Civile betaler prisen for volden i Nigeria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Boko Harams terrorangreb i Nigeria går i stigende grad ud over civile. Alene i år er 1500 mennesker dræbt i angreb, som den yderliggående gruppe menes at stå bag. Mønsteret har ændret sig, siger sikkerhedseksperter.

Svært bevæbnede medlemmer af den islamistiske gruppe Boko Haram trængte tirsdag ind på en kostskole i Chibok i det nordøstlige Nigeria.

Da de militante kørte derfra i lastbiler, varevogne og pick-up trucks, havde de taget helt op mod 200 af kostskolens piger med sig, siger kilder på skolen ifølge flere internationale medier. Eleverne er mellem 16 og 18 år.

Islamistiske grupper har tidligere bortført piger, som de bruger som husholdersker og sexslaver.

Massebortførelsen kommer dagen efter et bombeangreb mod en busholdeplads i Nigerias hovedstad, Abuja, hvor 75 mennesker blev dræbt.

Onsdag havde ingen endnu taget skylden for angrebet i Abuja, men mistanken retter sig mod Boko Haram, en yderliggående islamistisk organisation, der tidligere har stået bag utallige angreb.

Den seneste bølge af vold rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt Nigerias militær er i stand til at nedkæmpe det militante islamistiske oprør, skriver Washington Post.

Alene i år er over 1500 mennesker blevet dræbt i angreb, som Boko Haram enten har taget skylden for eller mistænkes for at stå bag.

Til sammenligning kostede Boko Harams angreb omkring 3600 mennesker livet i årene 2010 til 2014.

Angreb bliver mere uforudsigelige

Gruppen har tidligere rettet sine angreb mod moskéer, skoler, kristne kirker og landsbyer, og angrebene går i stigende grad ud over civile.

Boko Harams mål var oprindeligt at få etableret en islamistisk stat i det nordlige Nigeria. Hvor det tidligere også var regeringsbygninger og militærbaser, der var mål for angrebene, er det i dag mere uforudsigeligt, siger eksperter til Deutsche Welle.

”Der er ikke længere en genkendelig ideologisk linje i udvælgelsen af terrormålene”, siger Hildegard Berendt-Kigozi, der er landekoordinator for den tyske Konrad Adenauer Stiftung i Nigerias hovedstad.

Sikkerhedseksperten Yahaya Shinku, som er tidligere major i den nigerianske hær, siger ligeledes til Deutsche Welle, at “angrebenes mønster har ændret sig” – med hentydning til, at angrebene finder sted hyppigere og nu også uden for det nordøstlige Nigeria.

Præsident Goodluck Jonathan indførte for knap et år siden undtagelsestilstand i tre delstater i det nordøstlige Nigeria, men det har ikke lagt en dæmper på angrebene fra Boko Haram, som udgør en alvorlig sikkerhedstrussel for landet.