland jer i debat om V-forslag til bistandsbesparelser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Partiet Venstres udspil til finanslov for 2015 lægger op til at skære 2,6 mia. kroner fra den nuværende udviklingsbistand. Formande for CISU opfordrer medlemsorganisationerne til at gå ind i debatten og stille spørgsmål til partiet.

I Venstres udspil til en finanslov for 2015 lægger partiet op til nedskæringer på udviklingsområdet for 2,6 milliarder kroner i det, partiet kalder Reform af Udviklingsbistanden. Venstre ønsker nemlig at bringe det danske bidrag ned på 0,7 pct af BNI, og det bekymrer sekretariatsleder i CISU Erik Vithner, skriver CISU, Civilsamfund i udvikling, på sit netsted onsdag.

Erik Vithner fortsætter:

”Nu er det ikke særligt udførligt beskrevet, hvordan det skal foregå – der står lidt på de sidste sider – men det er et voldsomt stort beløb.”

”Der står blandt andet, at Venstre vil have mere fokus og sammenhæng i udviklingsbistanden. Det er svært at tolke ret meget ud fra, men der står også, at man igen vil se på antallet af samarbejdslande, og det kan bekymre i CISU,” siger han.

CISU opsummerer Venstres således:

  • Venstre ønsker, at Danmark er blandt de lande, der bruger flest penge på udviklingsbistand, men vil ned på 0,7 pct af BNI.
  • Venstre vil fokusere bistanden
  • Venstre ønsker, at en større del skal gå til fattigdomsbekæmpelse i Afrika
  • Venstre vil prioritere. Kalder indsatsen i 21 prioritetslande for diffus
  • Venstre vil prioritere flygtninge i nærområder
  • Venstre vil primært støtte langsigtet udvikling og humanitær hjælp – og bruge færre midler til indkvartering af flygtninge i Danmark.

Læs hele afsnittet om udviklingsbistanden under artiklen.

Formanden: Bland jer!

Formand for CISU Susanne Volqvartz opfordrer medlemmerne til at blande sig.

”Det er positivt for mange af CISUs medlemmer, at Venstre fortsat vil prioritere langsigtet udvikling og fattigdomsbekæmpelse, men den planlagte meget store besparelse er dybt bekymrende. Det er det ikke mindst, fordi ingen kan fortælle, hvor besparelserne vil ramme. Jeg vil opfordre alle CISUs medlemsorganisationer til at orientere sig, stille spørgsmål om reformen til Venstre og så gå stærkt ind i debatten,” siger hun.

”Det er helt afgørende, at beslutningstagerne også hører medlemmernes stemmer. At de hører fra dem, der har fingrene langt nede i virkeligheden,” siger hun.

Udspilet skal ses over for Udviklingsminister Mogens Jensens udspil, der fastholder bistandsprocenten på 0,83, hvilket betyder en tilførsel af ca. 620 mio. kr. der fortrinsvis skal gå til vækstindsatser og arbejdspladser.

Reform af udviklingsbistanden (fra Venstres udspil til finanslov 2015)

Danmark er blandt de lande i verden, der bruger flest penge på udviklingsbistand. Regeringen har næste år afsat 16,9 mia. kr. til udviklingsbistand svarende til 0,83 pct. af BNI. Det gør os til ét af de blot fem lande i OECD, der opfylder FN’s målsætning om, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 pct. af BNI.

Venstre ønsker, at Danmark fortsat skal tilhøre gruppen af lande, der yder mest i udviklingsbistand, og vi skal naturligvis fortsat leve op til FN’s målsætning og vores ansvar for at bekæmpe fattigdom i verden, ligesom vi skal arbejde for, at andre lande lever op til deres ansvar.

Venstre fremlagde i 2013 et udspil til en reform af udviklingsbistanden “Ny Udviklingsbistand”.

Som en del af reformen foreslog Venstre blandt andet at sænke udviklingsbistanden, så den fastlægges på niveau med FN’s målsætning.

En udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI vil i 2015 svare til, at hver eneste dansker betaler 2.500 kr. til udviklingsbistanden. Det er ud over de private bidrag, der gives gennem indsamlinger, foreninger og organisationer. Det er ca. 2½ gang så meget som hver tysker og franskmand giver. Det kan vi være stolte af.

Besparelsen ved en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI er betydelig. I 2015 vil besparelsen således udgøre ca. 2,6 mia. kr., der kan prioriteres til nye initiativer.

Når vi fremover skal have en lavere udviklingsbistand, så kræver det samtidig, at vi prioriterer bedre. Lavere udviklingsbistand skal også betyde øget fokus.

I 2014 har Danmark 21 såkaldte prioritetslande i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor Danmark var til stede med et langsigtet perspektiv og betydelige økonomiske ressourcer.

Det drejer sig blandt andet om så forskellige lande som Indonesien, Vietnam, Pakistan, Bolivia og Tanzania. Det giver en diffus indsats og slører muligheden for at se virkningen af den danske udviklingsbistand.

Derudover bør det være en prioritet i den danske udviklingsbistand at hjælpe flere flygtninge i nærområdet. Det gælder særligt for vores engagement i den multilaterale bistand.

Vores udviklingsbistand skal naturligvis primært anvendes til at skabe langsigtet udvikling men også i forhold til at afhjælpe humanitære katastrofer, som f.eks. konflikterne i Syrien og det nordlige Irak. Her kan bedre og mere hjælp til flygtninge f.eks. gennem FN eller EU i nærområderne betyde, at færre midler fra udviklingsbistanden skal anvendes til indkvartering af asylansøgere i Danmark. Det vil komme verdens fattigste til gavn.

Venstre ønsker en mere fokuseret udviklingsbistand, der koncentrerer sig der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Venstre ønsker derfor, at en større del af Danmarks udviklingsbistand skal gå til fattigdomsbekæmpelse i Afrika.

Hele finanslovsudspillet fra Venstre (PDF, 48 sider)